Burhan G: Musik er mit DNA

Burhan G: Musik er mit DNA

Se en helt ny, eksklusiv Burhan G-fotoserie for GAFFA i GAFFAs gallerisektion

Meget kan man sige om manden, men selvtilliden kan man ikke tage fra ham. Forstadsbarn fra Brøndby Strand med et brændende ønske tilbage fra kravlegården: musik, musik, musik. Burhan var aldrig i tvivl om, hvilken vej han ville gå, og man må sige, at han er kommet langt ud ad passionens boldgade. Boligkarreen og hele området summede af lyd, pæredansk som top-eksotisk. SFO'erne og pædagogerne bakkede op om de kreative, og så var det da ikke totalt åndssvagt at dele baggård med tre fem-seks år ældre, flinke og cool dudes ved navn Isam, Waquas og Lenny. Ringer der en lille klokke? Det tror jeg nok, der gør. Outlandish banede vejen for sig selv, for Burhan og for mange andre. GAFFA mødte en top-motiveret og nu igen albumaktuel Burhan G, der med smil på læben og glød i øjnene spolede tiden tilbage til Kisumparken (hvis otte første bogstaver, som Burhan pointerer, bagfra læses: "RAPMUSIK", red.).

– De var jo bare nogle ældre drenge fra gården, der havde de samme drømme som mig. Jeg var den lille irriterende møgunge, der bed sig fast og ville med, men de var rigtigt søde, og det var en kæmpe ting for mig at komme med på kor med meget tidligt i forløbet, før de fik pladekontrakt og så de følgende fem år.

Og mon ikke, der går credit begge veje? Den unge teenager i baggrunden var ikke mere usynlig, end at det var Burhan selv, der sang omkvædet på Walou, Outlandish' første rigtigt store hit. Gode rollemodeller er guld værd, og Burhan sugede til sig fra sine ældre venner og åndsfæller

– Outlandish' var den bedste uddannelse, du kunne få. Der var så meget inspiration, liv og musik omkring dem, og samme måde at arbejde på er gået igen for mig som solist. Jeg er totalt perfektionist og lidt af en kontrol-freak, men jeg elsker at samarbejde med dygtige og inspirerende mennesker, og selvom jeg har "hands-on" på alt, giver jeg hellere end gerne plads til folk med specielle kompetencer, som kan bidrage med noget unikt. For eksempel fandt jeg ud af, at ham, der har arrangeret mange af strygerne for Coldplay på Viva La Vida, bor på Vesterbro, så ham har jeg allieret mig med, og jeg har tit fået musikere fløjet ind fra USA.

Sankt Annæ

Livets skole er ofte den bedste, og det er da heller ikke studenterhuen, der trykker hos Burhan G. Faktisk blev han sparket ud på røv og albuer af Avedøre Gymnasium i 2.G. Det er svært at knække algebra-koden i de tidligere morgentimer, når man har været i studiet hele natten. Og meget af den viden, Burhan efterstræbte, var ikke tilgængelig via skolebænken.

– Jeg vil på ingen måde tale vigtigheden af uddannelse ned for andre unge, men det var ikke vejen for mig. Jeg lærte af venner og folk i området, hvad vi selv gik og rodede med, prøvede mig frem i studier og så vildt meget bare ved at se MTV. Sidde og dyrke Michael Jackson, Prince og den slags. At få ind under huden, hvad og hvordan de gør det, de gør, var vildt inspirerende. Ikke kun for mig, men for en masse, der havde de samme drømme.

Men ret skal være ret. Faktisk har Burhan en solid musikalsk grunduddannelse fra folkeskolen, nærmere bestemt Skt. Annæ Gymnasium, som han hylder i en live YouTube-video til det aktuelle hit, Kalder Mig Hjem.

Videoen er optaget i den store koncertsal på SAG, og det er da lidt af en hyldest og en tak til skolen. Jeg gik der fra 3. - 10. klasse, og det har absolut været medvirkende til at forme mig som den kunstner, jeg er i dag. Faciliteterne er rigtigt gode, ikke mindst den store, flotte koncertsal (hvor der mindst kan være 600 mennesker, red.) Der er en lang historik og tradition for musik på stedet, og mange gode musikere har trådt sine barnesko på den skole.

– Jeg var i koret fra starten, og det har lært mig meget og givet mig mange store oplevelser. Som at stå i matrostøj med rank ryg og nodehæfte fra jeg var helt lille og bare vente på, at min stemme var på i kirken, mens Stig Rossen stod og sang solopartiet. Nogle gange kunne man stå og vente en halv time. Så stor respekt til skolen og til de mange dygtige og engagerede lærere, som har været med til styrke og forme mig, og som sikkert gør det samme for de elever, der går der i dag.

Men du fortsatte ikke i gymnasiet på SAG efter folkeskolen?

Nej, det blev så en anden historie. Og, ja, jeg har fået opbakning hjemmefra, men det kan da godt være, at de har været lidt urolige til tider. Når kammerater kunne gå hjem til deres forældre og fortælle om deres medicinstudium efter endt gymnasium, kunne jeg sige: "Jeg har lige været i studiet til klokken fire om morgenen", og er i øvrigt droppet ud af gymnasiet. Det er jo noget lidt andet end at kunne fortælle familien om en realistisk fremtid som læge eller advokat.

Kalder Mig Hjem

Kalder Mig Hjem er en hyldest til sangerens mor. Herunder en erkendelse af, at han ikke altid har været så nærværende og tilstedeværende under opvæksten, som han, ifølge sangens udtryk, gerne ville have været. Mange kender følelsen af at være så optaget og opslugt af en ting, tanke eller idé, at man dårligt opdager folk omkring sig. Og Burhan erkender, at de stålsatte ambitioner har haft konsekvenser for nærværet, ikke kun i barndomshjemmet, men også i forhold til nogle af kammeraterne.

– Det er der ingen tvivl om. Jeg har været så opslugt af at forfølge min drøm, at jeg ikke altid har været lige så nærværende og deltagende derhjemme, som jeg gerne villet have været. Det er nogle af de årsager, der ligger til grund for, at jeg har skrevet Kalder Mig Hjem. Min mor har været der for mig og støttet mig, selvom hun slet ikke kendte den verden, jeg gik ind i. Jeg kommer ikke fra et "hjem med klaver". Min lillesøster er laborant i dag. Så det har meget været min egen ting, min egen drøm. Jeg havde meget at gøre med de musikinteresserede jævnaldrende, men jeg var ikke typen, folk ringede til og sagde: "Hey, skal du ikke med i biffen i aften?" Jeg havde min egen ting. Hvis du vil noget, så må du ofre dig på andre måder. Det kan give kæmpe sejre og glæder, men det har også sin pris.

Er du en hård banan, er du typen man slår sig på?

Det er jeg nok den forkerte til at svare på, men jeg er – og har altid været – meget målrettet.

Har du altid været en drømmer?

Ja, jeg har. Og det er jeg glad for. Det er jeg stolt af. Man skal drømme, og jeg kan lide tanken om at bryde den sociale arv. Herhjemme kan det lidt være, som om "hey, du drømmer" som om det er noget negativt, som om det er noget uopnåeligt. Nu gider jeg ikke rode mig ind i jantelovssnak og så videre, men det er da fantastisk at have drømme, og at forfølge dem (lad os da bare referere til Martin Luther King i anledning af 50-årsjubilæet for talen, red.). Sådan har jeg altid set på det, og jeg synes, andre skal gøre det samme.

Mellem to verdener

For lige at blive lidt ved Kalder Mig hjem. Du bruger sætningen "mellem to verdener". Er det Istanbul versus Huset På Christianshavn, vi taler om?

– Det er om at vokse op både inden for og uden for ligusterhækken. Det er om at vokse op i en verden, hvor det er forventet, at du tager en uddannelse og får dig et rigtigt job, men hellere vil forfølge en drøm, som alle siger er umulig at få opfyldt. Det er om at vokse op i en bydel, hvor dine naboer hedder Allan, Ali og Alfredo. Som jeg ser det, blev jeg farveblind fra det øjeblik, jeg kom udenfor i klapvognen. Her bor, lever og arbejder mennesker sammen, med oprindelse fra alle mulige steder på kloden, her er det, hvad du gør og siger, der betyder noget, og ikke hvordan du ser ud.

Tænker du over, om du som populær popstjerne er rollemodel?

– Det er klart, at når man når det stadium af popularitet, som jeg er taknemmelig for at have opnået, så bliver man rollemodel, om man vil det eller ej. Jeg prøver at gøre det ved at arbejde benhårdt for at gøre mit yderste for at lave musik, der er ærlig og ægte; musik som rører mig og mit hjerte, og hvis det gør det, er sandsynligheden for, at det også rammer andre, langt større. Og fra den feedback, jeg får fra mine fans, så er det lykkedes i meget stort omfang. Og jeg bliver ved, jeg lægger mig ikke på den lade side.

– Jeg er meget stolt over nu at kunne fejre over ti år i branchen, vise at jeg ikke er et "one-hit wonder". Jeg håber da, at du og jeg i en eller anden sammenhæng sidder og snakker om ti år, hvordan det går, og hvad jeg har gang i på det tidspunkt. Jeg kigger meget til folk som Thomas Helmig og Anne Linnet, kunstnere for hvem det er lykkedes at have en lang karriere og udvikle sig sammen med et publikum. Det er mit eget ønske at blive ved, udvikle mig kreativt, alene og sammen med andre mennesker. Så er jeg også glad for at signalere, at jeg passer på mig selv, og at det at være i musikbranchen ikke er synonymt med at være narkoman eller alkoholiker. Musik er mit DNA, det er hvad det drejer sig om.

Veltilpas i egen krop

Nej, du ser ud til at være i god form. Og skulle man være i tvivl, kan man lige gense Nik & Jay-videoen Tættere På Himlen, hvor I både får flashet muskler og tatoveringer og nok sat ikke så få pigehjerter i brand?

Det var en fed oplevelse med Nik & Jay. De er dygtige og søde, har haft en lang, flot karriere, og jeg har stor respekt for dem. Det er den dansksprogede musikvideo, der har fået flest visninger på YouTube(over 12 millioner views, red), og det er jeg da super stolt over. Det samme gælder for videoen og musikken med Medina (Mest Ondt, red.), som også var et rigtig godt samarbejde. Men tilbage til spørgsmålet. Ja, jeg synes det er vigtigt at holde mig i form, at løbetræne og styrke min krop. Men det er ikke noget, jeg gør for at blære mig med mine store muskler. Var det det, jeg ville, så ville jeg gå efter at blive bodybuilder.

– Men når jeg passer på mig selv, passer på min krop, holder mig i form, så har jeg det bare meget bedre, får mere energi, og mere overskud til det, det hele drejer sig om, nemlig at skabe og udvikle ny musik. Men nu skal det ikke lyde som om, jeg er den rene puritaner, jeg har været i branchen længe og har selvfølgelig også haft min del af sjov og efterfester, det er da klart. Men jeg mener, at jeg har været god til at holde fokus på det, som er det vigtige. Omkring tatoveringerne har jeg egentlig ikke så meget at sige, det er ikke sådan, at jeg på nogen måde downloader en stil. Og hvis du spørger til flere af dem, ligger der ikke nødvendigvis den store historie bag. Jeg synes bare, de er flotte, det er kropsudsmykning.

30 års optur

Her på bladet kan vi i år fejre 30 års jubilæum med let skjult stolthed. Et velkendt begreb bærer navnet "30 års krise". GAFFA har på sin vis været i permanent krise, men kunne alligevel i jubilæumsmåneden sende et 130 siders grafisk og redaktionelt tilfredsstillende blad på gaden og konstatere, at vi har ekspanderet til Norge og Sverige, så det kunne være værre. Men det er ikke kun GAFFA, der kom til verden i 1983.

– Jeg synes, det er skønt at runde de 30, hvorfor er der ikke noget, der hedder "30 års optur"? I 20'erne er man stadig ung og uprøvet, men hvis man udvikler sig, kan lide, hvad man laver, så er det da skønt at blive ældre. Jeg føler mig sikrere på mig selv, har mere selvtillid og endnu mere parat til at lytte og lære af andre. Jeg synes, det ser godt ud.

I GAFFA 2007 i forbindelse med dit indtil videre sidste engelsksprogede album, Breakout, udtalte du, at du var "færdig med at krybe". Det indikerer, at du krøb en gang?

Sjovt, jeg kan ikke helt huske at have udtrykt det sådan, men det er da klart, jeg har da skullet vokse med opgaven, jeg har skullet lære. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har krøbet, men i takt med at folk har taget min musik til sig i den grad, de har, og at jeg nu kan udsende albummet Din For Evigt, som jeg er vildt stolt af, så er selvtilliden da blevet styrket. Der er forskel på selvtillid og selvværd, jeg har måske ikke altid haft begge dele, men det vil jeg sige, at jeg har i dag.

Om Din For Evigt:

Jeg er glad for og utrolig stolt af mit nye album. Der er tre år siden, jeg sidst har udgivet et album, og jeg har haft "hands on" på alt, og så har jeg haft god sparring med min samarbejdspartner Ankerstjerne. Jeg er perfektionist og stopper først, når jeg er 100 procent tilfreds. Man er aldrig bedre end sin sidste plade, og jeg kan stå inde for den her. Jeg har prøvet at lave noget, der er så meget mig som overhovedet muligt, frem for at skele til, hvad der lige sker for tiden, hvad der får airplay og er hits i dag.

– Jeg forsøger ikke at lægge mig op ad den nyeste Bruno Mars eller noget. Selv om jeg til en vis grad følger med, og er interesseret i hvad mine venner og kollegaer laver, finder jeg primært inspiration i musik fra en helt anden tid. Jeg har lyttet rigtigt meget til gamle Journey- og Chicago-plader, og jeg kan finde stor inspiration i, hvordan Genesis og/eller Phil Collins lavede lyd på trommerne, bare for at nævne et par eksempler. Din For Evigt er et meget personligt album om mig og mit liv. I passager er det nærmest som at læse i min dagbog.

Er der nogle af sangene fra pladen, du vil fremhæve, nogen du er særligt glad for?

– Før Byen Vågner er første sang på pladen og også det første kapitel i den historie, som pladen, sang for sang, i virkeligheden er. Den handler om de første skridt mod noget, som ender med at blive omdrejningspunktet og hele "grundloven" for dette album. Jeg præsenterer her på første sang hele tekstuniverset og mine færdigheder som producer, da den er en introduktion til de forskellige måder at producere på, og den måde, jeg synes dansk pop musik skal lyde på. Et Bedre Sted hed i mit Logic- arrangement "Stadium Music", og det er tydeligt at høre, når man hører de første 10 sekunder.

– Sangen er det tætteste, jeg kommer på at have skrevet et brev til mit ufødte barn. Den handler om næstekærlighed, hvor budskabet er, at hvis jeg nogensinde skal give verden videre, så bliver jeg nødt til at gøre mit for, at den er et bedre sted at være end den version af kloden, jeg levede i. Jeg synes, Michael Jackson var den bedste til at formidle disse budskaber via musik, så stærkt inspireret af ham lavede jeg mit danske bud. Kærlighed & Krig er min måde at ære den generation af danske 80'er- popmusikere, vi snakker for lidt om. En sound og et sprog som jeg holder utrolig meget af. Det er en klassisk duet med en artist, som jeg har jeg taget under mine vinger, Caroline Franceska. Hendes far, Jacob Andersen fra Danseorkestret, jammer med på sangen, og det hele er en stor 80'er-fest!

Se en helt ny, eksklusiv Burhan G-fotoserie for GAFFA i GAFFAs gallerisektion


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA