x

Britiske syrehoveder i fodsporene på McCartney og Bowie

Britiske syrehoveder i fodsporene på McCartney og Bowie

Mandag den 21. juli udkommer det britiske indieband The Moons' tredje album 'Mindwaves'. Siden debutalbummet 'Life On Earth' fra 2010 har bandet opnået nærmest kultstatus inden for mod-subkulturen i Storbritannien. Udover at opvarme for Liam Gallaghers band Beady Eye på en Europa-turné kan bandet prale af at have prominente fans som blandt andre Paul Weller, Ray Davies og sågar Tour de France-vinderen Bradley Wiggins. Under den sidste uge af Touren i 2012 lyttede Wiggins angiveligt intensivt til bandets andet album 'Fables of History'. Nu er The Moons klar med deres tredje album, som allerede har affødt singlerne 'Heart and Soul' og 'Body Snatchers'.

Vi har talt med bandets forsanger, sangskriver og multiinstrumentalist Andy Crofts om bandets nye musik.

Startede med demoer på drengeværelset

Allerede som barn havde Crofts et helt særligt forhold til musik og sangskrivning. Den unge brites drengeværelse blev forvandlet til et kunstnerisk kammer, hvor kreativiteten og melodierne kunne komme til udtryk. Den nørdede dyrkelse af britisk og amerikansk rock- og popmusik skulle senere vise sig at bære frugt, da Crofts tilbage i 2008 grundlagde sit eget band.

- Jeg fik idéen til at grundlægge The Moons efter at have samlet en bunke af disse demoer. Kort fortalt manglede jeg en platform for disse sange, så jeg døbte bandet The Moons. Da jeg var yngre havde jeg altid haft idéen om dette bandnavn, fordi det var så simpelt. Det er måske ikke det bedste bandnavn, men jeg kan lide det.

Crofts' proces som sangskriver kan variere meget fra sang til sang. Rækkefølgen af melodi og lyrik kommer nemlig an på, hvad han finder naturligt.

- Det meste af tiden skriver jeg først musikken, men lyrik og sangtitler er faktisk også tit de allerførste idéer, som jeg får. Jeg komponerer mine sange på guitar eller klaver. Melodierne dukker bare op, helt ud af det blå. Hvis de er gode, beholder jeg dem, men hvis de er mere skitseagtige eller har brug for omarbejdning, ryger de i skraldespanden. Det skal komme naturligt.

Glam, garage og psychedelia

Bandets seneste udspil 'Mindwaves' er et psykedelisk album, der rummer en farverig palet af musikalske stilarter og inspirationskilder. Albummets seneste single, den cinematiske 'Body Snatchers', er karakteriseret af forvrængede fuzz-effekter. På trods af de åbenlyse referencer til 1960'ernes britiske popmusik mener Crofts, at The Moons' musik trodser firkantet genreklassificering.

- Når jeg komponerer, forsøger jeg ikke at lyde eller skrive som nogen anden. Albummet er dog delvist inspireret af glam-, garage- og syrerock, men vi er ikke nogen af disse genrer. Jeg lyttede en del til T. Rex, Slade og David Bowie. Samtidig lyttede jeg også en del til Delia Derbyshire og andre pionerer inden for elektronisk musik. Et hollandsk band kaldet Ekseption havde stor indflydelse på, hvordan jeg inkorporerede elementer af klassisk musik og omarrangerede dem med orgel. 'Mindwaves' lyd er farverig, melodisk og eksplosiv.

Under indspilningerne bragte Crofts sine elskede instrumenter i spil. Særligt har han en forkærlighed for lyden af finurlige fuzz-effekter og generelt 1960'ernes psykedeliske popgruppers instrumentering.

- Derhjemme i mit eget studie bruger jeg min Höfner Club-basguitar. Dén er min favorit, og jeg bruger den konstant. Med hensyn til guitarer, så elsker jeg mine Höfner-, Rickenbacker- og Epiphone Casino-guitarer. Jeg elsker også at spille Hammond-orgel, Moog-synthesizer og selvfølgelig mellotron, men det afhænger selvfølgelig af den pågældende sang. Jeg har altid elsket mine fuzzeffekter, som jeg har brugt på alle vores album.

Britisk arbejderklassesangskrivning direkte fra køkkenvasken

Når Crofts ikke bruger sin tid på at spille kosmisk britrock i The Moons, spiller han keyboards og guitar for den tidligere The Jam- og The Style Council-frontmand Paul Weller, der i Storbritannien også går under kælenavnet 'The Modfather'. Ligesom Weller har Crofts en stor forkærlighed for 1960'ernes popmusik - herunder den britiske invasion, Motown, amerikansk garage- og protopunk og melodiøs psykedelisk barokpop. Som komponist og lyriker følger Crofts i fodsporene på de britiske socialrealistiske arbejderklassesangskrivere som The Kinks, Squeeze, Oasis og Arctic Monkeys, der har forvaltet den observerende rockpoesi om det engelske hverdagsliv og dets indforståede trivialiteter, direkte fra køkkenvasken.

- Det er helt sikkert noget, jeg har i mit blod og jeg er ofte nødt til at stoppe mig selv, hvis jeg skriver på denne måde for meget. Jeg opvoksede jo bare på denne måde. Men jeg ved egentlig ikke, om det udelukkende er en britisk tradition at skrive observerende. Jeg er sikker på, at folk over hele verden har deres tilsvarende stil. Mange af mine sange er skrevet på denne måde, fordi det falder mig helt naturligt og det bringer mig ned på jorden. Jeg elsker at skrive poesi, men halvdelen af mig ønsker at skrive ord, der fremkalder drømme.

Crofts satser på en selvstændig karriere med The Moons, hvilket giver en række logistiske udfordringer i forhold til hans forpligtelser i Wellers band. Derudover er Crofts en ekstra travl mand for tiden, da han netop er blevet nybagt far til datteren Luna. Alligevel formår han at få de mange professionelle såvel som private roller til at gå op i en højere enhed.

- Det kan være besværligt nogle gange, men vi finder altid en løsning. Jeg indspiller demoer derhjemme i mit eget studie. Hvis jeg har fri tid på hånden, går jeg i studiet. Jeg ved ikke, om Paul har velsignet os, men han kan bestemt lide musikken. Han er ret ærlig og indtil videre synes han godt om, hvad han hører. Selvfølgelig betyder dette meget. Glem ikke, at jeg er kæmpe fan af ham. Men jeg laver min musik uanset, hvad folk synes. Jeg taler gennem min musik.

Mødt selveste Paul McCartney

Det er ikke mange mennesker, der kan prale af at have mødt en Beatle, men i 2012 fik Crofts æren af personligt at møde et af sine allerstørste idoler: Selveste Sir Paul McCartney.

- Weller skulle introducere Pauls koncert i Royal Albert Hall i London og jeg blev inviteret med til at møde McCartney på forhånd. Jeg kan sige, at jeg har mødt en Beatle og givet ham håndtryk og taget billede med ham, og det betød alt for mig. Jeg har lært alt fra The Beatles. Da jeg stod lige dér ved siden af ham, tænkte jeg ikke på andet end The Beatles i deres Hamborg-dage. Jeg elskede også, at uanset hvor berømt Weller selv er, kunne han ikke skjule, at han selv blev lige så spændt som jeg, da han er kæmpe Beatles-fan. Jeg vil aldrig glemme det øjeblik.

Syrerocken bobler videre

Musikmedier har i de seneste par år beskrevet, hvordan psykedelisk rock igen har cementeret sin placering som genre. Bands som Tame Impala, Pond, The Horrors og Temples sættes ofte i forbindelse med denne tendens af nye syrede bands. Alligevel argumenterer Crofts for, at der i virkeligheden slet ikke er tale om nogen egentlig musikalsk genkomst.

- Jeg tror ikke på, at der er tale om nogen stigning af psych-bands. I stedet tror jeg derimod, at musikpressen har besluttet sig for at omtale genren som et comeback. Den har altid været her og vil forblive populær i fremtiden. Når musikmagasinerne synes, at det er utrendy igen, vil de hoppe videre til den næste opgylpede genre. Igen og igen.

The Moons er i øvrigt beslægtet med et andet prominent psykedelisk band fra Storbritannien. Bandets forrige guitarist James Bagshaw og bassist Thomas Walmsley forlod nemlig The Moons for at danne deres eget band, Temples, der tidligere i år debuterede med albummet 'Sun Structures'.

- Kort fortalt ønskede de at lave deres egen ting. Det endte desværre lidt brat, hvilket jeg var ked af. Men det er et overstået kapitel og jeg ønsker dem al held og lykke. Faktisk har jeg endnu ikke hørt deres album, hvilket jeg burde. Jeg ønskede ikke at lave musik, der gav folk indtryk af, at jeg havde været inspireret af dem. Men jeg ønsker dem det bedste og de er stadig mine kammerater.

Vinyl er Gud

Pladebranchens salg af cd bliver i disse tider udfordret af digitale distributionsformer som streamingtjenester og downloads. Men hvis det stod til Crofts burde den klassiske vinylplade gentage pladsen som fans' foretrukne musikmedie. Crofts har ikke meget tilovers for nutidens ungdom, der generelt set ikke fordyber sig i de fysiske pladeudgivelser.

- I min verden ville jeg ikke elske noget mere, hvis vinyl blev det altoverskyggende fysiske musikformat, men måske er det blot min generation, der tænker sådan. Nutidens børn er sikkert ligeglade med vinyl og cd for den sags skyld. Det er lettere for folk bare at downloade en sang på deres telefon eller streame via Spotify, uden nogensinde at have rørt ved et fysisk pladeomslag. Det er en engangsgeneration, hvor musik kan blive slettet ved blot et tryk på en knap og blive erstattet af billeder eller hvad pokker folk prioriterer på deres telefoner. The Moons er kun på et lille pladeselskab, så du kan forestille dig, hvor svært det er for os at bryde igennem i disse tider. Vi gør bare, hvad vi gør, og så håber vi, at vores fans vil følge med os.

I forlængelse af sine kommentarer om digitaliseringen af musikbranchen udtrykker Crofts en bekymring for, hvordan nutidens musikforbrugere lytter til albums i disse streamingtider. Ifølge Crofts er det klassiske albumformat, som vi kender det, under et alvorligt pres fra tjenester som eksempelvis Spotify.

- Det er en skam, når en kunstner bruger al sin tid på at lave et helstøbt album med pladeomslag, der blot ender som en komprimeret fil med et 1" artwork på folks iPhones. Jeg lytter også til musik på min telefon, men jeg værdsætter at eje pladerne fysisk. Det er for let for folk at blive dovne nu, når de bare kan skippe igennem et album og høre singlerne, som de kender i forvejen. Denne udvikling efterlader ingen tid til, at et album kan vokse på folk ligesom i gamle dage.

Gendannelser er nostalgi og hurtige penge

Crofts retter derudover en anden kritik mod nutidens fascination med fortiden. Mængden af hedengangne bands, der finder sammen igen for at spille gamle hits keder Crofts, der mener, at dette ofte bare er en nostalgisk pengemaskine. Den indre 'mod' i Crofts mener nemlig, at popmusik skal rykke grænser og udvikle sig kunstnerisk, uden at sidde fast i fortiden.

- Hvis et band ønsker at blive gendannet, er der ingen, der kan stoppe dem. Jeg mener personligt, at bands oftest bare gør det for pengenes skyld, hvilket helt kan underminere, hvad de engang stod for. Jeg er selvfølgelig ikke i den situation, men tager man for eksempel Paul Weller, så tror jeg ikke, at det ville være cool for ham at gendanne The Jam i dag og spille ængstelige ungdomshymner fra dengang han var 18 år. 

The Moons kan følges på følgende platforme:

Web: http://www.themoons.co.uk
Facebook: http://www.facebook.com/themoonsofficial
Twitter: http://twitter.com/MoonsOfficial


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA