Mads Björn – Jeg kommer mig aldrig over Spleen United klædt ud som Bros

Mads Björn – Jeg kommer mig aldrig over Spleen United klædt ud som Bros

– Det er Meshuggah og Deftones, siger Mads Björn uden tøven. Vi har lige snakket om, hvordan musikscenen i hans hjemby, Esbjerg, har fostret hårdtslående rockbands som The Floor Is Made Of Lava og Kellermensch, og Björn uddyber nu, hvad han lytter mest til. For sådan er det, når man kommer fra Esbjerg. Man lytter til og spiller rock og metal.

Umiddelbart burde det ikke virke overraskende, men har man lagt ører til Björns to soloalbum, "Monolith" og det netop udgivne "How To Giggle And Give In", er det ikke ligefrem knogleknusende guitarspor der melder sig først på banen. Sidstnævnte er snarere solidt plantet i 80'er-poppen med sine klart udtalte referencer.

– Men jeg tror, at det ligger der nedenunder i bassen. Der er flere riffs. Det er mere tight. I hvert fald inde i mit hoved, forklarer Björn. Og så blomstrer det ellers ovenpå.

– Jeg har også lyttet meget til elektro, og jeg kommer mig aldrig over Spleen Uniteds "School of Euphoria", hvor de på GAFFAs forside var afbilledet som Bros, og det var hele tanken bagved, det var så gennemført. Og jeg ville gerne dyrke præcis den samme grundtanke, den der Bros-80'er-ting, hvor mit selvfølgelig er mere melodisk, og deres har nogle flere afstikkere til acid house.

 

Legen seriøst

I to år har Mads Björn, der nu er bosat i Aarhus, dagligt arbejdet intensivt på "How To Giggle And Give In". Nærmest religiøst pligtopfyldende har han tilbragt hele dagen og senere flere timer af sin aften på at nørkle med hvert nummer alene i sit øvelokale.

Han beskriver processen som en leg, sjov og spas, for selvom man hengiver sig seriøst til musikken, behøves man ikke nødvendigvis være gravalvorlig. Lidt på samme måde som, når børn leger: De lader sig opsluge af deres fantasi og handler derefter, samtidig med, at de godt ved, at det stadig kun er leg.

– Jeg har en meget forstående kone, for jeg har arbejdet to år på albummet alene. Men det er sådan, jeg bedst kan lide det, jeg kan bedst lide at gøre det selv, og det er også der det er sjovt, forklarer Mads Björn. Hans engagement skinner igennem, som han forklarer, at han kan mærke, hvordan det er blevet mere vigtigt for ham, at selve processen er sjov.

Rækkefølgen af sange lå fast allerede fra begyndelsen, men albummets overordnede linje meldte sig først, da Björn tilfældigvis så et interview med sin yndlingsinstruktør Paul Thomas Anderson ("Magnolia", "There Will Be Blood", "The Master"). Den amerikanske instruktør bliver spurgt af intervieweren, om han på 15 sekunder kan fortælle, hvad han har lært af mentoren Robert Altman. Anderson svarer på tre sekunder: "How to giggle and give in."

Det rodfæstede sig øjeblikkeligt i Mads Björn, som straks kunne nikke genkendende til den overgivende følelse i citatet.

– En bekendt journalist fra Esbjerg spurgte mig, om man ikke kunne kalde min musik for "mind flow pop", og des mere jeg tænkte over det, des mere rigtigt lød det, for den er jo sådan egentlig en følelse, det er en leg, og den er skabt gennem sådan en slags barnlig intuition.

Derfor har Mads Björn heller ikke følt noget pres på at følge op på sin roste debut, som blandt andet høstede fem stjerner i GAFFA. Han udtrykker tværtimod stor taknemmelighed over, at han har fået muligheden for at fordybe sig i sin musik, at gøre det intuitivt og selvstændigt.

Takket være, hvad man kan kalde en mæcen, har han fået stillet et pengebeløb til rådighed. Hvordan musikken skal lyde og hvordan artworket skal være, det er overladt helt til den kreative Björn selv.

 

80'er-ikon og barsk dansk sangerinde

Mads Björn havde længe haft en sang liggende, hvor han anvendte et citat af den amerikanske kultforfatter Charles Bukowski. På nummeret "I Have Nothing To Say" kunne han forestille sig en galant stemme med britisk accent recitere citatet. Løsningen viste sig – med den overordnede 80'er æstetik i mente – at blive mere end passende.

En ven fra København kendte gennem sin kone 80'er-ikonet Rick Astley, som er dansk gift. Da Björn fortalte sin ven om idéen, svarede vennen, "Jeg har lige præcis den rette til opgaven!" I næste nu var Astley med om bord. Udover hans stemmes flotte klang er han om nogen en gedigen 80'er-reference.

Det hensvundne årti var også kendt for sine duoer bestående af en kvinde og en mand. Man kan nævne Eurythmics og Roxette, og Mads Björn forestillede sig, hvad der blev albummets førstesingle, "Looping Your Life" som en duet. I sit baghoved tænkte han, at danske Fallulah ville være et godt match, fordi han mente, at hendes stemme besidder en vis barskhed, som ville klæde sangen godt.

Han kontaktede den populære sangerinde, som straks indvilligede i at være duettens kvindelige modpart. Björn sendte hende en lydfil, og på fem dage skrev hun sin egen tekst og sendte sit bidrag tilbage.

 

Fremtidsdrømme

Som alle musikere vil Mads Björn også gerne erobre verden. Men for ham hænger det mere løst sammen. Sker det, så sker det, og så må han tage stilling til det, når det indtræffer. Indtil videre har han samlet et band omkring sig – de fem øvrige medlemmer stammer alle ved et rent tilfældighed også fra Esbjerg.

Nogle af dem har holdt til i øvelokalet og hjulpet til med viden og praktisk info, mens Björn har smedet sine numre, og det har gjort det naturligt at indlemme dem i livehenseende. Indtil videre har de ikke planlagt en større turné, de satser på efteråret, nu hvor sommeren atter tilhører de publikumsslugende festivaler.

Imens ernærer Mads Björn sig som producer. En rolle, man må konstatere nok falder ham nemt, fordi det betyder, at han kan få lov at sidde og nørkle med musikken, udtømme alle sine ideer, følge sin intuition og få musikken til at vokse for andre kunstnere.

Hør Mads Björns yndlingssange lige nu – han har lavet en playliste, som du kan lytte til lige her

Hør Mads Björn og Fallulah med "Looping Your Life":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA