x

Phonovectra – studiedagbog del 5

Phonovectra – studiedagbog del 5

Den ret nye danske rockgruppe Phonovectra indspiller deres debutalbum i Chicago med producerlegenden Steve Albini (Nirvana, P.J. Harvey, Pixies, Amber, 18th Dye og mange flere) og skriver dagbog til GAFFA.dk. Læs her deres beretning.

Forsanger Mark Rosenér, er tidligere sanger i Jupiter Day, og gøres selskab af trommeslager Francis Nørgaard, bassist Andreas Bothmann og guitarist Allan Klitgaard.

Dag 15 – Søndag 20/8
Endnu en dag med mixning. Vi fik sammen med Steve mikset de sidste numre, samt de numre som ikke skulle med på albummet. (Måske spiller vi nogle af dem live?).

Efter at have hørt musik hele dagen gik vi ned på den velkendte guatamalanske restaurant og fik en ordentlig omgang mad til billige penge.
Ikke såå meget at sige om denne dag, da den forløb som flere andre... Mad, musik, og mad og sove.

Dag 16 – Mandag 21/8
Sidste dag i Electrical Audio. Vi stod op og havde dagen før lavet rækkefølgen til pladen og hørt den igennem 576 gange aftenen før, så vi gik i studiet med Steve. Han havde en ordentlig stak halv-tomme bånd, som han klippede og klistrede sammen til den plade som skal sendes videre til Californien. (Pladen skal sendes til mastering hos John Golden, som bl.a. har haft fingre i Sonic Youth, Calexico, Faith No More og Primus).

Så efter at Steve havde klippet det hele sammen, lavede han en cd til os, som vi kunne høre, indtil vi får den mastered plade retur. Det lyder allerede helt fantastisk i vores ører, men vi glæder os også meget til at høre det færdige resultat.

Så var det sørgeligt at gå og pakke sin guitar og pedaler sammen, da man var ved at være vant til at være gæst i Steves hjem. Vi fik pakket og fik sagt farvel til alle praktikanterne (som har vasket op, hentet cola og smøger, lavet iskaffe og hjulpet med alt mellem himmel og jord), til kontormanden John (tidligere stand-up-komiker, som har været super sjov), til de andre i studiet, til Steves kæreste Heather og til en pokerspillende Steve, som lige kunne rive sig væk fra skærmen i 2 sekunder for at give hånd.

Så vi tog afsted til hotellet og fik indlogeret os, hvorefter vi headede for vores lokale diner og fik en god ”homemade” burger.

Herfter besluttede vi os for at tage ind til Centrum og op i The John Hancock building på 96’nde etage (igen som da vi kom til Chicago) for at fejre ,at vi nu havde lavet en plade. Helt fantastisk at sidde i den næsthøjeste bygning, med udsigt til hele Chicago, og fejre pladen. En helt uforglemmelig oplevelse (Lys, lys og masser af lys).

Dag 17 – Tirsdag 22/8
Vi stod tidligt op og havde vand i håret, da vi skulle have en 12 timer photoshoot, med en af Chicagos bedste fotografer: Chris Strong. Han troppede op kl. 11 i en kæmpe van, som var fyldt op baggagerummet med masser af lys og udstyr. I bilen sad Amin, D’Arzy og Mr. Dortmund (tysk fyr fra Dortmund) som var med som Chris’ hjælpere. (Vi havde ikke regnet med at der var andre end Chris, så vi var lidt overraskede).

Vi fik vores kluns ind i bilen og headede sydpå. Chris havde bestemt sig for at tage til en helt anden stat for den første lokation. Vi tog ned til Indiana, og The Indiana Dunes, som er en kæmpe strand. Her nåede vi ”Mt. Baldy”, som er et bjerg af sand. Vi fik kæmpet os op på toppen i 35 graders varme i spidse sko, skjorte og slips. På toppen var der sand og mere sand, samt udsig til et kæmpe atom-kraftværk. Her gik drengene i krig med at stille op med div. store blitz etc.

Vi fik taget en masse billeder på forskellige steder på Mt. Baldy, mens vi var ved at dø af varme i vores stiveste puds (mærkeligt at have sådan noget tøj på på stranden).
Vi pakkede sammen og fik slæbt alt grejet ned fra bjerget igen og kørte de 100 kilometer tilbage til syd Chicago. Her nåede vi en park, som lå lige ud til vandet, hvor solen så småt var ved at gå ned. Vi fandt masser af grej frem igen, og fik taget en ordentlig håndfuld billeder. Amin og D’Arzy havde hver deres blitz, fra forskellige sider, hvilket gav den vildeste effekt (vi glæder os MEGET til selv at se billederne).

Inden den sidste lokation fik vi noget mad, hvorefter vi fire drenge klædte om på parkeringspladsen, hvilket med det samme resulterede i, at politiet kom og troede at vi lavede noget suspekt.

Det sidste shoot skulle være inde midt i storbyen, mellem alle højhusene, så vi kunne få storbyens stemning med i billederne, så vi endte i en park midt i Chicago, hvor der var fredeligt og virkelig lækkert. Så det sidste shoot var i kassen efter en times tid og da vi blev kørt hjem til hotellet var klokken allerede 23.30. Det var den fedeste fotosession, selv for mig som ikke er verdensmester til billeder.

Det havde været en helt fantastisk dag, og vi fik sagt pænt farvel til de cooleste drenge, som havde gjort alt for at det blev en god dag og nogle gode billeder.
Så var det op på hotellet og pakke til vi skulle hjem den næste dag.

Dag 18 – Onsdag 23/8
Vi stod op og tjekkede ud af hotellet, hvorefter vi tog ind til centrum én sidste gang. Vi travede rundt og fik købt de sidste par gaver til dem derhjemme og taget de sidste billeder af denne fantastiske by.
Vi tog tilbage og hentede vores baggage, tog en taxa til O’Hare Airport (mens vi hørte vores nye plade for fulde drøn i taxaen).

Vi kom tidligt, så vi kom først til skranken og tjekkede ind. Og vi gik direkte efter security-check, da der var orange level security (hvilket er ret forhøjet), så alle vores kufferter blev åbnet og gennemrodet og lyst igennem inden vi kunne komme videre. Så kom vi til den personlige del, hvor det var af med sko og det hele (ingen drikkevarer eller géleting måtte man have med).

Så fra lufthavnen vil vi sige, at dette har været en helt fantastisk tur, som vi aldrig i vores vildeste drømme havde drømt om.

Vi vil også sige tak til alle jer, som har givet jer tid til at læse disse lange dagbøger, der er skrevet. Vi glæder os meget til at I kan høre pladen og til at komme rundt i Danmark og spille live.
Rock N Roll og tak for denne gang

Mvh
Allan og resten af PHONOVECTRA


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA