x

Reportage: Danish Metal Awards 2006

Reportage: Danish Metal Awards 2006

Der var udsolgt. Der var mere tjek på sagerne. Det var mere professionelt. Ikke blot organisatorisk, men faktisk på alle leder og kanter skinnede Danish Metal Awards 2006 igennem i forhold til den lidt sløve debut for et år siden.

P3’s Carsten Holm var atter engang konferencier, så den første store forskel, man lagde mærke til, var, at han stod i midten af Amager Bio og ikke på scenen. Man havde begået den genistreg at anbringe den røde løber fra Bioens balkon (hvor VIP’s og bands befandt sig) og ned i midten af salen, så personen på løberen faktisk stod med fronten til scenen.
Det gav det hele et mere interaktivt præg. Publikum lærte hurtigt at dreje 180 grader efter en prisuddeling, når der kom action på scenen i form af et par minikoncerter eller In Flames’ afsluttende fuldlængde sæt. Og så var der i øvrigt to kæmpe storskærme på væggene, hvor man kunne følge de nominerede i kategorierne eller i ny og næ en musikvideo.

Dødsmetal i børnehaven
The Psyke Project sparkede festen i gang med deres tonstunge Dillinger Escape Plan-inspirerede hardcore metal. Nogle vil måske hævde, at de ikke leverer den allerfestligste musik, man kan tænke sig, men publikum tog alligevel imod dem med åbne arme og stagediving.

De første priser blev uddelt, og her var der tung jysk dominans blandt vinderne. Raunchy løb med prisen for årets artwork, Submission for årets metal-nummer og opkomlingene fra Esbjerg, Frameless Scar, løb med talentprisen.

Tilbage på scenen underholdt Simon Jul og sang ”Se min kjole, den er sort som døden!”, mens han brokkede sig over at være blevet forbudt at undervise børnene i dødsmetal, da han var pædagogmedhjælper. Det er lidt svært at finde argumentet for, at Simon Jul skulle have et kvarters fjollet intermezzo på hovedscenen. Så passede han bedre som presenter. En opgave, han varetog senere på aftenen.

Næsten Mercyful Fate
Efter endnu en pris til Raunchy (bedste produktion) og Volbeats sejr som bedste liveband skabte DMeA historie. For første gang i 22 år var det klassiske og oprindelige Mercyful Fate line-up samlet til offentlig skue: Hank Shermann, Michael Denner, Timi ”Grabber” Hansen og Kim Ruzz. Den eneste, der manglede, var faktisk Kongen med falsetten, King Diamond, for han er pt. optaget af sit kommende solostudiealbum på bopælen i Dallas, Texas.

Til gengæld havde manager Ole Bang fået en mail fra King, som lød ganske beæret over at have modtaget prisen, og efter takketalen gav han de danske metalfans et godt råd: ”STAY HEAVY!”

Mens det næsten ikke kunne blive større, forstærkede det blot oplevelsen at se de unge metalfans (her taler vi 16-18-årige) gå bersærk til episk powermetal fra Mercenary og ond dødsmetal fra Illdisposed. Jo, der sker noget på metalscenen herhjemme i disse tider!

Sveddryppende teenagere
Submission vandt endnu en pris, denne gang for årets debutalbum, mens Mercenary fuldendte deres aften ved at trække prisen for årets danske album hjem.

Men inden da havde vi dog alle været vidner til endnu et scoop. Selveste den onde frontmand i Satyricon, Satyr Wongraven, var dukket op for personligt at modtage prisen som bedste udenlandske album, selvom han og bandet skulle give koncert i Göteborg dagen efter. Respekt.
Til sidst var der kun hovednavnet In Flames tilbage, som spillede i omtrent tre kvarter, hvorunder de fik luftet de største sange fra bagkataloget, og der var dømt mere stagediving og gåen amok til nyklassikere som ”Cloud Connected” og ”Only for the Weak”.
Man forlod Amager Bio sammen med de frygteligt sveddryppende teenagemetalfans med fornemmelsen af at have overværet noget stort.

DMeA's hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA