x

Mytteriet på Universal Music

Mytteriet på Universal Music

Det så alt sammen ud til at være sket i fred og fordragelighed, da det i december ramte den danske musikbranche, at de to ledere af pladeselskabet Copenhagen Records, administrerende direktør Christian Backman (til højre på billedet) og kreativ direktør Jakob Sørensen (til venstre på billedet) valgte at forlade den virksomhed, de for ti år siden selv var med til at skabe. Helt fredeligt var det dog ikke, og adskillige folk i branchen løftede da også et øjenbryn eller to, da de hørte det – vel vidende, at de to herrer var særligt knyttede til deres virksomhed. Og den efterfølgende tavshed fra de tos side satte spekulationerne i gang.

I kølvandet på nyheden var der i de efterfølgende to uger nemlig ingen reel forklaring på, hvorfor de to musikelskere skulle have forladt deres hjertebarn, men nytårsdag 2013 postede Christian Backman og Jakob Sørensen så to delvis identiske udtalelser på Facebook, hvor man blandt andet kunne læse følgende på Sørensens væg:

"Siden nyheden om, at Backman og jeg stoppede på Copenhagen Records, kom ud for små 14 dage siden, har det mest stillede spørgsmål af gode grunde været: Hvad skete der lige der? (…) Svaret er ganske simpelt: Det var tid til, at der skulle ske noget nyt. Backman og jeg følte, at vi havde opnået det, vi ville med Copenhagen Records i den form, det har i dag. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde store ambitioner og store planer både for os selv, vores medarbejdere og vores selskab, men det var planer, vi ikke kunne blive enige med Universal om, så vi forlader nu selskabet. Det sker uden bitterhed, vrede eller utilfredshed, men med et vemod, der svarer til det, man føler, når man mister en, man har meget kær." 

Ovenstående udtalelse skulle imidlertid vise sig langtfra at være hele historien bag de to direktørers exit. Flere af de kilder, GAFFA har været i kontakt med for opklare, hvad der egentlig skete, undrede sig over, at Jakob Sørensen og Christian Backman forlod deres hjertebarn og livsværk gennem de sidste 10 år. Således har historien om de to chefers afsked floreret i branchen, og GAFFA erfarer fra flere uafhængige kilder, at der simpelthen ligger en fejlslagen fjendtlig overtagelse bag deres afsked. Et regulært mytteri, hvor kaptajnen, direktøren for Universal Music i Danmark, der ejer Copenhagen Records, skulle vippes af pinden. Jakob og Christian ville være kaliffer i stedet for kaliffen – intet mindre.

Historien om, at de skulle være gået selv, klingede altså hult i manges ører – særligt folk, der har været tæt på Sørensen og Backman og ved, hvor meget de brænder for musikken og de kunstnere, de har været med til at bygge op på Copenhagen Records. Kunstnere som Alphabeat, Burhan G, Lukas Graham, Nephew og Nik & Jay. At de så tilmed netop havde skrevet solo-kontrakt med Stine Bramsen fra Alphabeat i september og endda signet bandet Scarlet Pleasure, ganske kort før de forlod selskabet, understøttede bare den voksende fornemmelse i branchen af, at de tos afsked med deres hjertebarn gennem 10 år ikke var noget, der skete af egen fri vilje.

 

Indskrænket råderum

På mange måder er historien om mytteriet på Universal også historien om, hvad der sker – eller i hvert fald kan ske – når et major label opkøber et mindre, uafhængigt pladeselskab. Copenhagen Records blev dannet i 2004 af Christian Backman, Jakob Sørensen, Mik Christensen og Nick Foss, der alle havde en fortid på pladeselskabet EMI-Medley. Selskabet blev stiftet med kapital fra den tidligere EMI-Medley-chef Michael Ritto og lagt ind under paraplyorganisation MBO, der blandt andet talte pladeselskabet RecArt, musikforlaget Good Songs Publishing og senere også pladeselskabet A:larm Music. I 2006 solgte Michael Ritto halvdelen af MBO til Nordisk Film, og parterne solgte i 2011 hele MBO – og dermed Copenhagen Records – til det multinationale Universal Music efter et stort underskud i MBO-koncernen.

De to andre medgrundlæggere af Copenhagen, Mik Christensen og Nick Foss, forlod allerede i 2008 Copenhagen for at skifte et nyt selskab, Mermaid Records, der siden blev solgt til et andet multinationalt selskab, Sony Music, og blandt andet udgiver kunstnere som Tim Christensen, D-A-D og Go Go Berlin. Alle stifterne af Copenhagen har således nu forladt selskabet, og det er som nævnt i uenighederne med Universal Music, at forklaringen på Backmans og Sørensens afsked med selskabet skal findes.

I takt med, at Universal blev ejer af Copenhagen Records, skete der ændringer for selskabet. For hvor man før kunne passe sig selv, var de nu nødt til at passe ind i en virkelighed, der i højere grad var styret af afrapportering, Excel-ark og diskussion af budgetter. Da pladeselskabet var en del af MBO, var der stadig gensidig enighed om, at Copenhagen Records var et uafhængigt selskab, og Backman og Sørensen fik råderum til at køre tingene på deres måde.

Som følge af salget til Universal blev deres bevægelsesfrihed indskrænket, og fokus blev i nogen grad – i forhold til hvad de var vant til – flyttet fra musik til regnskaber. Der var en mærkbar stigning i indblandingen ovenfra, og Universal begyndte desuden på de sociale medier at gøre opmærksom på de Copenhagen-kunstnere, som klarede sig særligt godt, som var det Universal-kunstnere, noget, flere kilder nævner som en anden årsag til gnidninger mellem de to direktører og hovedselskabet.

Samtlige kilder, GAFFA har talt med, mener dog, at de primære uenigheder skal findes i det, Backman og Sørensen oplevede som en tiltagende topstyring fra Universals side. Der skulle rapporteres hyppigt til Universal om de beslutninger, man tog på Copenhagen, og Backman og Sørensen oplevede det som en betydelig indskrænkelse af deres frihed. Og det var den frihed, de prøvede at generobre, da de i slutningen af sidste år begik mytteri og ikke alene prøvede at vippe direktøren for den danske afdeling af Universal Music, Casper Bengtson, af pinden, men også forsøgte at tage hans job.

 

Drømmeregnskab

Backman og Sørensen satsede hele butikken, og vel vidende, at det var knald eller fald, kontaktede de Universals Musics internationale hovedkontor og fremlagde deres visioner for både Copenhagen Records og Universal Music i Danmark med henblik på at overtage direktørposten hos den danske afdeling af Universal Music. Visioner, som en kilde over for GAFFA beskriver som værende "i højere grad baseret på musik end på Excel-ark". På hovedkontoret talte tallene dog deres klare sprog – Casper Bengtson havde leveret varen, og i det senest offentliggjorte regnskab for Universal Danmark var overskuddet på 16, 6 millioner kroner. Regnskabet blev af Universal selv beskrevet som intet mindre end et drømmeår, og i forbindelse med det gode resultat udtalte Casper Bengtson:

– Vi er meget stolte over det flotte driftsresultat, vi har skabt i 2012. Vi har høstet de første flotte frugter af vores store satsning med opkøbet af MBO, der er markedsleder inden for udvikling og markedsføring af dansk repertoire. Med denne satsning har vi fået en øget andel af et voksende digitalt marked, ligesom vi står med et markant skarpere tilbud til BTB-markedet i form af sponsoraftaler og firma-events.Det er sjovere end nogensinde at være musikselskab. Forbrugerne har endelig fået det, som de vil have det, og al musik er nu tilgængelig for dem, når det passer dem. Det betyder, at Universal Music Denmark kan fokusere på at gøre det, vi er bedst til; at lave hits, guide forbrugerne i den digitale jungle af ubegrænset musik og opdyrke et stort og stabilt BTB-marked, som kan fremtidssikre os, hvis vi igen kommer i modvind.

Således vurderede de udenlandske chefer, at Universal Danmark med Casper Bengtson i spidsen klarede sig tilfredsstillende, og resultatet af mytteriet blev som bekendt, at Jakob Sørensen og Christian Backman måtte forlade skuden. Der foreligger ingen oplysninger om vilkårene for deres fratrædelse, men erfarne branchefolk vurderer, at parterne er nået frem til et kompromis, hvor de to har fået et års opsigelse med løn for at gå selv.

GAFFA har talt med Casper Bengtson, der ikke har ønsket at kommentere sagen direkte, men har givet følgende statement:

– Vi har gennem længere tid forhandlet med Jakob og Christian om deres fremtidige roller i selskabet. Der har været mange forskellige forslag på banen, men vi måtte efter mange måneders dialog konstatere, at vi ikke kunne nå til enighed, og at vores veje desværre måtte skilles. Vi er til gengæld superglade for at have lavet en aftale med Torben Ravn om, at han bliver ny chef for Copenhagen Records. Torben har været på selskabet i syv år og er den helt rigtige mand til at løfte vores fælles ambitioner om at videreføre og udvikle den særlige kultur og måde at arbejde med artisterne på, som er skabt på selskabet. Torben er ekstremt vellidt både blandt artister og medarbejdere og har lavet et fantastisk stykke arbejde med superstjerner som Burhan G., Nik & Jay, Alphabeat og Carpark North.

Jakob Sørensen har i dag ikke noget at gøre med hverken Copenhagen Records eller Universal Music, mens Christian Backman er tilknyttet som A&R-konsulent for blandt andre Alphabeat og Scarlet Pleasure. Han skriver dog på Facebook, at han derudover ikke længere er en del af dagligdagen på selskabet.

I dag er der stadig undren i branchen over, at Jakob Sørensen og Christian Backman valgte at spille så højt spil, som de gjorde og dermed var nødsaget til at forlade deres livsværk. Flere branchefolk udtrykker også, at de mener, at Sørensen og Backman dermed har ladt de nysignede kunstnere som Stine Bramsen og Scarlet Pleasure i stikken ved at overlade dem til et Copenhagen Records, de ikke længere selv er en del af. Svarene på de spørgsmål får vi formentlig først til næste år, når Jakob Sørensen og Christian Backman er endegyldigt ude af deres kontrakt med Universal.

GAFFA har forelagt oplysningerne for de implicerede, men hverken Jakob Sørensen, Christian Backman, Torben Ravn eller nogle af kunstnerne har ønsket at kommentere sagen.

 

Jakob Sørensen og Christian Backmans udmelding på Facebook nytårsdag:

Så er det officielt sidste dag, jeg er en del af Copenhagen Records. I morgen starter jeg på noget, der ligner et års pause efter 22 år med fuld tryk på! Lad mig sige med det samme, at jeg ikke har nogen intention om at skulle til at leve et tilbagelænet liv, men det bliver nu meget rart at trække stikket en kort overgang og få lidt perspektiv på tingene.Om ganske kort tid er det præcis 10 år siden, Christian Backman, Nick Foss, Mik Christensen, Michael Ritto og jeg mødte op i helt tomme kontorlokaler i Rantzausgade på Nørrebro i København for at skabe et nyt dansk label.

Og hvilke 10 år, det blev. Hårdt, fantastisk, deprimerende, sjovt og lærerigt. Altså med alle de op- og nedture, som hører livet til.Vi fik en forrygende start med Nephew, Johnny Deluxe, Niarn, Rasmus Nøhr og Bikstok Røgsystem. Vi fulgte fornemt op over de næste år med Spleen United, Mads Langer, Hej Matematik, Caroline Henderson og Alphabeat. Vi fik Nik & Jay og Carpark North ind i familien, og i løbet af de sidste par år fik vi breaket Burhan G, Lukas Graham og Noah. Vildt!

I udlandet prøvede vi at ryge helt til tops i England med Alphabeat, og nu er det Lukas Grahams tur til at vælte USA – bare vent. Jeg fik lært at være chef, og fik sammen med Backman og en masse fantastiske medarbejdere opbygget en virksomhed med booking og egen promokanal på nettet. Både Copenhagen Music og Copenhagen Beta var sammen med en lang række fantastisk dygtige medarbejdere med til at holde Copenhagen Records levende og i konstant udvikling.

Og jeg vil gerne takke det bedste hold af medarbejdere, jeg nogensinde har arbejdet med, og som jeg bliver fyldt med vemod ved at skulle forlade: Torben Ravn, Lasse Persson, Jimmi Riise, Niels Lindgreen, Lars Liliengren, Malene Garp, Morten Hjort, Lin Emilie Lassen, Charlotte Nisted, Lasse Hjort, Lasse Lauridsen, Else Danielsen og Anne Mette Bjerre: I er for vilde! I knokler, I tænker, I gør jer umage, og så er I utroligt dejlige mennesker at være sammen med både på arbejde, og når vi er på græs. TAK!

Også en hilsen til alle Beta-ansatte og -frivillige og andre, der har været omkring Copenhagen igennem de sidste 10 år, hvor jeg har været en del af selskabet. Heriblandt Nikolaj Bundesen, Lene Kristoffersen, Kirstine Korsgaard, Le Gammeltoft, Mette Fjeldsted, Rasmus Bundgaard, Lasse Henningsen, Nick Foss, Mik Christensen, Tine Ingevold, Malena Salvado, Lene Dagger og Allan Christensen.

Siden nyheden om, at Backman og jeg stoppede på Copenhagen Records kom ud for små 14 dage siden, har det mest stillede spørgsmål af gode grunde været: Hvad skete der lige der? Svaret er ganske simpelt: Det var tid til, at der skulle ske noget nyt. Backman og jeg følte, at vi havde opnået det, vi ville med Copenhagen Records i den form, det har i dag. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde store ambitioner og store planer både for os selv, vores medarbejdere og vores selskab, men det var planer, vi ikke kunne blive enige med Universal om, så vi forlader nu selskabet. Det sker uden bitterhed, vrede eller utilfredshed, men med et vemod, der svarer til det, man føler, når man mister en, man har meget kær.

Men livet går som bekendt videre, og ingen er uundværlig. Jeg er sikker på, at Copenhagen Records nok skal bestå, så længe de folk der er der nu er klar til at tage firmaet videre. At de er blandt landets bedste, har den nuværende situation ikke ændret på.  Personligt glæder jeg mig til at finde ud af, hvad der nu skal ske. Jeg fik en stor forandring, og den skal nu udnyttes bedst muligt, så jeg fortsat kan holde fokus, være skarp og bevare den gejst og glæde ved musikken, som er hele grundlaget for det, jeg laver.  Godt nytår og Tak! Jakob

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA