x

Reportage: Amsterdam Dance Event

Reportage: Amsterdam Dance Event

ADE 2006 torsdag den 19. oktober
Amsterdam Dance Event er en festival, jeg nyder af mange grunde, men måske mest fordi det er en chance for at se et hav af meget forskellige klubber. Forskellen på Amsterdam og København er rigtig tydelig, når man kommer ind i den 30. klub på sin liste, og der også her er pakket med folk, der fyrer den af til elektronisk musik.

Denne første dag på festivalen var anderledes end de næste, ved at der her var ting, jeg virkelig gerne ville se. Så jeg valgte at udskyde min club-crawl til de efterfølgende aftener og fokusere på to kun steder.

Vi startede på Melkweg. Et stort sted ved Leidse Plein med to rum og virkelig god lyd. Dave Clarke var kurator denne aften og havde sammensat en aften med blandt andre Miss Kitten, Octave One, Robert Hood og ikke mindst den lokale og smukke Shinedo. Hun spillede et stramt minimalt sæt i den ene rum, mens Terrence Fixmer gav den techno/electroclash-gas i det store rum. Rigtig god stemning og ca. 1000 mennesker gjorde, at man næsten kunne tilgive Fixmer, men det var dog en lettelse, da Octave One gik på og spillede en smuk og dyb koncert.
Til gengæld rendte jeg ind i Legowelt, som jeg havde hørt dagen før til et pre-party for festivalen. Han havde spillet en fantastisk koncert med iskold og velkontrolleret electro, men hvor var han dog sur at snakke med. Han hadede festivalen, Amsterdam, journalister, publikum og sikkert også mig personligt. Det viste sig, at han kommer fra Den Hag, og så SKAL man åbenbart hade Amsterdam…

Derfra videre til 11, en eksklusiv club/restaurant på 11. etage med udsigt over hele byen. Jeg fulgtes med en håndfuld af de danskere, der skulle spille dagen efter, og vi kom alle gratis ind, fordi dørmanden var stor fan af Mikkel Metal. En overraskende positiv modtagelse! Aftenen var arrangeret i samarbejde med online butikken Beatport, og bød på et cool dj-sæt af Sasha Funke og en lidt forvirrende koncert af Misc. De plejer at være så minimale og seje, men er i gang med en udvikling mod en mere houset lyd. Den var vist ikke helt på plads endnu, og det lød lidt halvhjertet i mine ører. Men det er så fedt at sted at være, at vi blev der til de lukkede, hvorefter jeg tog et smut ud til Pakhuis Wilmenina, hvor der var release-party på den nye Kraftty Kuts. Mine ører var flade, men stedet er et must på min årlige tur til Amsterdam. Smadret og sympatisk, minder en del om Lab i København, altid rart at være der. Helt bestemt en god stemning at gå i seng på.

ADE 2006 fredag den 20. november
Dette var dagen, hvor det danske fremstød skulle løbe af stablen. Men før det fik jeg en lokal til at vise mig nogle dj-caféer. Den afslappede stemning byen generelt har, sammen med god musik, der ikke var for høj og publikum, der gerne ville møde nye mennesker, udgør en rigtig god kombination, og det var svært at løsrive sig fra specielt Vaaghuyzen.

Kontrasten derfra og til Supperclub var til gengæld den tur værd. Dørmanden havde nægtet mig adgang, hvis han kunne, men mit presse-armbånd overtrumfede hans autoritet. Stedet har en uforudsigelig, men dyr dress-code, jeg åbenlyst ikke levede op til. Når man først er kommet ind, får man et silkebånd bundet om håndleddet, der indikerer, hvor cool man er, og det viste sig at dørmanden i trods havde givet mig det mest eftertragtede på. Jeg måtte ikke betale i baren, og folk spurgte, hvem jeg havde fulgtes med. Jeg har det ærlig talt lidt svært ved at more mig sådan et sted, men fantastiske rum! Super indretning og anderledes måde at gøre det på. Jeg kiggede og skred videre i en fart.

Videre til BG, der er kælder-etagen i samme bygning som 11. Ligner en parkeringskælder lidt, og Carl Craig spillede et følsomt og fantastisk Detroit-sæt. 11 var for pakket til, at jeg gad gå helt indenfor, så videre til dansker-aften.
Her var der ligeledes proppet, hvilket var en stor lettelse efter sidste års skuffende fremmøde til dansker-aftenen. Jeg gætter på, at Trentemøller-effekten har haft noget at sige. Jeg kom for sent til koncerterne, men Patrick Bateman og Martin Decara spillede begge fedt og havde folk med sig. Så var både ører og fødder ved at være flade, og der var stadig en nat endnu.

ADE 2006 lørdag den 21. oktober
Efter to rolige dage var jeg nu mere klar til at se en masse steder. Der var kun én ting, jeg ikke MÅTTE misse, så jeg var forberedt på at improvisere. Efter en virkelig eksklusiv pressemiddag på den mest spektakulære restaurant, jeg nogensinde har set, startede min aften med Baby Dee, på Sugar Factory. Hun har intet med elektronisk musik at gøre, så jeg ved ikke, hvorfor hun var der, men det er altid en fornøjelse at se den vanvittige dame give den gas på harpe, klaver, klagesange og kabaret-viser. En skør ting at lægge ud med, og jeg fulgte den op med en håndfuld dyre house-klubber.

Musikken siger mig ærlig talt ikke så meget. Det er, som om Holland er gået i stå for 10-15 år siden musikalsk, men til gengæld går folk SÅ meget i byen. Alene i de 7 clubber, jeg fandt ved Leidse Plein, har der vel været omkring 4000 mennesker, og i Escape alene er der nok yderligere 16-1700.
Lidt mere mig er Studio 80, der publikumsmæssigt minder lidt om vores egen Culture Box. Minimal groovy techno og en god fest. Det rustede mig lidt min tur på den klassiske Paradiso. En traditionsrig og kæmpestor house-Club, med to store rum, en afslappet dress-code og en rigtig god fest. Jeg havde dog ikke tjekket programmet igennem, for den stod på Tiësto og anden hollandsk melodisk trance denne lørdag.

Jeg nåede kort forbi 11 for at få slutningen med på Pokerflat’s showcase, før jeg gik ned til det officielle afterparty på Winston Kingdom. Jeg har vitterlig ingen anelse om, hvorvidt musikken var god eller ej, men stemningen var stadig i top. En perfekt afslutning på tre en halv rigtig hårde dage og nætter.

På vej hjem i flyveren talte jeg efter og fik det til 27 forskellige klubber og en håndfuld cafeer i løbet af de fire nætter. Manner, hvor jeg glæder mig til næste år.


Amsterdam Dance Events hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA