x

Wacken Open Air 2006 – fredag

Wacken Open Air 2006 – fredag

Årets største metalbegivenhed er netop overstået, og vi bringer her en fyldig reportage fra Wacken Open Air. 2006-versionen var naturligvis udsolgt, og i år var vejret med arrangørerne. Læg dertil et historisk tungt program, og man har opskriften på succes. WOA 2006 var på alle måder en fest for kunstnere, arrangørerne og sidst, men ikke mindst: de over 30.000 fremmødte fans.

Torsdag aften startede ud med et festfyrværkeri af rock'n'roll for tyskerne. Michael Schencker Group og dernæst Scorpions åbnede festivalen, og det i to koncerter, hvor de to grupper hjalp hinanden på scenen med gæsteoptrædener osv. For fans af "Winds Of Change" og slige rockhymner var torsdagen således en god måde at starte Wacken festivalen på.

Da det så blev fredag, og solen begyndte at få magt, var det et noget tungere program, der mødte festivalgængerne. Kl. 15 gik death-metal orkesteret Six Feet Under på scenen, med karismatiske Chris Barnes i forgrunden. En times tung, tung metal med den dybeste growlstemme på festivalen. Bandet sluttede af med et cover af AC/DCs "T.N.T.", og så var fredagen ellers for alvor skudt i gang.

Kort efter startede melodiøse Nevermore deres tunge maskine op, og det tog dem ikke lang tid, før de var kørt i stilling og buldrede hen over Wacken. Buldren er den bedste måde at beskrive det på, for lyden var ikke helt i top, men bandet havde alligevel publikum i sin hule hånd. Der var fyldt godt op på pladsen foran scenen, og Nevermore skuffede ikke de mange fremmødte.

På "Black Stage" kunne svenske Opeth kræse for deres horde af indædte fans med en gang melodisk death-metal, og modsat deres optræden på Roskilde Festival i juni måned, var de en anelse mere oplagte på Wacken. En solid præstation fra Åkerfeldt og co. Jeg smuttede derefter hurtigt ned på den helt lille scene, hvor norske Vreid skulle spille. Vreid er resterne af Windir, og de valgte at skifte navn, efter at Valfar døde. De spillede små 45 minutter og dedikerede deres første optræden på Wacken til Valfar. En pæn gestus og en buldrende varm affære under teltdugen!

Genopstandne Carnivore med Pete Steele i forgrunden var ét af festivalens store trækplastre. Steeles første band, før mandens kæmpesucces med Type O Negative, er blevet gendannet og skulle give koncert fredag aften. Det blev til 75 minutter med gamle klassikere som "Male Supremacy" og "Race War", og med introen til "Dødens Gab" var Carnivore en altædende gruppe. Deres røde outfit var mere original end cool, og at Pete Steele kaldte sig selv Johnny Cash var da også ganske rørende – når han ikke lige tog en slurk af sin medbragte rødvinsflaske.

Sidst på aftenen og ud på de første nattetimer var det så endnu et genopstandet kultband, der skulle levere varen. Gendannede Celtic Frost spillede deres version af tidlig black metal, og det med deres tidlige version af corpse paint som scenerekvisit. Med klassikeren "Procreation Of The Wicked" fra deres legendariske debutplade fra 1984 med navnet "Morbid Tales" blev det i sandhed til en sygelig omgang fortællinger fra det schweiziske band, der gav os over en times rå black metal anno 1985. Kult.

Aftenen blev lukket ned med Ministry og til sidst vikingerne fra Amon Amarth. Fredagen var en tung omgang med masser af tråd, og publikum kunne nyde det gode vejr, lidt tysk humle og forplejning, alt mens bands fra hele verden rev strengene i stykker oppe på scenerne. Fredagen kunne for Deres udsendte næppe have været bedre, for jeg var træt, da jeg driblede ned til teltet og smed mig i posen.

Lørdag coming up…

 

Wackens hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA