x

Sufjan Stevens-interview

Sufjan Stevens-interview

Amerikanske Sufjan Stevens debuterede i 2000 med pladen "A Sun Came", og har siden da udsendt seks udgivelser inklusiv hans seneste projekt "Songs For Christmas", der er en samling af jule-ep'er, der blevet indspillet i perioden 2001 - 2006.

I forbindelse med udgivelsen af denne boks og Sufjans koncert på Vega 12. november, hvor et enigt danske pressekorps hyldede den sofistikerede sangskriver, ringede GAFFA til newyorkeren for at høre lidt om hans juleprojekt, og hvordan man egentlig skriver en julesang.

Det kom der artiklen "En julegave til Bedstemor" ud af, der findes i december-nummeret af GAFFA. Men da vi alligevel havde ham på linjen, kunne vi ikke dy os for at spørge ind til projektet med de 50 amerikanske stater.

Sufjan Stevens udsendte i 2003 albummet "Michigan" (også kendt som "Greetings from Michigan: The Great Lake State"), der er en første i en serie af konceptplader, der hver skal handle om en af de 50 amerikanske stater. Efterfølgende kom "Illinois" (eller "Sufjan Stevens invites you to: Come on feel the Illinoise") i 2005, og siden da er der blevet spekuleret kraftigt i, hvad den næste stat bliver, og om Sufjan overhovedet ville forsøge at færdiggøre sit ambitiøse projekt.

Kommer der snart en ny plade om en amerikansk stat?
- Det aner jeg virkelig ikke.

Okay, men hvordan kom du så overhovedet i gang med projektet?
- Med hensyn til Michigan-pladen overraskede det mig. Jeg havde ingen idé om, hvad det ville udvikle sig til. Så det var faktisk meget sent i sangskrivningsprocessen, at det gik op for mig, at jeg havde disse sange. Så jeg havde ikke planlagt at skrive en plade om Michigan. Det var bare sådan at alle sangene var baseret på minder fra, der hvor jeg voksede op. Så det var egentlig en meget indadvendt proces – det var mere som terapi end et koncept, og så efterrationaliserede jeg og skabte pladen. Men ”Illinois” var det meget mere bevidst og overlagt, hvor jeg satte mig for at designe en sangcyklus baseret på staten Illinois. Så der lavede jeg en del research.

Men hvorfor valgte du Illinois som den anden stat?
- Det var en ret arbitrær beslutning. Jeg tror, det var på grund af Chicago. Jeg voksede op i Western Michigan og gik i skole der, men jeg tog tit til Chicago. Jeg har aldrig boet i Chicago, men jeg har brugt så mange weekends der, at det føltes som mit andet hjem. Jeg oplevede mange ting der for første gang såsom at gå til koncerter og drikke sig fuld, og jeg mødte en masse nye mennesker og eksperimenterede med forskellige ting. Så det var min legeplads i årene, før jeg blev voksen. Jeg opfatter af mit liv i Michigan som meget landligt og meget stille og en følelse af at være isoleret, hvorimod Chicago var meget travlt og kompliceret. Så det er sikkert grunden til, at jeg valgte Illinois, selvom mange af sangene handler om andre ting. Chicago er faktisk kun en lille del af pladen. Da jeg læste om Illinois’ historie fandt jeg, at der var et overskyggende tema af stolthed og fejring, og det virkede som en meget robust stat. Det handlede meget om arbejderklassen, og der var mange fantastiske historier om fagbevægelsesledere og mafiaen, og om jernbanen og migreringen mod vest. Mississippi-floden var på mange måder en skillelinje i USA, og Illinois ligger lige på den grænse, så det virkede som landets midtpunkt, så det virkede som et godt sted at starte.

Bliver den næste plade så om endnu en stat, du har et personligt forhold til?
- Jeg arbejder lige nu på en masse sange om en masse forskellige stater, men det ser ud som om at den næste bliver endnu en… Well, jeg ved det faktisk ikke, fordi jeg arbejder på et par stykker lige nu, så jeg er ikke meget for at nævne en specifik stat som den næste, der kommer en plade om.

Alle dine plader synes at være bygget op omkring et tema. Hvorfor tror du, at du arbejder sådan?
- Jeg tror bare det er naturligt for mig at arbejde ud fra et koncept. Det giver mig mulighed for at arbejde med en bestemt form. På stjernetegnspladen (”Feed Your Rabbit”) handlede det om instrumental elektronisk musik baseret på et koncept om dyr, der skulle fremkalde disse dyrs specielle karakteristika. For mig er det en arbitrær øvelse, der egentlig ikke har en følelsesmæssig begrundelse. Det var bare et koncept, der tillod mig at reflektere og eksperimentere. Jeg tror faktisk der er mange kunstnere, der arbejder på den måde. Fotografer tager også en serie landskabsbilleder, fordi de vil forstå deres omgivelser og landskabets form, og de vil forstå deres egen opfattelse af, hvordan de forestiller sig og indrammer det. Så det er egentlig bare en teknisk øvelse, men det fører dig til en dybere forståelse for din egen kunst og verden. Selv ”Illinois”, der er en følelsesladet plade og en episk kommentar til store ting og historiske begivenheder, er egentlig også bare en øvelse i form, der tager dagligdagsbegivenheder og putter dem ind i koncept og se, hvordan de passer sammen i en historie.

Men er det ikke unødig besværligt, at dedikere sig til et emne på den måde?
- Hvis folk investerede lidt mere tid og energi i deres sangskrivningsproces, så ville de finde, at de naturligt skrev på samme måde. Man kan opdage temaer efter sangene er skrevet, når man lytter på en plade. Sangskrivning i dag er så følelsesorienteret og handler primært om en persons følelser eller oplevelser, og jeg synes ikke sangskrivere giver dem selv nok tid eller har nok tiltro til dem selv til at undersøge andre følelsesmæssige klimaer og at bruge den følelsesmæssige diskurs til at undersøge andre temaer. For ”Illinois” handler ikke om Illinois – den handler om mig.

Så selvom vi prikkede til Sufjan Stevens, var han altså ikke meget for at afsløre detaljer om en kommende plade omhandlende en tredje amerikansk stat. Han kunne fortælle, at hans næste projekt ikke havde noget med popmusik at gøre, men i stedet handlede om at skrive moderne klassisk musik, der blandt andet skal fremføres sammen med The Opera House Orchestra i The Kennedy Center Opera House til centrets 10-års jubilæum.

- Jeg tager en pause omkring jul, og til næste år skal jeg lave nogle shows med et klassisk orkester. Jeg vil fokusere mindre på at skrive popmusik og i stedet skrive nogle kompositioner. Jeg ved dog endnu ikke helt, hvilken stil jeg vil skrive i. Jeg har lyttet en del til moderne komponister som Steve Reich og Philip Glass, og jeg har tænkt en del over, hvordan jeg skal skrive musik uden sang, og hvordan kan jeg eliminere folk-elementet fuldstændigt. Det er et helt nyt territorium for mig.

- Men der ligger nok et krav om, at jeg skal spille nogle af mine gamle ting til disse shows, fordi kapelmestrene beder mig om at lave disse koncerter, fordi de ved jeg har et publikum, og folk gerne vil komme for at høre mine ting. Men mit skjulte motiv er at få lov til at skrive til et symfoniorkester og lave ting, hvor der ikke er en almindelig melodi. De synes alle at være åbne overfor det, men de er lidt mistænksomme, fordi jeg ikke er en uddannet komponist.

Kan vi så forvente os en klassisk udgivelse til næste år?
- Aner det ikke. Jeg tror i den klassiske musiks verden komponerer man et stykke, og så laver man en uropførelse live et eller andet sted, og så går der længe inden der kommer en indspilning af det. Den idé kan jeg ganske godt lide.

Men selvom Sufjan ikke selv ville afsløre sine specifikke planer for en kommende plade om en amerikansk stat, viser lidt research, at han ikke bare er begyndt at skrive, men også har fremført nogle stats-relaterede sange live. Rygter vil vide, at sange om Oregon, Rhode Island, Arkansas og Minnesota er dukket op til koncerter, så man kan håbe at vi allerede til næste år kan få et nyt kapitel i et af de mest interessante musikalske projekter i mange år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA