x

Benicàssim: Fem dage i Spanien

Benicàssim: Fem dage i Spanien

Den spanske Benicàssim-festival blev i dagene 20.–24. juli afviklet for tolvte gang, og for første gang var GAFFA repræsenteret på festivalen, der musikalsk set fokuserer på indierock og elektronisk musik. Blandt hovednavnene i år fandt man Roskilde-gengangere som Franz Ferdinand, Morrissey, Placebo og The Strokes. Men der var masser af kræs for folk, der allerede havde været på den danske festival i form af navne som Pixies, The Futureheads, Depeche Mode, Echo & The Bunnymen og Babyshambles.

Festivalen åbnede torsdag med en aften, hvor to af navnene fra Un-Pop Classik-projektet deltog. Un-Pop laves i samarbejde mellem festivalerne Benicàssim (Spanien), Le Botanique (Belgien), Eurockeennes (Holland) og Spot (Danmark), og består i at tilføje klassiske strygere og omarrangere musik skrevet af sangskrivere fra de fire europæiske lande. Det betød også, at torsdag aften bød på festivalens eneste skandinaviske indslag i form af en særdeles vellykket koncert med færøske Teitur. Samme aften spillede også spanske The Sunday Drivers, der også deltog på Spot, og navne som Tom Verlaine og Scissor Sisters.

Fredag gik festivalen for alvor i gang med koncerter med The Strokes og Pixies på Escenario Verde, som festivalens største scene hedder, og Babyshambles og The Walkmen på de mindre scener. Generelt var der en meget afslappet stemning på festivalen, hvilket sikkert skyldes, at temperaturen lå i nærheden af de 40 grader. Men der opstod dog en smule dramatik under Pixies koncerten, da Frank Black uden forklaring stoppede midt i ”Monkey Gone To Heaven” og sammen med sit band forlod scenen. Det viste sig efterfølgende, at en barriere oppe foran var blevet ødelagt, og Black havde ikke ment, at det var forsvarligt at spille videre, før problemet var løst. Ingen mennesker kom til skade, og dagen efter blev der opsat bølgebrydere for at undgå lignende problemer.

Samme dag kom der også en overraskelse til koncerten med Babyshambles. Ikke nok med at Pete Doherty gik på til tiden og virkede overraskende sammenhængende, så havde han også en overraskelse i baghånden. Til næstsidste nummer introducerede han Shane McGowan fra The Pogues som gæst, og den tandløse irske sanger tumlede ind og sang ”Dirty Old Town”, inden han til stor jubel vraltede ud igen.

Lørdag var det Morrissey og Franz Ferdinand, der tiltrak sig den største opmærksomhed på den store scene, mens Rufus Wainwright og Nada Surf underholdt andetsteds. Morrissey skulle oprindeligt have spillet på festivalen to år tidligere, men var blevet nødt til at aflyse, fordi der havde været problemer med det privatfly, der var blevet booket til ham. I stedet for at undskylde kom han i typisk stil med en kommentar om, at det var da rart, at publikum var dukket op i år. Franz Ferdinand optrådte til koncerten uden trommeslager Paul Thomson, der var blevet hjemme, fordi han netop er blevet far. Bandet fik hjælp på trommerne af guitar-tech Andy Knowles og Scott fra Sons And Daughters, og Thomson fik naturligvis masser af lykønskninger undervejs.

Af andre interessante ting kan nævnes, at Rufus Wainwright spillede koncert på sin 33-års fødselsdag (han sagde undervejs, ”Jeg bliver for øvrigt 23 … eller sådan noget… i dag”), hvilket blev fejret med fødselsdagssang anført af søsteren Lucy, der sang på flere sange i løbet af koncerten. Rufus fik desuden overrakt en fødselsdagkage på scenen, og der var koncerten igennem bundet balloner fast til hans flygel.

Søndag var den sidste dag med musik, hvor man kunne opleve Madness og Depeche Mode tiltrække masserne, mens Editors og Art Brut spillede på de andre scener. Det gendannede Madness spredte gode vibrationer til en koncert, der dog var noget kort og manglede en række hits. Derfor var specielt søndag dagen, hvor man burde opleve de mindre navne på de mindre scener og på den måde få sig de største oplevelser. Amerikanske She Wants Revenge lagde godt ud, og Editors fulgte trop. Men aftenens store oplevelser var We Are Scientists og Art Brut, der spillede umiddelbart efter hinanden. WAS leverede festivalens mest energiske koncert (måske med undtagelse af koncerten med franske Dionysos), og Art Brut leverede den mest underholdende. Af pudsige indslag kan nævnes, at sanger Eddie Argos reciterede hele festivalprogrammet i afslutningsnummeret ”Good Weekend” (og gentog dem, han bedst kunne lide), og at WAS-frontmand Keith Murray dukkede op og sang med på ”The Great Escape”, som bandet selv havde afsluttet deres egen koncert med.

Festivalen sluttede dog ikke søndag, men fortsatte mandag med en stor gratis strandfest, hvor festivalen havde stillet op med underholdning og dj’s, der spillede til den lyse morgen. Med det var den tolvte udgave af Benicàssim festivalen færdig, og både som deltagende og som journalist, må man sige, at det var en særdeles vellykket af slagsen.

Overvejer man at tage af sted næste år, er der dog en række ting man skal være opmærksom på. Ønsker man at overnatte på campingområdet, skal man gøre opmærksom på dette, når man køber sin billet. Campingområdet er uhyre velorganiseret, og der er sat overdækning op for at sikre folk den nødvendige skygge. Men temperaturen kommer aldrig under 25 grader, hvilket kan gøre det svært at få sin skønhedssøvn. Benicàssim er en lille badeby, så derfor kan man med fordel overveje, at indlogere sig på et af de mange hoteller ved stranden. Musikprogrammet begynder generelt først efter klokken 16, så der er masser af tid til komme ud til festivalpladsen.

I år var der desuden et par andre småting, man bør være opmærksom på i tilfælde af, at arrangørerne ikke får dem rettet til næste år. Der var kun én hæveautomat på hele pladsen, så køen var til tider flere timer lang. Desuden blev der rapporteret om en del problemer med udenlandske kreditkort, når man endelig var kommet frem. Så man kan altså med fordel sørge for at hæve enten i byen eller andetsteds, inden man drager ud på pladsen. Man skal også være opmærksom på, at ølboderne ikke tager imod penge, men derimod værdikuponer, som man skal købe i stande rundt om på pladsen. Dem er der til gengæld en del af, så køer er ikke det store problem her.

Ellers var festivalen ganske velfungerende, og da besøgstallet for betalende gæster ligger på omkring 35.000, er pladsen af en ganske overskuelig størrelse. Varmen er naturligvis en faktor dernede, men i de to telte har man forsøgt at løse det problem ved at sætte sprinkleranlæg op, der kan køle folk ned. Ellers kan vand og øl købes til en fornuftig pris, selvom man dog skal være opmærksom på, at eftersom øl sælges i literkrus, skal man være lidt varsom med sit indtag.

Festivalen vil igen til næste år blive afviklet i juli, men eftersom 3- og 4-dages billetter i år blev udsolgt to måneder før festivalens start, skal man nok være hurtigt ude. Desuden skal man være opmærksom på, at den afsluttende strandfest nok ikke bliver til noget på grund af klager over larm og affald.

I løbet af festivalen anmeldte vi på GAFFA.dk omkring tyve koncerter, der alle kan findes i Benicàssim 2006-boksen til højre.

Festival Internacional de Benicàssim


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA