x

Ukendt Kunstner – Ud af undergrunden

Ukendt Kunstner – Ud af undergrunden

Se flere billeder af Ukendt Kunstner i GAFFAs gallerisektion

Den ældre generation har alle dage haft for vane at rynke på næsen og ryste på hovedet af "ungdommen nu til dags". Den vilde ungdom, der bare gør, hvad der passer den. Og det er netop den "forbandede" ungdoms gøren og laden, Ukendt Kunstner har sat sig til at sætte ord og musik på, på deres meget imødesete nye udspil, der passende har fået titlen Forbandede Ungdom.

Hans Philip og Jens Ole mødte for nogle år siden hinanden gennem fælles venner. Hans Philip var ved at være noget træt af at rappe hen over andre kunstneres tracks, så han gik og ledte efter en, der kunne lave fede originale beats, og den seks år yngre Jens Ole viste sig at være svaret på hans bønner. Sammen startede de grime-projektet Skørmand, men siden er stilen og navnet skiftet ud, og med mørkrandede hits som København, Neonlys, Fucking Nummer og den nye Alting/Ingenting kom duoen hurtigt på alles læber. Og med en P3 Talentpris i bagagen er opmærksomheden omkring de to knægte ikke ligefrem blevet mindre – for nu at sige det mildt. "Jeg ved, det nok skal gå en dag, jeg får en Ugens Uundgåelige lige der på P3", lød det på titelnummeret til Neonlys, og sådan gik det som bekendt rent faktisk for sangen, men fremgangen for Ukendt Kunstner stopper ikke der.

Ukendt Kunstners tidligere udspil (to ep'er og et album, hvis det skulle være gået nogles næser forbi, red.) er udgivet af drengene selv og lagt op til gratis download på deres hjemmeside, der i øvrigt crashede på grund af det overvældende antal besøgende, da Neonlys blev lagt op, men da GAFFA møder en lettere tømmermændsramt Hans Philip (Jens Ole lå desværre syg derhjemme, red.) er det på Sony Musics kontorer. Noget der ifølge Hans Philip betyder dyrere produktioner og spændende gæster på pladen. Mere vil han ikke røbe i skrivende stund, men tilføjer at en af fordelene ved nu at have et pladeselskab i ryggen er, at man ikke behøver at skulle overbevise en bankrådgiver om vigtigheden af et lån for at indspille en plade – en noget nær umulig mission, skulle vi hilse og sige.

 

Hånden om pikken

Oven på Jens Oles stemningsmættede og melankolske produktioner kredser teksterne i høj grad om København og livet i storbyen, og for Hans Philip handler det om at kunne levere historier fra den dagligdag og de omgivelser, han selv lever i – selvom den charmerende storbyknægt oprindeligt er født i Hjørring.

– Hele min mors familie er fra Jylland, så jeg har et mindst lige så tæt forhold til Jylland, som jeg har til Sjælland og København. Når jeg skal skrive tekster er det bare lettere at skrive om København, fordi det er her jeg tilbringer det meste af min tid. Jeg har for eksempel ikke været ude at rejse de sidste fem år, fordi jeg simpelthen ikke har haft råd.

På nogle af jeres numre snakker du ellers om at have mange penge…

– Ja, men det er fordi, jeg har lagt mærke til, at det er noget, meget rap handler om, og folk synes tydeligvis, det er fedt, så jeg synes, det kunne være sjovt at prøve at karikere det. Jeg er jo slet ikke lige så spændende som en fyr som for eksempel Drake, så jeg prøver at leget lidt med den samme terminologi og skabe nogle billeder ud fra det.

Hvor stor en del af tekstuniverset stammer fra personlige oplevelser?

– Det gør det hele, men det er ikke sikkert, det forgår med mig som hovedperson, sådan som det gør i sangene. Det kan være, jeg oplever en situation, og i sangen præsenterer jeg den så fra en anden synsvinkel. Der er aldrig kun en side af en sag, og hver gang, der er kommet et nummer ud af en situation, jeg har oplevet, er det fordi, det er gået op for mig, at tingene ikke nødvendigvis er, som jeg troede, de var. Og det synes jeg er interessant. Jeg ville aldrig bare skrive om en eller anden dag, jeg har haft, for det virker for uvedkommende.

Hvad er reaktionen fra familie og venner, når de for eksempel hører dig sige, at du har din hånd om din pik på nummeret Profetien?

Der er ikke rigtig nogen, der har sagt noget til det, men de få i familien, der har hørt det er min mor og min søster, og de tænker sikkert bare: "Nårh ja, det er vel sådan noget, de snakker om, de rappere." Jeg har faktisk en meget kristen familie. Min morfar er pensioneret præst, og min mormor er meget troende katolik, så jeg har da nogle gange tænkt over, hvad de ville sige, hvis de hørte den musik, jeg laver, men hvis fansene synes, det er fedt, så ville det være ærgerligt, hvis jeg to hensyn til nogle få, der nok ikke vil lytte til det alligevel. Det er jo ikke for mine bedsteforældres skyld, jeg laver musik.

Er du selv religiøs?

– Nej. Jeg har ingenting imod religion, selvom der jo godt nok har været mange negative følger af det gennem tiden, og jeg synes, det er rigtig fint, hvis folk kan bruge det til noget i deres liv. Men jeg tror selv på, at der er en videnskabelig forklaring på alt

 

Peter fra L'easy og grim æstetik

Der er en meget dagligdags tone i teksterne, og man støder for eksempel på brug af så forskellige karakterer som Bilbo, Steen & Stoffer og Peter fra L'easy. Hvad tænker du, når du skriver den slags ind i sangene?

– Der er en noget indforstået sprogbrug i meget rap, og jeg synes, det ville være ærgreligt at sætte folk af eller simpelthen kede nogle lyttere ved at bruge slang, de ikke forstår eller ikke kan sætte sig ind i, og alle ved jo, hvem Peter fra L'easy er, så det er en sjov måde at få noget sagt på og få en pointe igennem.

Hvad er nogle af de nye ting, I har arbejdet med på Forbandede Ungdom?

– Vi har arbejdet meget ud fra en idé om, at det grimme har lige så stor værdi som det smukke, for begge dele kan fremkalde en reaktion. Hvis man ser noget meget smukt, kan man blive rørt til tårer, og hvis man ser noget grimt, kan man få mareridt, og hos mange er der en underliggende tendens til at lave noget smukt i stedet for at lave noget grimt, og det kan jeg ikke helt forstå.

Så vi kommer til at møde nogle grimme ting på pladen?

I kommer i hvert fald til at møde os ude af vores normale element. Men Jens og jeg har også talt om, at det virkelig er få gange, vi har lavet noget, hvor vi ikke har været ude af vores comfort zone. Og det er nok i virkeligheden den røde tråd for os: Vi prøver hele tiden at lave noget, vi ikke har lavet før, og når den dag kommer, hvor vi er fanget i en eller anden tomgang, så gider vi ikke mere. Det er ikke det, det handler om for os. Så må vi lave noget andet.

 

De Skrigende Halse

Den kvalitetsbevidste lytter vil på nummeret Guld Og Diamanter fra Neonlys lægge mærke til Sofie Gråbøls eminente Berlin-replik fra Søren Faulis klassiker De Skrigende Halse. Hans Philip beviser, at han er en del af den der forbandede ungdom ved at have et helt omvendt forhold til Søren Fauli end dem, der skatter De Skrigende som en af dansk films absolut største klassikere. Herfra skal der lyde en opfordring til at se – ikke kun De Skrigende Halse, men også Søren Faulis fremragende og selvudleverende serie Deroute, der netop handler om hans udvikling fra kunstner til reklamemand.

– Det kom helt bag på mig, at De Skrigende Halse var en Søren Fauli-film, for ham forbinder jeg mest med Polle fra Snave og de der nederen Toms-reklamer, hvor han er en skildpadde. Det kan godt ske, han er blevet mega-rig på det, men altså, hold kæft han ser dum ud! Så da jeg så De Skrigende Halse, blev jeg vildt overrasket og tænkte: "Wow, han ved jo, hvad han laver!" Og jeg var meget opsat på, at vi skulle have den replik med, fordi den er meget "mand kontra kvinde"-agtig og viser et skænderi og en kunstner, der vil noget. Og så spiller Sofie Gråbøl jo fantastisk godt og er helt vildt åndssvag, haha!

Se flere billeder af Ukendt Kunstner i GAFFAs gallerisektion

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA