x

Boganmeldelse: Klaus Lynggaard – Et Kullet Klarsyn

Boganmeldelse: Klaus Lynggaard – Et Kullet Klarsyn

Det kan synes en anelse selvhøjtideligt for en anmelder at udgive en samling af sine anmeldelser og artikler i bogform, oven i købet i forbindelse med sin 50-års fødselsdag, men det er ikke desto mindre det, Informations mangeårige rockanmelder Klaus Lynggaard nu gør – og det er da også angiveligt på opfordring fra avisen og dens forlag. Nærmere betegnet er der tale om en samling af plade- og koncertanmeldelser, klummer, essays, portrætter og nekrologer fra Information i perioden 1992-2006, kronologisk samlet. Dermed får vi anmeldelser af navne som Love Shop, Nirvana, Tim Christensen, Bob Dylan og Johnny Cash, artikler om grunge-scenen, dansk punk og rockens seniorgeneration, nekrologer over Joey Ramone, Joe Strummer og Midtfyns Festival, Lynggaards personlige sangkanon og meget, meget, mere. Dertil et længere interview med manden.

Og hvis man kender Lynggaards skriverier i forvejen, kommer bogen da heller ikke som den store overraskelse. Han har i forvejen udgivet såvel skøn- som faglitteratur, og hans anmeldelser og artikler i Information har som regel en vis længde og er dermed velegnet til at blive transformeret til kapitler i en bog. Og så tilhører han altså de tungere drenge herhjemme, når det gælder musikviden og skrivetalent.

Det gennemgående træk, når man sådan læser snesevis af Lynggaard-anmeldelser i træk, er, at de nok er fulde af skiftevis lovprisninger og tilsvininger – mest det første – men at de altid har udgangspunkt i musikalske og/eller sangtekstlige iagttagelser og ikke i fordomme og idiosynkrasier. Poul Krebs får eksempel på puklen for det begrænsede tonale spektrum, hans sange bevæger sig indenfor (i hvert fald på albummet "Striber Af Lys"). Omvendt roses Whitney Houston for sin stemmes klang og spændvidde, som netop IKKE er rent vokal-onani, modsat hos kollegaen Mariah Carey.

Houston-roserne vil nok overraske en og anden, for Whitney hører jo ellers ikke ligefrem til de typiske anmelderdarlings, tværtimod. Men det viser, at Lynggaard ikke er bange for at gå imod strømmen, selvom han nu som regel er enig med de fleste af sine kolleger, når det gælder lovprisningen af giganter som Bob Dylan, Johnny Cash og Leonard Cohen.

Suveræn sprogbeherskelse
Har Lyngaard stor musikalsk indsigt – han har jo også selv udgivet plader, om end de nok ikke vil gå over i historien – står han heller ikke tilbage, når det gælder sprogbeherskelse og humor, ikke mindst hans billeder. Hanne Boel kaldes således "den musikalske ækvivalent til Bo Bedre" (og det er ikke en kompliment!), og Midtfyns Festival-konkursen noteres med meldingen om, at interessen for festivalens musikprogram hos Lynggaard alligevel altid har været "lig den, man udviser fiskerinoteringerne og Søren Krarups såkaldte 'skriverier'".

Hovsa, dér fik Lynggaard også lige luftet sin personlige politiske overbevisning. Dét gør han ofte over de 200 sider – især dem, der er skrevet under den nuværende borgerlige regering – og ikke altid, når der er en umiddelbart anledning til det i betragtning af, hvem han skriver om. Måske en anelse for overdrevet kæpheste-rytteri, men det er da befriende med en klar politisk holdning midt i de senere års stadig mere holdningsløse kulturjournalistik.

Læst samlet er "Et Kullet Klarsyn" et skarpt signalement af rockmusikken inden for de sidste 15 år og af en række af de vigtigste tendenser og kunstnere, selvom andre glimrer ved deres fravær. Vi hører om grunge, de gamle giganter og den dansksprogede bølge, mens store dele af den elektroniske scene, klynke- og garagerocken åbenbart ikke har fået Lynggaard til at skrive noget for eftertiden. Og som så mange andre skribenter kan selv ikke den store sprogekvilibrist Lynggaard bruge ordet "qua" i dets rette betydning – det betyder altså "i egenskab af" og ikke "på grund af" eller "i kraft af".

Det er dog småting, der ikke skal afholde undertegnede fra at anbefale "Et Kullet Klarsyn" til enhver med bare nogenlunde interesse for nutidig rockmusik. Og for andre rockanmeldere er det nærmest pligtlæsning. Og forsinket tillykke med dagen, gamle dreng!

Klaus Lynggaard: "Et Kullet Klarsyn – Lyn i Dagbladet Information 1992-2006", redigeret af Henrik Quietsch og Rune Lykkeberg, Informations Forlag, 216 sider, vejledende pris kroner 228,-. Er udkommet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA