x

Slash er klar til at sætte ild til verden

Slash er klar til at sætte ild til verden

Hvis rock'n'roll er afgået ved døden på et plejehjem i Palm Springs, er der ikke nogen, der har læst nekrologen højt for en af verdens absolutte guitarhelte, Saul Hudson – bedre kendt med sit store krøllede hår proppet op i en slidt tophat som Slash.

Tidligere kendt fra Guns N' Roses, Snakepit og Velvet Revolver er Slash klar til at trække endnu et album med sit band The Conspirators op af hatten. "World On Fire" er sat til at komme den 16. september.

I den anledning har GAFFA fået en lille snak med den tilbagelænede guitarist om arbejdstempo, inspiration og guitarspil.

Da min mobil ringer klokken 21.50 tirsdag aften, sidder jeg, som tilfældet vil det med en Gibson Les Paul Goldtop Slash Signature i skødet. Da jeg bliver stillet videre til Slash og stammende forklarer ham på skolet danglish, at jeg sidder og prøver at kværne lyde ud af hans guitar, svarer han prompte: "I want it back!".

"Just kidding, man," løsner han så op et kort øjeblik senere, da han kan høre mit spæde hjerte banke i den gabende stilhed, der er opstået, og jeg holder op med at tænke på, hvor dyr portoen ville blive med Post Danmark, hvis den spade skulle sendes over Atlanten. Flink fyr!

Hvordan er det gået i studiet med at lave det nye album? Det virker som om, at du har genvundet din inspiration i de senere år – du udgiver regelmæssigt album, du har produceret en gyser og skrevet soundtrack til den. Er det sådan?

- Når jeg arbejder for mig selv, kan jeg arbejde i mit eget tempo. Jeg er bestemt den slags type, der godt ka' li' at arbejde hurtigt og være produktiv. Den slags går bare ikke altid så godt i spænd, når du er i et band med mange forskellige mennesker indover, der også har deres mening om tingene. Og så må du bare lære at være tålmodig, tage tingene i bidder, og følge i trit med bandets tempo. - Men nogle gange, når jeg så arbejder på egen hånd, arbejder jeg meget hurtigere, end jeg ville have gjort i et af mine tidligere bands.

Hænger det også sammen med dit nuværende band?

- Ja, bandet betyder virkelig noget. Bandet er fantastisk. Da jeg lavede mit første solo-album, var det bare noget, jeg havde lyst til, og det var mit eget lille projekt. Det var fedt og meget sjovt, og jeg fik lov til at arbejde sammen med nogle store kunstnere. - I den proces mødte jeg Myles [Kennedy, red.]. Jeg spurgte ham, om han havde lyst til at tage med mig på den turné, som jeg var ved at stable på benene bag albummet, og han sagde ja – hvad var fedt! – og så måtte jeg jo finde et band.

- Jeg prøvede en række mennesker af, og folk blev ved med at nævne den her fyr, Brent Fitz, så jeg tjekkede ham ud. Det viste sig, at han var den perfekte trommeslager. Han introducerede mig så for Todd Kerns, som er den fucking bedste bassist. - Vi tog på vejen, og det viste sig at være det her fucking fantastiske band. Så vi gik i studiet og indspillede "Apocalyptic Love", tog på vejen, skrev materialet til det nye album, og nu kommer det ud, så vi ta'r på vejen med det. Og det har rystet os sammen til et rigtigt band nu.

- Det har overrasket selv mig. Jeg havde ikke nogle planer om at være i et band igen, da jeg indspillede mit første soloalbum.

Hvordan føles det så at have en rigtig "band-følelse" igen?

- Jeg er jo selvklart vant til at være i bands, men det er bare pisse fedt at være i ét, der fungerer. [griner] Der er ikke noget, som vi ikke kan klare. Får vi et interessant tilbud, er der ikke noget, der holder os tilbage. Og alle i bandet elsker bare at jamme. Der er ikke noget brok a la "jeg arbejdede så hårdt på den del eller den del", lidt, som jeg er vant til, hvis du forstår. Vi går bare ud og fucking gør det. Det elsker jeg.

Er der en chance for, at det nye album også får dig forbi Danmark?

- Jeg kommer med garanti forbi Danmark næste år, hvis vi tager på en europæisk turné. Fordi så kommer vi til at bruge rigtig meget tid i det område. Så helt sikkert! - De danske fans er det bedste. De er seje! Det er virkelig fantastisk, fordi fans i Danmark har været meget åbne over for os [Slash & The Conspirators, red.]. Det er en fed følelse!

Du nævnte tidligere, at I elsker at jamme. Er det noget man kan forvente meget af til en live-koncert?

- Der er noget jamming. Altså, vi spiller selvfølgelig sangene, men der er nogle forlænget dele hist og pist. Vores show er meget spontant i forhold til sætlisten. Der er nogle sange, som er standard, og så ændrer vi ellers på sangvalget og sangrækkefølgen hver aften. Og derudover improviserer vi meget under koncerten. Så ja, der er helt klart jamming.

De fleste guitarister kan jo godt blive lidt blegnæbbede, når de bliver bedt om at improvisere en guitarsolo lige på stedet. Hvordan er din tilgang til det nu om dage?

- Jeg har improviseret på guitaren lige fra begyndelsen af. Jeg var altid inspireret af guitarister, der bare spillede – Hendrix, Mick Taylor, Eric Clapton, Jeff Beck, de fyre. Johnny Winter er et godt eksempel på den der type, der bare spiller. Og det er der, jeg har samlet det op.

- Jeg kan huske, at min allerførste optagelse, det var på kassettebånd i nogens garage, og det var en 20 minutter lang udgave af fucking "Heaven And Hell" [Black Sabbath, red.]. Det var bare ren guitarsolo, fordi vi ikke kendte nogen, der kunne synge. [griner]

Jeg har bemærket, at din guitarstil er blevet om end muligt mere bluesy over de senere år. Men når jeg tænker tilbage på for eksempel dit andet album med Snakepit, var der en nærmest neo-klassisk guitarsolo med vanvittig legato-teknik på sangen "Serial Killer". Er der også den slags på det nye album? 

- Jeg blander det lidt. Hvis jeg skriver en sang, hvor sådan en slags mol-klassisk solo passer ind, så sker det. Vi spiller faktisk "Serial Killer" live nogle gange. Men altså, det afhænger helt af sangen. Jeg tror ikke rigtigt, at min stil ændrer sig afgørende meget. Men jeg laver da lidt forskelligt på min guitar, du ved, nogle gange er det blusey, nogle gange er det klassisk, nogle gange er det meget rock'n'rollet og hurtigt og whatever. Men det hele kommer fra det samme sted. Jeg laver ikke bevidst nogle store ændringer i min overordnede stil.

"World On Fire" kommer 16. september.

Du kan høre førstesinglen "World On Fire" her:

Og skulle du være nysgerrig efter den omtalte guitarsolo i "Serial Killer", kan du se musikvideoen her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA