x

Reportage: Stella Polaris skal være endnu større

Reportage: Stella Polaris skal være endnu større

Se flere billeder fra Stella Polaris i GAFFAs gallerisektion

Stella Polaris startede som en lille chillout-ting i Vennelyst Parken i Aarhus for 16 år siden med et enkelt fadølsanlæg, en dj-pult og et pavillontelt fra Silvan. En håndfuld år efter, hvor begivenheden var vokset betragteligt i størrelse, rykkede makkerparret bag, Nicka Kirsteijn og Kalle Bremer, deres idé til København, hvor den, gødet af københavnernes intense forkærlighed for livets udendørs gratis glæder, voksede eksplosivt i omfang og popularitet. Så eksplosivt, at den til sidst voksede sig ud af parken ved Statens Museum for Kunst.

Hvad der oprindeligt var en afslappet begivenhed med chillout-stemning på medbragte picnictæpper indsvøbt i mild, ambient musik var forvandlet til et tætpakket tilløbsstykke, hvor man skulle sætte en halv time af for at vandre fra den ene ende af parken til den anden. En kæmpe succes, jovist, men det føltes mere som Tetris end chillout.



Derfor var det en yderst glædelig nyhed, at Stella Polaris i år, endelig (det har været arrangørernes drøm i årevis) kunne rykke til større rammer i Frederiksberg Have, på den smukke, skrånende plæne foran Frederiksberg Slot. Perfekt placering! 

Og så endda med Leftfield som dj-hovednavn, hvilket alle os på det blåprikkede tæppe, som vi har fået placeret oppe foran til venstre for scenen, går utroligt meget op i. Ih, hvor vil vi gerne høre nogle af de gamle numre. Særligt dem fra "Leftism". Gerne hele albummet, faktisk. Jeg har specifikt sat mig i hovedet, at jeg vil høre "Melt" – et favoritnummer, som jeg har dyrket med stor inderlighed, siden jeg hørte det første gang i 1995. Jeg kunne ikke forestille mig et mere perfekt soundtrack til de omgivelser, vi sidder i. Så jeg håber. Og håber.



Omkring os er luften fuld af afslappede smil, sensommerlykke og sitrende hvidvinsberuselser. Plænens milde skråning giver os et forpustende udsyn hele vejen ned på den anden side af søen, hvor mylderet af mennesker bare bliver ved og ved. Helt dernede synes mylderet endnu tættere - men sådan så vores spot også ud dernedefra, og vi har masser af plads i græsset omkring os. Skønt at Stella Polaris har fundet en park, der passer i størrelsen!


Leftfield spiller mere uptempo, end vi havde forestillet os. I det hele taget er der beat nok på musikken dagen igennem til, at man kan danse til den. Hvilket en mand i hvid T-shirt også gør foran scenen, inderligt og kontinuerligt.

"Han var helt sikkert med i 90'erne", lyder den smilende vurdering fra det blåprikkede tæppe. 


Præcis klokken 15.31 sker det. Et halvt sekund inde i den første tone af nummeret kan vi genkende det. Det første Leftfield-nummer! Og det er "Melt"! Favoritten! Hvor fantastisk! Hvor storslået! Nummeret 
passer lige så perfekt til parken, til himlen og til hele øjeblikket, som jeg havde forestillet mig. Min begejstring kan slet ikke være i kroppen, men suser ud i græsset og op i trækronerne og helt ud i de lykkeligt sitrende blade. Tzziiiiing!



Efter Leftfield går sydafrikanske Yoav på scenen. Han er tydeligvis glad for at være tilbage på Stella Polaris (han var også med i 2010), og hans forrygende guitarspil, der ikke bare foregår på strengene, men også med rytmiske dunk og slag på selve guitaren, som han så looper via pedaler, passer som fod i hose til den solbeskinnede eftermiddag. Da han spiller sit hit "Club Thing", er begejstringen næsten ikke til at rumme.



Og det er også, hvad der sker hvert år i den sidste time af Stella Polaris. Det er nærmest blevet en tradition: Når duoen Lulu Rouge går på som de sidste, går begejstringen i benene. Folk rejser sig og danser foran scenen. Hvert år. Sådan skal det bare være.

 Sådan er det også i år. Og sådan bliver det igen næste år, når Stella Polaris er tilbage på sin nye hjemmebane. Hvor den kan få lov til at vokse sig endnu større, uden at det begynder at stramme.



Og hvor mange kom der så præcis? Arrangørerne kan, som altid, kun give et upræcist estimat. Området er enormt, og gennemstrømningen er svær at vurdere. Sidste år var der et sted mellem 15.000 og 20.000 mennesker i parken ved Statens Museum for Kunst. Denne søndag i Frederiksberg Have?
 "Endnu flere", er Nicka Kirsteijns smilende svar. 
Men det kan selvfølgelig blive vildere endnu.
"Vi stopper ikke, før vi når 50.000" siger han. Og de øvrige planer? De er globale. London, Moskva og Ibiza. Måske allerede næste år. 
Men nu og her har Stella Polaris i hvert fald fundet sin perfekte placering i København. Foran slottet. Og det er ganske eventyrligt.


Se flere billeder fra Stella Polaris i GAFFAs gallerisektion


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA