Reportage fra P3 Guld

Reportage fra P3 Guld

I går aftes slog Danmarks Radio dørene op for det årlige P3 Guld-show, der teknisk set allerede er blevet afholdt en gang i år, og bød velkommen til en aften, hvor nogle af de navne, der bliver spillet mest på P3, blev hyldet.

På DR2 startede showet kl. 20:30, men i salen var der et kvarter inden opvarmning ved Mikael Bertelsen, der gjorde et stort nummer ud af at sammenligne P3 Guld med det store MTV-show, der blev afviklet i byen for nogle uger siden. Sammenligninger som ”Hvad vil du helst: Stå i kulde på Rådhuspladsen, mens Lordi spiller fem kilometer væk? Eller sidde i de bløde stole i Radiohusets Koncertsal, mens Nephew spiller halvanden meter væk?” vakte ikke overraskende stor jubel, så dem kom der nogle stykker af undervejs.

Bertelsen præsenterede os derefter kort for aftenens vært, Adam Duvå Hall, der var blevet opgraderet fra Grand Prix-vært til at skulle være vært for P3 Guld for første gang. Også han blev stillet overfor et valg: ”Hvad vil du helst? Være vært på et MTV-show i Bella Centeret, være kæreste med en Hollywood-stjerne, flyve fra København til Florida og rykke ind i din kæmpevilla? Eller cykle ned til Radiohuset, gå i kantinen, være vært på P3 Guld, komme ud og opdage at din cykel er blevet stjålet, og så gå alene hjem til en lejlighed, hvor der ligger en masse rudekuverter?”. Efter at have fået etableret, at Hollywood-kæresten og kantinen bød på boller i karry, slog Hall fast, at han da naturligvis helst ville være vært på P3 Guld.

Den sidste del af opvarmningen bestod i, at Bertelsen inviterede Grethe Dyring, der i 40 har taget sig af koncertsalen, på scenen. Hun skulle hjælpe folkene i salen, hvor man ikke måtte ryge og drikke, hvordan man alligevel kunne være et godt publikum. Det viste sig, at hun havde haft et nummer et hit med sangen ”McCloud” under navnet Grethe & Peter (hvilket Bertelsen mente, de unge kunne lære noget af med deres komplicerede bandnavne), og det fremførte Bertelsen et par versioner af, for at lære publikum lidt om at klappe og råbe bravo.

Med det var aftenens show klar til at begynde, og efter en kort intro tonede Adam Duvå Hall frem – ikke på scenen – men derimod oppe ved det store orgel, hvor han lagde ud med lidt ubehjælpsomt klaverspil. Det hjalp dog lidt på stemningen, da han gik over i det karakteristiske tema fra Van Halens ”Jump”, der kom til at fungere som en overgang til aftenens første liveoptræden, der blev levereret af Nephew.

Bandet, der i den grad er blevet støttet af P3, gav en version af hittet ”Igen & Igen &”, der fik hele salen til at runge. Omkvædet var til lejligheden lavet om til ”Så ønsk os lykke og held for/Det man hører er man selv og”, men held vidste det sig senere, at de fem nevøer ikke havde synderlig meget brug for. Derefter viste det sig, at Hall aftenen igennem havde tænkt sig at køre ping-pong med Anders Lund Madsen og Anders Breinholt (også kendt som De Sorte Spejdere), der sad på en balkon, hvilket førte til at Hall refererede til dem som Muppet Show-jam.

Dette kunne måske have været en god idé, men de to navnebrødre improviserede lige rigeligt til, at det var rigtig sjovt, når de undervejs i showet skulle træde vande, mens der blev skiftet om på scenen. Og når de to ikke udvekslede mærkeligheder, så bød P3 på en række kortfilm, hvor Infernal, Thomas Buttenschøn, Mikael Simpson, Niarn og Karen ankom til et hotel, hvor Hall var concierge, og af dem var faktisk kun den sidste med Simpson underholdende – ikke mindst på grund af en kæk gæsteoptræden fra Søren Rasted.

Derfor var der lange passager, hvor man som publikum i salen ikke følte sig synderlig godt underholdt, mens sceneteknikere rendte rundt foran en for at gøre klar til næste levende billede.

Men der er få, der som rapperen Per Vers kan dreje en sætning og vælge et ord, så underholdning opstår, og hans gennemgang af de nominerede til P3 Kunstneren var et af højdepunkterne til et show, hvor der generelt blev gjort for lidt ud af præsentere de nominerede.

Vinderen af prisen P3 Kunstneren, der synes at uddeles efter stort set de samme kriterier som P3 Prisen, blev L.O.C., der til folks overraskelse ikke var til stede. Han havde i stedet sendt Simon Jul, hvilket gav en lidt rodet indledning til prisoverrækkelsen. Efter lidt hustips fra Anders & Anders var det tid til næste liveoptræden, der kom fra Mikael Simpson. Han optrådte med Sølvstorm og Anders Trentemøller og gav en version af ”Jeg kan se det, at du ved det”. Som Nephew optrådte han på en ganske spartansk opbygget scene, og selvom lyden var okay, sad man lidt med en fornemmelse af, at den måske var designet mere til, at seerne derhjemme skulle have god lyd end de omkring 1000 mennesker, der var på plads i koncertsalen.

Aftenens anden pris blev uddelt af Jesper Binzer, der skulle være den første til at sige tillykke til vinderen af prisen P3 Respekten. De nominerede var en mærkelig blanding, der blandt andet inkluderede Infernal, som det nu pludselig er blevet okay at elske, efter at udlandet har taget dem til sig. Det blev nu Mørkemanden bedre kendt som Henrik Hall, der ganske velfortjent løb med prisen. Den altid velklædte mand var tydeligt glad og beæret over prisen, og det er jo altid sjovest, når vinderen rent faktisk sætter pris på æren.

Næste levende billede var Mani Spinx, der havde udleveret masker til publikum, som de holdt over deres ansigter under sangen ”Last Night In America”. Bandet selv havde fået malet dødsmasker på og godt hjulpet af en god lyd leverede de faktisk en god version af hittet.

Efter mere minimalt morsom underholdning blev det tid til at uddele P3 Gennembruddet-prisen. Her må man formode, at der refereres til et gennembrud på P3, da ingen af de nominerede ligefrem vælter sig i platinplader. Det var sidste års vindere Bikstok Røgsystem, der skulle præsentere de nominerede, hvilket de gjorde ganske godt ved at scratche sig gennem navnene og deres hits. Vinderen blev til stor jubel i salen Oh No Ono, der senere på aftenen skulle spille som sidste navn.

Herefter fulgte en noget mere koreograferet optræden fra UFO Yepha, der fik hjælp af både Natasja og BliGlad. Scenen var udsmykket med sandsække, kanoner og camouflagenet, mens de optrædende havde forskellige typer militærtøj på. Bandet fik hængekøjen til at rokke fra side til side, og BliGlad begynder mere og mere at lugte af et navn, man skal holde øje med til næste år.

Efter endnu en film tog Anders & Anders spørgsmål fra publikum, der blev stillet sjovere, end de blev besvaret, måske med undtagelse af de sidste. Her ville en pige vide, om ”Igen & Igen &” virkelig handlede om, at Hjemmeværnet skulle sendes til Irak. De to spejdere havde sat sangen igennem en maskine for at høre skjulte beskeder, og de kunne afsløre Simon Kvamm, der skjult i sangen sang ”For hjemmeværnet skal til Irak/Det kan kun gå for langsomt”.

Det blev efterfulgt af en underlig præsentation af Clement Kjersgaard, der ikke var der, og som ikke skulle uddele den pris, som Adam Duvå Hall selv uddelte til P3 Talentet. Prisen uddeles til de helt unge navne og gik i år til Thomas Buttenschøn, der blev så glad, at han knap kunne komme i tanke om folk at takke. Han sluttede af med ordene ”Det' for sindssygt”, og gjorde plads for en optræden fra Infernal.

Hall præsenterede dem med nogle ord om, at det da vist var første gang et dansk band med et engelsk top ti-hit havde stået i koncertsalen, og efter deres optræden med sangen ”Ten Miles”, der var som taget ud af en Ultravox-video, kom der en kommentar om, at folk troede måske ikke de spillede med livetrommer, men det gør man jo naturligvis til P3 Guld. Alt sammen en underlig indikation af at P3 lige skal vænne sig til pludselig at elske et navn, som ellers har været udskældt som det værste af det værste i mange år. Der optræden var ganske fin, men det virkede noget malplaceret, da Clemens pludselig kom vadende gennem stolerækkerne for at rappe et vers. Han virkede noget ude af sit element på scenen til det punkt, hvor han for at føle sig hjemme måtte lave sjofle bevægelser bag Lina Rafns ryg, så han kunne bibeholde den sidste del af det bad boy image, som er tilbage.

Prisuddelingen fortsatte, og det var blevet tid til den eneste pris, der rent faktisk uddeles af P3s lyttere, nemlig P3 Lytterhittet. Her gik prisen ikke overraskende til Nephew, og som tidligere år havde der været udskrevet en konkurrence, hvor en fan kunne få lov til at holde en tale til vinderen. Den ære tilfaldt Irene, der holdt en velskrevet tale, der efterfølgende affødte aftenens eneste stående bifald.

Næste band var nok cirka samme alder som Irene. 2. G'erne fra Dúné vandt ikke som P3 Talentet, men der er næppe tvivl om, at de er et band P3 vil holde øje med i det nye band. Bandet spillede deres kommende single ”Bloodlines”, og det var en af de optrædener, folk snakkede om bagefter til efterfesten, hvor bandet ikke selv kunne være til stede, da de skulle op og i skole dagen efter.

Mere pause underholdning fulgte, inden Mikael Simpson og Anders Trentemøller igen kunne gå på scenen. Denne gang var det dog med et nummer af Trentemøller, der undervejs fik vokalassistance af Ane Trolle.

Med det var vi endelig klar til at uddele den store pris – P3 Prisen. Adam Duvå Hall havde fundet sidste års vinder, Tina Dickow, blandt publikum, og det var hendes job at overrække prisen til aftenens store vinder. Det blev Mikael Simpson, men i modsætning til ved de andre priser, kom der efter afsløringen en lang begrundelse for, hvorfor det netop blev Simpson. Han modtog prisen og de 100.000 kroner, og med det var aftenen ved at være færdig.

Men først skulle vi dog lige have to sange fra Oh No Ono, der stillede på i hvide rumdragter, og på den måde lukkede ballet. På tv har rulleteksterne formodentligt kørt, mens bandet har spillet ”Keeping Warm In Cold Country”, men det var der jo ingen i salen, der var klar over. Så da bandet gik af, fik vi en kort tak for i aften hilsen, og så var der ikke mere at komme efter.

Her kunne man måske godt have overvejet at behandle showet mere som et show, og ikke som et tv-show. Det var jo netop den kritik, DR selv var så glade for at rejse over for MTV, så her kunne man måske have gjort lidt mere for at give folk i salen en fornuftig afslutning på aftenen.

Forcen ved P3 Guld er dets insisteren på at præsentere ny musik live, hvilket alene gør det til en interessant oplevelse. Men den tilbagelænede holdning omkring uddelingen af priserne tager noget af gassen af ballon. For selvom man ikke behøver gå fuldstændig i MTV-selvsving, er der heller ingen grund til at det hele skal være så fodformet.

Så lidt mere spræl, glamour og en noget strammere styring fra værternes side i de mange pauser ville at foretrække til et show, der dog fortsat er en vigtig begivenhed herhjemme, der er med til at promovere vækstlaget, de oversete og de bedste danske kunstnere.

Der blev uddelt priser i følgende kategorier:

P3 Prisen: Mikael Simpson

P3-gennembruddet: Oh No Ono

P3-talentet: Thomas Buttenschøn

P3-respekten: Henrik Hall

P3-kunstneren: L.O.C.

P3-lytterhittet: Nephew med "Igen & Igen &"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA