x

Guide: Juleræsets opsamlingsheat

Guide: Juleræsets opsamlingsheat

For fjerde år har GAFFA.dk forsøgt at give et overblik over i hvert fald en del af den sværm af opsamlingsalbum, der udgives op til den søde juletid. I år giver vi som noget nyt udspecificerede karakter til henholdsvis musikken og punktet "kompilering", som dækker udvalget af sange og måden, de er sat sammen og bliver serveret på: Er der kælet for detaljerne, eller er det bare en samling sange klasket hurtigt sammen til julesalget, så pladeselskaberne kan få årsregnskabet til at balancere?

Depeche Mode
The Best Of Depeche Mode Volume 1

(Mute Records / EMI Music)
Musik: 5 stjerner. Kompilering: 3 stjerner
Volume 1?? Denne best of burde snarere have heddet "Volume 3", for Depeche Mode har tidligere udsendt to singleopsamlinger, "The Singles 1981-1985" og "The Singles 1986-1998". Siden sidstnævnte har Depeche Mode kun udsendt to studiealbum, så det er ikke ligefrem, fordi tiden er moden til en ny opsamling – og de to forrige kan i dag købes billigt mange steder. Men det får vi altså i år, hvor Depeche Mode også kan fejre sølvbryllup, og udvalget dækker denne gang hele Depeche Modes karriere fra 1981 og til i dag. En så stor karriere har svært ved at blive indfanget på kun 18 numre, og adskillige markante Depeche Mode-sange savnes. Vi får for eksempel ikke en eneste fra deres fornemme "Black Celebration"-album, hvorfra ellers både "Stripped", "A Question Of Time" og "A Question Of Lust" blev ret store hits. Omvendt kunne man måske have nøjedes med et enkelt nummer i stedet for to fra hver af deres to seneste album, der er gedigne udspil, men ikke ligefrem mesterværker, hvilket man heller ikke kan sige om den enlige nye sang, "Martyr". Sangene er modsat de tidligere Depeche Mode-opsamlinger heller ikke lagt kronologisk, så gruppens kunstneriske udvikling ikke træder så tydeligt frem. Men de udødelige hits "Just Can't Get Enough", "Everything Counts", "Strangelove", "Never Let Me Down Again", "Personal Jesus", "Enjoy The Silence" og "I Feel You" er her da, så helt skidt er det ikke. Et fyldigt essay i bookletten om gruppens historie er også et plus.

Dodo And The Dodos
Hits

(Sony BMG)
Musik: 4 stjerner. Kompilering: 4 stjerner
Firserne har det med at vende tilbage med jævne mellemrum, og nu er turen også kommet til en Dodo-revival. Gruppen har da også på det seneste givet en del koncerter, selvom den ikke har udsendt nyt siden 1998, og nu er det så blevet tid til denne omsamling, der kommer rundt om gruppens fem studiealbum. Og mange af sangene holder faktisk stadigvæk, ikke mindst " Vågner I Natten", "Penge", "Go'nat", "Sømand Af Verden", "Pigen Med Det Røde Hår" og "Giv Mig Skibene Tilbage", selvom det hverken kompositorisk eller tekstmæssigt er stor kunst, men derimod gedigen pop med stort P. Tilmed med to stærke sangere i front, for ud over Dodo leverede Jens Rud jo også fine vokaler på blandt andre "Go'nat" og "Pigen Med Det Røde Hår". Cd'en indeholder en bonus-cd med remixes. Dem fik dodoerne lavet en del af i hine tider, et par stykker oven i købet af de senere så store stjerner Cutfather og Soulshock, og deres remixes burde stadig kunne sætte fut i et dansegulv her og der. De øvrige, flere lavet af dodoerne selv, er – bortset fra de okay "Mig Og Columbus"- og "Sømand Af Verden"-miks, sidstnævnte med et spøjst Yazz-citat – knap så hittepåsomme og har mest historisk interesse. Selvom teksterne som nævnt ikke er stor poesi, er det rart, at de medfølger i cd-bookletten – noget, man ofte "glemmer" at tænke på, når opsamlinger skal sammensættes.

Mercury Rev
Stillness Breathes (1991-2006)

(V2 / Bonnier Amigo Music)
Musik: 5 stjerner. Kompilering: 4 stjerner
Drømmerockerne Mercury Rev har stadig ikke fået deres helt store gennembrud, så denne opsamling, deres første, er mere "best of" end "greatest hits". Der er tale om en dobbelt-cd, hvor cd 1 består af numre fra gruppens seks studiealbum, mens cd 2 byder på en række sjældenheder, heriblandt en stribe ganske fantasifulde fortolkninger af blandt andre John Lennons "I Don't Wanna Be A Soldier", The Beatles' "Lucy In The Sky With Diamonds" og James Browns "It's A Man's Man's World". Begge cd'er er af høj kvalitet, men også på denne omsamling må man ærgre sig over, at sangene ikke ligger i kronologisk rækkefølge. Mercury Rev har nemlig gennemgået en voldsom musikalsk udvikling, fra de første to album præget af voldsomme mængder guitarstøj (og tværfløjte!) og til de senere langt mere sofistikerede udgivelser med formfuldendte stryger- og blæserarrangementer. Og så betød det også noget, at gruppen på deres tredje album fik en ny forsanger. Den drømmende, atmosfæriske stemning går dog igen på stort set alle sange fra dette særdeles interessante orkester.

George Michael
Twenty Five

(Sony BMG)
Musik: 4 stjerner. Kompilering: 4 stjerner
Det er en ordentlig krabat, pigernes og drengenes ven her disker op med for at fejre sit 25-års jubilæum. En tredobbelt cd med i alt 44 sange og næsten 4 timers musik. Opsamlingen minder nu en del om Michaels første ditto, 1998-udgivelsen "Ladies And Gentlemen". Michael har kun udsendt to studiealbum siden da og kun én med egne numre, og ligesom på "Ladies..." er sangene fordelt ud over to cd'er på henholdsvis uptempo-numre og ballader. Denne gang får vi så lige en tredje cd med sjældenheder og mindre kendte Michael-numre, finurligt betitlet "For The Loyal", hvor de to andre hedder "For Living" og "For Loving". Inden for de enkelte cd'er ligger sangene (stort set) kronologisk, og vi får da også i alt fem sange fra tiden med Wham! Idéen med at separere sangene stilmæssigt er ikke den allerbedste – hvor mange kan holde ud at høre 14 følsomme Michael-ballader i træk? – men ellers er det en ganske imponerende opsamling med et som nævnt fyldigt udvalg af Michaels bedste sange. Vi får højdepunkter som "Freedom", "Last Christmas", "Faith", "Freedom '90", "Too Funky", "Outside", "Freeek!", "Shoot The Dog", "Careless Whisper", "A Different Corner" (en af Michaels allerflotteste ballader), "Father Figure", "One More Try" og den meget Beatles-agtige "Heal The Pain", hvor Michael får solid assistance af Paul McCartney. Men hvor er "I Want Your Sex"? Blandt de mindre kendte numre er det ikke alt, der er lige spændende, og i det hele taget synes Michael at miste hittepåsomheden og ikke mindst personligheden en kende, når vi når op i dette årtusinde. Forhåbentlig kan hans igangværende og meget succesfulde turné give ham lidt ny inspiration. Coverdesignet er holdt i den luksuriøse afdeling med tekster og fyldige credits, lige bortset fra hvilke album de enkelte sange stammer fra – det må man selv gætte sig til.

Moby
Go – The Very Best Of Moby

(Mute Records / EMI Music)
Musik: 5 stjerner. Kompilering: 4 stjerner
15 år efter sit gennembrud med det hårdtpumpede technohit "Go" er Moby klar med sin første opsamling. Ikke overraskende er hans to millionsælgende album "Play" og "18" fyldigt repræsenteret med en stribe af hits: "Honey", "Find My Baby", "Porcelain", "Why Does My Heart Feel So Bad?", "Natural Blues", "We Are All Made Of Stars" og "In This World", "In My Heart". Vi får dog også eksempler på Mobys mindre kendte numre, såsom "Slipping Away (Crier La Vie"), en duet med den franske sangerinde Mylène Farmer. Generelt et fint udvalg af sange, men det er ærgerligt, at de ikke er lagt kronologisk, så man kan gennemgå Mobys meget alsidige musikalske udvikling fra de unge års hårdtpumpede techno, over en slags punkrock og den formfuldendte, eftertænksomme elektropop på "Play" og "18" til det seneste album "Hotel"s mere poprockede udtryk. Og vil man programmere cd'en om til en kronologisk playliste, kommer man på arbejde, da det intetsteds på coveret fremgår, fra hvor og hvornår de enkelte sange stammer. Det enlige nye nummer, det ganske hårdtpumpede "New York, New York" med altid karismatiske Debbie Harry på gæstevokal viser, at Moby ikke helt har tabt tråden, selvom hans seneste studiealbum "Hotel" var noget af en skuffelse oven på "Play" og "18". Coveret indeholder vanen tro, når det gælder Moby, et forholdsvis interessant essay af ham selv om hans syn på verdenssituationen netop nu.

Sanne Salomonsen
The Hits

(Virgin Music / EMI Music)
Musik: 4 stjerner. Kompilering: 5 stjerner.
Hele Danmarks rockmama holder sig en velfortjent restituerings-pause oven på forårets triste blodprop, men det går heldigvis den rigtige vej for hende. Sanne har også haft overskud til at sammensætte denne omsamling, der primært rummer en stribe af hendes største hits, men også nogle lidt mindre kendte sange, som hører til Salomonsens personlige favoritter – men, ikke helt uforståeligt, ingen nye sange. Numrene stammer fra Sannes første soloalbum efter Sneakers-tiden, hendes selvbetitlede 1985-udgivelse og er lagt (stort set) kronologisk op til i dag. Det betyder hits som "Kærligheden Kalder", "Hvis Du Forstod", "Where Blue Begins", "Den Lille Løgn", "Teardrops In Heaven", "Det Er Ikke Det, Du Siger" og "Den, Jeg Elsker" – de to sidste i de meget vellykkede akustiske fortolkninger fra "Unplugged"-pladen fra 1994 – samt knap så kendte sange som "Ned Ad Natten", "Den Øde Ø" og When A Woman Pretends". Gennemgående for alle sange er Sannes stærke, varme livsbekræftende vokal, der især folder sig flot ud på de akustiske numre. Generelt er sangene af høj kvalitet, men de dansksprogede sange fra 80'erne står stadig klarest, hvorimod de engelsksprogede og meget polerede fra på denne side af årtusindskiftet virker noget mere anonyme. I Sannes eget essay i covernoterne skriver hun, at hun har fået lyst til at skrive sange igen, for første gang i mange år, og det lyder lovende. De fyldige covernoter og Jan Poulsens supplerende essay vejer også positivt.

U2
U218 – Singles

(Island Records / Universal Music)
Musik: 5 stjerner. Kompilering: 4 stjerner.
Ganske som i tilfældet Depeche Mode er problemet med denne U2-opsamling, at store dele af deres tidligere meritter er dækket fint ind med de to opsamlinger "The Best Of 1980-1990" og "The Best Of 1990-2000", og siden sidste opsamling har de kun udsendt et enkelt studiealbum. Og ganske som med Depeche Mode er det svært at indfange U2's storstilede karriere på blot én cd. Vi får dog et pænt udvalg af klassikere som ""New Year's Day", "Sunday Bloody Sunday", "Pride (In The Name Of Love)", "With Or Without You", "I Still Haven't Found What I'm Looking For", "Where The Streets Have No Name", "Mysterious Ways", One", "Beautiful Day", "Elevation", "Vertigo" og "Sometimes You Can't Make It On Your Own". Man savner dog kradsbørstige "The Fly" og hjerteskærende "All Is Want Is You", som sagtens kunne blive byttet ud med bagatellen "The Sweetest Thing", og at "All That You Can't Leave Behind"-albummet som det eneste skal være repræsenteret med hele fire sange er måske lige i overkanten. De to nye numre er henholdsvis U2's forholdsvis vellykkede samarbejde med Green Day på Katrina-støttesangen "The Saints Are Coming" (i øvrigt en fortolkning af de skotske halvfjerdserpunkere The Skids) og den mere anonyme ballade "Window In The Skies". Sangene er ikke lagt kronologisk, men coverdesignet er som vanligt i U2-sammenhæng stilrent og gennemført.
Cd'en fås også i en udgave med bonus-dvd med en forrygende koncertoptagelse på "Vertigo"-turnéen fra Milano sommeren 2005, hvor især den lidt oversete U2-sang "Miss Sarajevo" (som de udsendte under The Passengers-dæknavnet) giver gåsehud. Desværre får vi kun godt halvdelen af den fulde koncert, idet adskillige numre af uvisse årsager er blevet klippet ud. Derfor bliver det påfaldende hurtigt mørkt, som koncerten skrider frem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA