x

Donkey Sound – Reggae-invasionen fortsætter

Donkey Sound – Reggae-invasionen fortsætter

Se masser af billeder af reggae-landsholdet i GAFFAs gallerisektion

GAFFA siger tusind tak til Brøndby Stadion for lån af lokalitet 

Det kan være sin sag at skulle mødes med et helt reggae-landshold, måtte GAFFA sande, da vi havde sat Wafande, Pharfar, Fresh-I, Kaka og Dean Thompson stævne på Brøndby Stadion. Et mødested, der ikke faldt i lige god jord, da flere af gutterne er glødende FCK-fans, men først skulle vi lige have samlet tropperne.

Da GAFFA ankommer til Brøndby Stadion, er kun et par af drengene fra Donkey Sound på pletten til noget, der ligner aftalt mødetid. Dean Thompson, Kaka og Wafande er forholdsvis parate til at tage en snak, mens fotografen går i gang med forberedelserne til de flotte billeder, der pryder disse sider. Men efterhånden som tiden – og tidsplanen – skrider frem, spreder der sig en stemning af mild panik blandt pr-folkene, for hvor er Fresh-I og Pharfar? Dean, Kaka og Wafande tager det ganske køligt. Wafande viser nogle ret vilde tricks med en bold og kan fortælle, at han har spillet på det franske ungdomslandshold i basketball, samtidig med at han forsikrer GAFFA for, at det faktisk aldrig plejer at være netop Pharfar og Fresh-I, der kommer for sent. Det er ganske atypisk. Alligevel er der et par timer senere ikke skyggen af de to at finde på stadion.

Der bliver lavet et par telefonopkald frem og tilbage, og det viser sig, at Fresh og Pharfar har glemt alt om interview og foto shoot og har været i byen i går begge to. Da Fresh-I dukker op, er stemmen meget rusten, og han har fået et par timers søvn. Han er ydmyg, sød og beklager mange gange overfor både GAFFA og hans Donkey-kammerater, der dog tager det med et smil og ikke viser det mindste antræk til sure miner. Det gælder heller ikke, da Pharfar langt om længe dukker op. Han kom først hjem i morges, har stort set ikke sovet, og på tøjet er der Fernet Branca-pletter, der vidner om en absolut vellykket bytur. Når der skal tages billeder er han fuldstændig på og i femte gear – han insisterer blandt andet på at ligge nederst på billedet her til højre på grund af opstemthed i de nedre dele – "I skal sgu ikke have dolken i ryggen, drenge" – men når, der så er pause, skal Pharfar lige ha' sig en morfar, alt imens Kaka og Fresh-I fyrer op under den ene reggae-smøg efter den anden. Good times i reggae-land!

Var det en god bytur, Pharfar?

– Ja, det var ret skægt. Jeg var af sted med Klumben og Fresh-I på Ruba'dub til 12-års fødselsdag. Det var en god aften, og vi blev vist hængende lidt længe, haha!

Hvordan startede kærligheden til reggae?

Pharfar: – Jeg har altid hørt reggae i folkeskolen. Jeg havde en ven, der havde en storebror, der var vild med reggae, og så begyndte vi også at lytte til det, fordi ham storebroren var vildt sej. Et par år senere var jeg så fuldstændig funk- og hiphopfikseret. Efter gymnasiet skulle jeg ud at rejse og tog til Kenya i tre måneder. Dernede var dancehall og raggamuffin helt vildt populært, og jeg blev totalt fortryllet af det. Da jeg kom hjem, var jeg en omvandrende raggamuffin-prædikant. Sideløbende med det prøvede jeg omkring 1996 at lave noget hiphop, noget pop og noget r&b, men der var ikke rigtig nogen, der bed på noget af det, og det var meget svært at lave aftaler med de amerikanske rappere, jeg gerne ville arbejde sammen med. Så jeg blev træt af det til sidst, og tænkte, at hvis jeg alligevel ikke kunne tjene penge på det, kunne jeg lige så godt bruge min tid på det, jeg allerhelst ville. Og så begyndte jeg at lave reggae på fuld tid, uden tanke på at det skulle blive succesfuldt. Jeg brugte mange år på at blive en dygtig reggaeproducer og på at finpudse min lyd, så da tiden endelig var klar til det, var jeg også klar.

Wafande: – Jeg har altid hørt meget reggae, og det er blevet spillet meget i mit barndomshjem, men da jeg begyndte at lave musik, ville jeg gerne være rapper. Jeg lavede noget meget amerikansk præget.

Er du så full blown reggae-mand nu?

Wafande: – Det vil jeg ikke sige. Jeg nyder virkelig reggae-kulturen, men der er også mange ting, jeg tager afstand fra.

Hvad for eksempel?

Wafande: – Der er meget vold og vrede i moderne jamaicansk reggae, som jeg ikke bryder mig om. Det er meget "fisse, biler og pistoler", og der er også meget had mod homoseksuelle, og det er jo forfærdeligt. Så er jeg nok mere til afrikansk reggae, der er lidt mere positiv og old school.

 

Pengene ligger i den dansksprogede reggae

Men når I er så meget inde i reggae-genren, hvor tæt er det, I i Donkey Sound laver så på originalerne?

Pharfar: – Jeg plejer at betegne, det vi laver, som lidt af et eksperiment. Det svarer til, at der sad nogle folk i Grækenland og lavede dansktop-musik – på græsk. Det er selvfølgelig dejligt, at det går så godt for det dansksprogede, men det ville være fantastisk, hvis der kom en større interesse for originalerne, som jo har fået alle os til at lave det musik, vi gør. Når vi synger på dansk, kan man jo godt sige, at vi indsnævrer muligheden for international succes. Og det kan godt være lidt ærgerligt, for det er jo drømmen for de fleste musikere.

Men du laver jo også musik med engelsksprogede artister.

Pharfar: – Ja, jeg holder det i live med at lave ting med de bedste folk fra Jamaica, og det har jeg gjort længe. Men det handler også meget om at lave noget på dansk, så man kan få et hit og tjene nogle penge. Der skal jo smør på brødet. Men lige nu har jeg gang i to plader med to store sangere fra Jamaica. De er først ved at være færdige efter fem års arbejde, fordi der har været så mange projekter med dansksprogede artister, som jeg har været nødt til at prioritere, fordi det er der, jeg har mulighed for at leve af det.

Dean Thompson: – Jeg skal helt sikkert ud og lave noget engelsksproget, efter jeg har fået stablet en dansk karriere på benene.

Har du spillet noget af det danske for folkene på Jamaica?

Pharfar: – Ja, og de kan godt lide det. De ville selvfølgelig ønske, de forstod det, men de synes, det er fedt.

 

Demoen røg i skralderen

Pharfar og Wafande, hvordan mødte I hinanden?

Pharfar: – Første gang jeg mødte Wafande, var da jeg lavede et satirisk tv-show på DR sammen med Chapper. Til et af afsnittene skulle vi bruge nogle mørke statister til at spille bodyguards, og så havde Wafande meldt sig.

Wafande: – Det er rigtigt. Men jeg havde kun meldt mig for at kunne give Pharfar en demo på engelsk, jeg havde lavet, men den røg vist skraldespanden efter optagelserne. Bagefter mødte jeg Fresh-I til en koncert, jeg havde lavet, og han syntes, jeg var fed, så han tog mig med i studiet og præsenterede mig for Pharfar …igen, haha!

Pharfar: – Ja, den demo fik jeg sgu ikke lyttet meget til. Det var først senere, da Fresh-I præsenterede mig for dig igen, at jeg fik øjnene op for, hvor god du var, og Wafande blev den første succes Fresh-I og jeg fik sammen, og det var det nummer, der startede reggae-begejstringen herhjemme igen. Men på det tidspunkt jeg smed demoen ud, røg jeg rigtig meget hash, så jeg havde ikke rigtig overskud til at forholde mig til ret meget.

 

Forstanden tog skade af hashpsykose

Nu er du selv inde på det, og hashrygning er jo for manges vedkommende noget, de forbinder med reggaemusik. Er der mange reggaemusikere, der ryger, og ryger I selv stadigvæk?

Pharfar: – Jeg gør ikke, og jeg kender mange, der ikke gør, men jeg kender selvfølgelig også mange, der gør. Især på Jamaica, hvor det kan være en flugt fra det hårde liv på samme måde, som musikken også kan være det. Men i den forbindelse må jeg også sige, at jeg for nogle år siden blev ramt af en hashpsykose, der var så slem, at jeg simpelthen var sikker på, at jeg var ved at blive sindssyg.

Wafande: – Jeg ryger heller ikke længere. Jeg kan godt lide det, men man bliver simpelthen for sløv af det, og det passer ikke så godt sammen med, at jeg skal have en musikkarriere kørende.

Hvordan påvirkede hashpsykosen dig, Pharfar?

Pharfar: – Jeg røg jo dagligt fra jeg stod op, til jeg gik i seng i noget, der ligner 18 år, og til sidst flød bægeret simpelthen over, og jeg fik en kæmpe hashpsykose for fire år siden. Jeg fik vanvittige angstanfald, og alle barrierer i mit hoved smuldrede. Jeg var på randen til sindssyge, og det var enormt hæsligt. Jeg kunne ikke lave musik, og jeg havde ikke lyst til at spise eller gå ud. Det eneste jeg ville, var at ligge i min seng. Jeg kunne ikke engang læse en bog eller se fjernsyn. Der var alt for mange tanker, jeg ikke kunne få styr på. Det varede tre uger, før det lige så stille begyndte at gå den anden vej, men jeg er stadig påvirket af det fra tid til anden. Især når jeg har tømmermænd. Det er ikke ufarligt, og det er noget, folk skal vide. Det er ikke alle, der kan klare det, og det synes jeg, folk skal vide, når jeg nu har promoveret det så meget, som jeg har. Jeg skal aldrig nogensinde ryge igen.

 

Træt af reggae?

Hvordan går det med dansk reggae for tiden?

Pharfar: – Dansk reggae har det godt, og det er fedt, at genren efterhånden spænder så vidt, som den gør. Reggae er jo mange ting og mange forskellige stilarter, og det er vigtigt, at det hele ikke ender inde på midten, men at der også er plads til udsving. Jeg har selv gjort mit til, at der er kommet nogle lidt sjove og ironiske ting, som folk kan grine af – noget lidt folkeligt, men reggae er meget mere end det.

Kaka: – Reggae i Danmark har det rigtig godt. Folk skal nok i det store hele vænne sig til, at reggae i Danmark er kommet for at blive, og de fleste virker heldigvis stadig til at være sultne efter mere.

Dean: – Jeg tror, reggae-bølgen vil stige. Det går virkelig godt, og jeg tror kun, det bliver bedre.

Fresh-I: – Min soloplade bliver ikke reggae, det bliver pop. Det var et rigtig godt år for reggae sidste år, men jeg kan også mærke, at folk efterhånden gerne vil til at lave noget andet end reggae. Jeg er selv blevet ret træt af reggae og har fået lyst til at lave noget andet, og især Shaka (Loveless, red.) har inspireret mig meget til at gå i en anden retning.

Wafande: ­ – Det går rigtig godt med reggae i Danmark, det er ikke en døgnflue. Men jeg har også lyst til at prøve noget andet, og min næste plade bliver helt sikkert også mere blues- og r&b-orienteret. Måske endda også på engelsk.

 

Donkey-drengene:

Fresh-I

Borgerligt navn: Andreas Keilgaard

Alder: 30 år

Bedrifter: Har skrevet og produceret for en lang række kunstnere blandt andre Wafande og Shaka Loveless. Arbejder for tiden på sit debut-soloalbum, der ikke bliver reggae, men pop, i samarbejde med Andreas "Maskinen" Sommer.

Dean Thompson om Fresh-I: – Fresh-I er først og fremmest en ægte ven, og jeg kan komme til ham med alting. Hele Donkey Sound er en holdindsats, men han er virkelig en vigtig spiller på holdet. Han er lidt ældre end mig og mere vis, så jeg lytter altid til hans råd. Og så er han jo en sindssygt dygtig producer og sangskriver, der udvikler sig hele tiden.

 

Kaka

Borgerligt navn: Rajabu Asbjørn Miller

Alder: 23 år

Bedrifter: Har medvirket på Wafandes mega-hit Gi' Mig Et Smil og har en ep og singlerne Bang Bang (Reggaejam) og En Sidste Sang på sit CV.

Fresh-I om Kaka:

– Kaka er jo vores lille reggae-prins. Han er det unge, dejlige og friske pust i hverdagen, og han er god til at holde de gamle til ilden, selvom han næsten aldrig kommer til tiden, haha! Ej, det skulle jeg nok være den sidste til at sige i dag, haha! Han er dejlig, og vi elsker ham. Han giver os altid optur med sit skønne væsen. Han har en musikalsk energi og en glød, som vi har brug for – en unik ildhu, som vi nyder godt af. Han er vildt engageret og har en fantastisk kærlighed til musikken, som de fleste kunne lære noget af. Han er fed at arbejde med. Men man skal ikke kalde han Asbjørn – selvom vi gør det nogle gange – det bliver han sgu sur over, haha!

 

Dean Thompson

Alder: 24 år

Bedrifter: Søn af en dansk mor og en jamaciansk far, der begge er reggaemusikere. Har selv en række engelsksprogede rap- og reggaesange på samvittigheden, men nu er det det danske sprog, der fokuseres på.

Kaka om Dean:

Den nye dreng i klassen og det nyeste ansigt i Donkey-crewet. Han er en vildt dygtig sanger og minder en smule om en fyr som Sean Paul. Han er lidt mere sukkersød i sin stil, end jeg er, og jeg tror, han bliver det nye store navn på den danske reggaescene. Han kan nogle gode ting og har en rigtig lækker reggae-vibe, som jeg helt sikkert tror, folk kan tage til sig. Jeg har kendt ham i mange år, og fra at lave ting på engelsk er han begyndt at markere sig lidt mere ved at lave ting på dansk, og han har lavet nogle fede ting med Pharfar og Fresh-I, som folk nok skal komme til at høre mere til.

 

Wafande

Alder: 31 år

Bedrifter: Har udgivet hitpladen Du Ved Det.

Pharfar om Wafande: – Wafande er mega fed. Han er god til at stole på sig selv og det, han laver. Det betyder, at han arbejder meget hurtigt. Han kan sagtens skrive en sang på en halv time, og han kan hurtigt skrive 30 eller 100 sange, og det kræver en selvtillid og styrke. Jeg bruger selv meget lang tid på at lave en sang, hvor Wafande er god til at ramme en umiddelbarhed og proppe det humør, han er i i øjeblikket ned i sangen, fordi det er så rent. Han kan fyre den fedt af live. Han er en dygtig performer og en stærk personlighed på en scene. Og så kan han både rappe og synge, hvilket jo er lidt af en sjældenhed.

 

Pharfar

Alder: 40 år.

Bedrifter: Står bag udgivelser med blandt andre Natasja, Wafande og mange flere. En tredjedel af Bikstok Røgsystem. Står bag reggaeklubben Ruba'dub Sundays og har indspillet med store jamaicanske reggaenavne som Horace Andy, Mykal Rose og Half Pint. Hans sang La' Mig Rulle Dig har desuden fået dobbelt platin.

Wafande om Pharfar: – Han er jo "The Godfather Of Reggae" herhjemme. Reggaens bedstefar, og han har kæmpet en hård kamp for at få reggae til at slå igennem herhjemme. Og så er han fantastisk dygtig og et dejligt, positivt menneske. Han er fed at arbejde med, og det er nemt at lave musik med Pharfar, for han har let ved at sætte sig ind i, hvad man gerne vil have. Han er virkelig både Godfather og guttermand, haha!

 

Reggae-favoritter:

Vi har bedt de fem Donkey-drenge om at give et bud på, hvor man skal begynde, hvis man gerne vil have en god introduktion til reggae-genren. Sjovt nok er der et bestemt navn, der går igen.

Fresh-I:

– Det må næsten blive noget så originalt som Exodus med Bob Marley. Den er simpelthen fantastisk fed. En klassiker og et godt sted at starte som novice.

Kaka:

– Jeg er også på Bob Marley i den sammenhæng. Det bedste sted at starte er nok en opsamling, og der er Legend nok et rigtig godt bud, for der får man alle klassikerne. Men man går heller ikke galt i byen med noget Jimmy Cliff eller Ninja Man.

Dean Thompson:

– Jeg tror, jeg vil tage en dansk plade, og så synes jeg, man skulle starte med at lytte til Wafandes album Du Ved Det. Det er virkelig et godt album. Det er rigtig godt skruet sammen! Ellers burde man helt sikkert lytte til Natasjas plader. Hun er jo en legende.

Pharfar:

– Jamaica har jo udgivet flere plader end noget andet land. Der er kommet så sindssygt meget musik ud af den lille ø. Bob Marley er jo noget af det fedeste musik, der nogensinde er lavet, men hvis jeg skal vælge noget andet, må det blive Black Uhuru med Red eller Sinsemilla, men man skal også give Burning Spear et lyt.

Wafande:

– Jamen, jeg er også nødt til at sige Bob Marley. Uprising kørte nærmest på repeat i mit barndomshjem, så den kan på det varmeste anbefales – på vinyl, der er den bedst!

 

Pharfar Om Alt Er Godt

Hvor meget inddrager du dig selv i dine tekster? Jeg går ikke ud fra, at du går rundt og ruller folk?

Pharfar: – Haha, nej. Det er mere sådan en sjov tanke om en eller anden Casanova-dude, der er sammen med en hel masse piger. Men der er også sange, der stikker dybere end det, og som kan tolkes, og det er nok en af grundene til, at der er så mange forskellige mennesker, der kan lide det. Der er meget billedsprog i sangene. Den nye sang (Alt Er Godt, red) er tænkt som en sjov og kikset scorereplik i byen til en dame, der har fået børn ("du har fået et par børn, jeg har fået et par øl", red.), men den er egentlig også et meget godt billede på mit eget liv, og den livsstil, jeg har valgt i forhold til mange af dem, jeg har gået i skole med. Jeg har ikke nogen børn, og jeg tilbringer det meste af min tid i studiet, er ude at spille koncerter, hænger ud med en masse unge mennesker og går i byen. Ellers har teksterne ikke særlig meget med mig at gøre, bortset fra at jeg elsker at lave sjov – især med ord og sex. Selvom min kone nogle gange kan synes, det er lidt træls og plat, haha!

Jeg kan måske godt forstå hende. Hvad siger hun til sådan en sang som La' Mig Rulle Dig?

Pharfar: – Det tog lidt tid. Hun var ikke oppe at støde over den til at begynde med, men efter lidt tid kunne hun godt høre nogle kvaliteter i den. Og hun er selvfølgelig stolt over, at det går så godt for en sang, jeg har lavet. Men hun synes, det er lidt barnligt – og det kan hun jo sådan set have ret i, haha! Hun har sin egen musiksmag, og det er ikke altid det, jeg laver passer ind i det, og sådan skal det være.

 

Wafande om Nyt Land

– Den er nok en smule mere dyster og dybere end Du Ved Det. Der er selvfølgelig stadig glade sange, men man komme tættere på op- og nedture, og der er også sange om den hårde side af musikbranchen og om, at man skal huske at passe på sig selv og sin sjæl og ikke lade sig rive med i orkanen af hype, fester og rød løber. Den er også lidt mere soulet end sidst. Mere sang og tungere emner end sidst.

Se masser af billeder af reggae-landsholdet i GAFFAs gallerisektion

GAFFA siger tusind tak til Brøndby Stadion for lån af lokalitet 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA