x

Ida Corr – Afro-krøller eller ej

Ida Corr – Afro-krøller eller ej

Se en flot ny fotoserie med Ida Corr i GAFFAs gallerisektion

Ida Corr er et festfyrværkeri. Den storsmilende og lattermilde sangerinde har siden syv uger efter sønnen Cassius' fødsel arbejdet på det netop udkomne album Corr Values, samtidig med at hun har medvirket i en sæson af X Factor og i øvrigt også startet sit eget pladeselskab.

– Da min søn var syv uger gammel, kunne jeg fornemme et totalt overflow af kreativitet. Der var så mange følelser og så meget power i mig, og det var jeg nødt til at kanalisere ud. Så derfor begyndte jeg at skrive på, hvad der er blevet til den nye plade. Og hele processen med at lave det her album har handle om at skrælle lagene af løget og komme ind til kernen i det, jeg gerne vil fortælle.

Hvordan kommer det til udtryk på albummet?

– Blandt andet i tekstuniverset, der for første gang har været enormt vigtigt for mig. Tidligere har tekster bare været sådan noget, man krydrer oven på beatet og hænger vokalen op på, men denne gang er der virkelig lagt noget arbejde i ordene. Det er en enormt ærlig plade, der kommer ind på alle aspekter af mig selv, også den frække, den dybfølte, moderen og den uperfekte. Det er lige før, jeg håber, folk ikke lytter for meget efter teksterne, haha! Men hvis man gør, får man et ret godt billede af mine forskellige sider – og altså også de mindre pæne. Som menneske er man en kompleks størrelse, og det er ikke alt sammen, der er lige smukt, men det er der, og det der med at prøve at fornægte det, kommer der aldrig noget godt ud af.

Det er jo sådan noget, folk går i terapi for at finde ud af. Har arbejdet med pladen haft nogen terapeutisk effekt på dig?

– Ja, det har det i forhold til at skulle integrere min afrikanske side. Det har givet mig en forståelse for mig egen personlighed. Og der er mange dele af den, jeg kan se kommer fra min far, og de dele føler jeg, jeg har fået lov til at dyrke i det her projekt. Jeg behøver ikke længere være den lille pige, der kun vil have glat hår og ligne de andre. Jeg kan give los på en helt ny måde og være hundrede procent mig selv.

Hvordan kan det mærkes i musikken?

– Der er jo sådan et afro-europæisk clash i mig, og jeg har altid følt, at jeg skulle vælge mellem det ene eller det andet, men denne gang har udgangspunktet været fusionen mellem to verdener, Der er rigtig meget Afrika i mig. Meget mere end jeg troede, faktisk. Og denne gang er jeg virkelig gået i sådan et stamme-, meditativt, tromme-mode, og skabt forskellige lyduniverser ud fra det. Jeg er jo opvokset i Danmark, og det er jo meget et melodi-land, hvor folk elsker historier, og der kan man godt blive fanget i at gerne at ville gøre det. Men på denne her plade har jeg overgivet mig til erkendelsen af, at det er beats og ord, der er styrken og det, jeg vil stå med på scenen. Og det har været vildt befriende, fortæller Ida og nævner, at hendes far desuden har leveret tegningerne til albummets cover.

Kvalme kerneværdier og eget pladeselskab

Flere gange under interviewet dukker ordet "kerne" op, og albummet har fået titlen Corr Values, så hvad er egentlig Idas personlige kerneværdier?

– Det, der er ved kerneværdier, er, at det hurtigt bliver til floskler og let bliver sådan lidt kvalmt og irriterende, når man skal remse dem op. Tit og ofte kan de også komme til at spænde ben for én, fordi de er så højtravende og ikke er til at leve op til. Det er tit sådan noget som "hav overskud" eller "favn det du ikke forstår". Men for mig handler det egentlig bare om, at jeg skal være til stede i den, jeg er. Det er et valg, man skal tage hver eneste dag, og man skal acceptere at man ikke er perfekt, for så kan man måle sig selv menneskeligt i forhold til sine kerneværdier.

Hvad så hvis du skulle sætte ord på din inderste værdi?

– Min inderste kerneværdi må være, at jeg skal være det bedste menneske, jeg kan være hver dag – for man er jo et eller andet sted forskellige mennesker i forskellige situationer livet igennem. Det må være det, der skal binde andre værdier som respekt og kærlighed sammen, konkluderer Ida, og efter en kort afstikker om det at være kunstner versus det at være entertainer – hun ser sig selv som begge dele ("så længe det er ærligt") – en anekdote om hendes møde med Snoop, dengang han stadig hed Dogg til efternavn, i Parken for mange år siden, kommer hun ind på sit nye pladeselskab, House Of Corr.  

– Jeg elsker jo alle aspekter af musik, og jeg kan slet ikke få nok af det. Jeg synes også talentudvikling er helt vildt spændende – det er også derfor, jeg var med i X Factor i år – men der er mange ting i det. Og kunstneren bliver let trukket i alle retninger af pladeselskab, publisher og booker, der måske vil forskellige ting, og det er bare federe, hvis der er mere synergi i tingene, men det kræver tid og overskud. Ofte ender det med at kunstnerne sidder og bitcher over pladeselskaberne, der så bitcher over kunstnerne, og i stedet for at gøre det, tænkte jeg: "lad os prøve det".

Hvordan vil du gøre det anderledes?

– Jeg prøver blandt andet at gøre det på en måde, hvor der også er en mere direkte korrespondance med mit publikum, og det er der noget smukt over – at de får medejerskab i kunsten og oplevelsen. Jeg laver jo mange forskellige ting lige fra at skrive for andre til at spille til firmafester og festivaler, og det jeg gerne ville var at samle det hele og optimere de forskellige poster. Det kræver selvfølgelig tid og overskud, og derfor gik jeg 100 procent all in og lavede mit eget pladeselskab, hvor vi i alt er fem mennesker. Meget af det er helt nyt for os og helt kamikazeagtigt at kaste sig ud i – med mig som testperson. Med tiden er det da også meningen, at vi også skal udgive andre kunstnere. Det er helt nervepirrende på en anden måde.

Danser som en sommerfugl, stikker som en bi

Du har jo en lille søn på snart to år. Hvad tror du, han siger, når han vokser op og hører et nummer som for eksempel druk-hyldesten Sjus (sammen med Kato, Johnson og Camille Jones, red.)?

– Åh ja, det er frygteligt, haha! At han sådan skal høre sin mor synge om sjusser… Jeg ved det ikke. Jeg må tage det, når det kommer. Ej, jeg tænker, at han sikkert vil have øl med til en fest, lige meget om jeg havde lavet Sjus eller ej. Man skal fandme tænke over, hvad man gør, selvfølgelig skal man det, men jeg ville heller aldrig opfordre til noget, jeg ikke selv har gjort eller noget forbudt. Sjusser vil nok være en del af hans liv lige meget hvad, men jeg krydser fingre for, at jeg giver ham værktøjer til at blive et godt menneske, der passer på sig selv og kender ordsproget "alt med måde". Så det må ligge i opdragelsen. Men det er jo rigtigt. Jeg laver jo også… ikke nøgenbilleder, men det sexede, og når jeg gør det, sørger jeg altid for, at det er noget, jeg 100 procent kan stå inde for, for jeg skal ikke sidde foran min søn en dag og sige: "Jeg fortryder, at jeg gjorde det". Og det er jo også noget, han vil vænne sig til i sin opvækst. Det ville være noget andet, hvis han var 14, og mor så pludselig besluttede sig for at ville have en sangkarriere og begyndte at synge om sjusser.

Cassius, som din søn jo hedder, er opkaldt efter en vis Cassius Clay (også kendt som Muhammed Ali, hvis nogle skulle være i tvivl, red.), hvori ligger din fascination af ham?

– Jamen, han er jo det vildeste menneske. For det første synes jeg, at Cassius Clay er et super fedt navn, selvom han jo selv gik fra det. Han er om nogen en entertainer og en kunstner i én person, Han er sindssygt opløftende og provokerende, men kærlig i sit udtryk og positiv og favnende. Han har en helt vild power på alle mulige måder, og han har i den grad sat sit navn i verdenshistorien. Han er en meget inspirerende skikkelse – en lysende flamme, som vi alle kunne lære noget af.

 

Idas favoritter

Kato har sagt, at han kunne høre dig synge en bageopskrift, og så stadig dø som en glad mand…

– Hahaha! Har han sagt det?! Hvor er han sød!

Ja, det må man sige. Er der nogle, du har det på samme måde med?

– Ja, jeg må sige, at India Arie og Lauryn Hill altid kan slå benene væk under mig. Det er helt utroligt, hvad de to kvinder kan i forhold til vokal, intensitet og tilstedeværelse. Der falder jeg virkelig på …numsen. Men Karen Carpenter er også fantastisk med sin helt rene fløjlsvokal. Det er virkelig smukt.

Se en flot ny fotoserie med Ida Corr i GAFFAs gallerisektion 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA