x

Dirk Powell: Det er ingen skam at vælge musikken fremfor rampelyset

Dirk Powell: Det er ingen skam at vælge musikken fremfor rampelyset

Hans navn ringer måske kun en klokke hos de færreste læsere, men spørger man Jack White, Steve Earle, Joan Baez og mange flere, bøjer de sig alle i støvet for den 44-årige multiinstrumentalist fra Louisiana.  Han har gennem sin lange karriere lagt lydsporet på banjo, guitar, violin, klaver og meget andet for en lang række kendte musikere og i film og tv. Og selv om han for nyligt udgav sit fjerde soloalbum 'Walking Through Clay', der blander og udfordrer genrerne inden for amerikansk roots musik, holder han fast i at det er musikken – og ikke det, at være frontfigur, der tæller mest i hans verden.

GAFFA mødte Powell på årets Tønder Festival, hvor han spillede en række koncerter sammen med cajun musikeren Cedric Watson.

-       Jeg elsker at spille support. Der er stor forskel på at stå forrest og lede et band, og at være den, der bakker op. Begge roller er meget givende, på hver deres måde. Det er meget tilfredsstillende fx at turnere med en stor sangerinde som Joan Baez. At støtte op om, og flette sammen med og inspirere hende musikalsk, uden at dominere eller overskygge hendes rolle. Det er en fed balance, og det føles virkelig godt, når det fungerer, fortæller han og henviser til den oscarvindende musikdokumentar "20 Feet From Stardom", som fortæller historien om rockhistoriens mest berømte korpiger.

-       Filmen sætter meget godt fokus på det enorme pres, man oplever som musiker om, at hvis du ikke er nummer et, eller i spotlightet, så har du ikke succes. Så er du ikke berømt. Men at spille support for andre en vidunderlig ting. Du kan sagtens have et godt liv ved at spille for andre, og være en del af noget større. At ofre sig selv på den måde kan være en smuk og spirituel ting.

I lære hos Levon Helm

Dit seneste album er - ud over din tip tip oldemor Eliza Davis, som måtte så grueligt meget igennem under den amerikanske borgerkrig, dedikeret til den nyligt afdøde Levon Helm fra The Band. Hvad var dit forhold til ham?

-       Han var og er stadig en enorm inspirationskilde for mig. Som mange musikere i hans generation, afsøgte han alle afkroge af den traditionelle musik og skabte et helt unikt udtryk. Han ville noget med sin musik og havde et budskab. Han kombinerede den dybt forankrede amerikanske musiktradition, der kom lige op ad jorden i Arkansas hvor han var fra, med den nye musik, der blev skabt i 1960'erne og 70'erne. En stor del af musikken dengang handlede om at udforske verden mentalt og spirituelt. Det var en meget fri tid og det at han var en del af den bevægelse og samtidig bevarede sine rødder, gjorde, at han på mange måder var indbegrebet af den amerikanske musiker, idet han tog udgangspunkt i sine rødder og bragte dem ind i en ny kontekst, fortæller Powell og fortsætter:

-       At spille med ham gjorde, at du kunne føle musikken så dybt, det overhovedet var muligt - uden at blive skræmt af det. Det gav mig muligheden for at den mest intense musikoplevelse. Man ved det ikke før man spiller med en musiker som det. Jeg har været så heldig, at have haft mulighed for at spille med en masse ældre musikere fra den generation, og de har alle haft noget på hjerte. Når man spiller med dem er det er noget helt andet. Man tænker ok, her er jeg også nødt til at byde ind. Sådan var det at spille med Levon. Alt hvad du troede, du vidste om musik, faldt ligesom på plads.  

Levon Helm spiller også med på titelnummeret på pladen. Du må savne ham meget?

-       Når man mister en musiker af hans kaliber, er der kun én ting at gøre. At sige til sig selv: Jeg vil holde fast i dem ved at videreføre deres musikalske feeling, og bringe dem tilbage på den måde. Det er svært at miste dem, men på en måde forstår du dem også bedre, fordi de også havde mistet. Det er hårdt, for der er ingen ligesom ham, men det eneste du kan gøre er at holde fast i musikken på det dybeste niveau. Ikke bare ved at spille sangene, men at fastholde stemningen i dem.

Frygtløse Jack White

Du har ved flere lejligheder samarbejdet med Jack White. Blandt andet spilet med på Raccounteurs pladerne – og Jack White har flere gange offentlig takket dig for at redde dagen i studiet. Hvordan har det været at arbejde med ham?

- Jack White er meget dedikeret. Han er umådeligt inspirerendeat arbejde med. Han er så frygtløst kreativ hele tiden. Han finder konstant nye kanaler for hans udtryk, og han gør det helt uden frygt. Han har skabt den succes han har i dag ved at være så dedikeret. Alt omkring ham er. Han har skabt sin egen verden. Hans målrettede og klare sigte efter

Han er jo kendt for at være en krævende mand. Hvordan er han i studiet?

-       Det vigtigste jeg har lært ved at arbejde med ham er, at have noget på hjerte når du laver musik. At stille sig selv spørgsmålet: Har du tænkt dig at give dig fuldt ud? Spille, som var det den sidste tone i dit liv? Det er der, hvor nogle oplever, at han er utålmodig, for han er selv sådan. Når han laver musik, er det som en kamp for at alt, hvad der kommer ud skal holde hele vejen. Og jeg tror det er hårdt for ham, hvis folk ikke tør løbe den risiko det er, at give sig selv fuldt ud, for det er hårdt. Det kan virke skræmmende for nogle. I virkeligheden ønsker han bare at folk giver alt, hvad de har. Og hvis du gør det, accepterer han dig. Det er mest et spørgsmål om: Holder du noget tilbage, og hvis du gør, hvorfor. Hvis du ikke er her for at give dig fuldt ud, hvorfor er du så overhovedet her?

Album med Steve Earle på vej

Steve Earle har også givet dig et par ord med på vejen i introduktionen på coveret af dit seneste album. Her kalder han dig bad ass og proklamerer, at han VIL lave en plade med dig. I er begge på festivalen. Er det noget, der kommer til at ske indenfor den nærmeste fremtid?

-       Lige som Levon Helm og Jack White, er Earle også en musiker, der virkelig har noget på hjerte. Han bringer alt hvad han har til scenen og efterlader intet i kulissen. Det er noget af det, jeg elsker ved ham og hans musik. Han er kompromisløs, og siger tingene som de er. Hvad albummet angår, så har han fortalt, at han først vil lave et blues album og så kommer han til Louisiana for at lave pladen sammen med mig.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA