Rodriguez – Livet, døden og den legendariske pladebutik

Rodriguez – Livet, døden og den legendariske pladebutik

– Han kom bare ind i butikken en dag og sagde: "Hej, jeg er Malik". Han mindede mig om Tintin i måden, han rejste verden rundt på og ledte efter historier. 

Stephen "Sugar" Segerman, som nogle timer forinden har fået at vide, at filmskaberen og vennen er død, sidder i sofaen hjemme i Cape Town og fortæller om, hvordan livet, Malik Bendjelloul, Sixto Rodriguez og hans egen pladebutik er blevet vævet sammen. Malik vandt en Oscar og 16 andre priser for filmen. Rodriguez blev genforenet med sit eget publikum, som troede, han var død. "Og Mabu Vinyl er min belønning for at være vævet ind i samme historie som dem", siger Stephen, mens han sætter det andet Rodriguez-album, Coming From Reality, på.

Ikke at butikken er et resultat af Searching For Sugar Man. Langtfra. Mabu Vinyl fandtes længe før filmen, og det var ejer Stephen "Sugar" Segerman, som fandt Sixto Rodriguez. Men billedet tegnede sig anderledes, før historien om den hengemte gadepoet, som ikke kendte til sin egen kultstatus, blev opsnappet af den svenske instruktør. Butikken var også dengang fuld af brugte vinyler, men man var stort set alene med personalet, mens man ledte efter musik. Pladerne var støvede, og der hang ingen Rodriguez T-shirts til salg på væggen. Som de fleste andre pladebutikker led Mabu Vinyl under digitaliseringen af musikbranchen.

 

"One love, brother"

Personalets lidenskab for musik og brugte vinyler har altid været i centrum. Det kom til udtryk hver anden uge, efter at dørene var lukket. Dagen før fik man en sms med et kodeord og en invitation til Mabu Vinyls efter-sengetid-sessions. Når man ankom, mødte man Mighty, en ung dj og rastafari, som arbejder i butikken One Love Brother, Welcome. Inde i butikken blev man mødt af lugten af røgelse og lyden af jazztoner. Chris, en stille fyr i trediverne med sit eget vinylkartotek mellem ørerne, stod bag pladespilleren med høretelefoner på og smilede genert. Hånden trak en plade frem og tilbage på pladespilleren for at finde begyndelsen på et nyt nummer.

Segerman mindes festerne lidt anderledes.

– Det kom ud af kontrol. Jeg plejede at komme på arbejde om søndagen, og folk lå og sov på gulvet. Det var de vilde dage. Sættene fortsatte gerne frem til klokken seks om morgenen. Det var ganske tjekket for en tid, siger han med irritation i stemmen.

– Mighty er meget tjekket, må du forstå.

 

Politimænd og Lionel Richie

Mighty er blevet en af de mest efterspurgte djs i Cape Town. Men det er ikke bare personalet i butikken, som er populære. Mabu Vinyl har fået en ny skæbne. Inde i butikken lægger en jazzplade den knitrende stemning i lokalet, som er fyldt med mennesker en lørdag formiddag. De bladrer igennem kasserne af vinyl og på væggen hænger Searching For Sugar Man T-shirts. To politimænd iklædt skudsikre veste bladrer gennem soul/funk/disco-genren. Den ene ler fornøjet ved fundet af en Lionel Richie-plade og forklarer til makkeren, at den her bliver kæresten glad for. Et forældrepar lader datteren løbe frit, mens de står ved siden af hinanden og bladrer gennem to kasser. De skiftes til at trække covers op for at vise den anden, mens de udvælger i omegnen af femten plader, som de lægger på disken. Jaques, som er på arbejde, smiler bredt til dem, sætter koppen med økologisk te fra sig og putter pladebunken i en grå papirpose, som han stempler tre gange med MABU VINYL. Mange kilo vinyl følger denne strøm i løbet af eftermiddagen.

Så kommer en gruppe på femten canadiere ind. De har fundet vej til Mabu Vinyl via en guidebog. De tager gruppebilleder og piller T-shirts ned fra væggen, som de lægger på disken. Så bladrer de gennem nogle plader, før de forsvinder ud af døren på jagt efter næste destination, som kan underholde dem. Folk flokkes til butikken fra hele verden nu.

– Der kommer især svenskere hertil på grund af Malik. De er virkelig stolte og føler ejerskab over butikken, siger Segerman.

 

Skjult vinylsamling

Men butikken i Cape Town har mere at byde på, end hvad først møder øjet. Lokalet i centrum er kun indgangen til næste niveau.

– I butikken findes der hints og ledetråde om, at der er flere plader et andet sted. Men det er op til kunderne at genkende ledetrådene, smiler Jaques. Et af sporene er en kasse, som kun indeholder sjældne plader. På forsiden står der "Blue trommel selection, the really good shit, please keep sealed". Dem som begynder at grave her og spørger personalet efter flere plader af samme kvalitet får et telefonnummer. I den anden ende af røret bliver man guidet til en kælder helt oppe ved Table Mountain, Cape Towns kendte landmærke.

På adressen findes en port med en lille seddel med "Blue Trommel" og "The Mabu Cellar". Stephen kommer og åbner porten og viser vej ned af en trappe og ind i et kælderrum fyldt med vinyl. I hjørnet sidder Jaques i en grøn hættetrøje og analyserer kvaliteten af pladerne, han har fået ind.

– Jeg begyndte at få store mængder af virkelig gode plader ind, som var af for høj kvalitet til at placere i butikken, så jeg begyndte at lagre dem her i kælderen, så styrer jeg Mabu, men Jaques tager sig af kælderen. Det er ham, som har det virkeligt gode øje for at analysere vinyl, siger Segerman.

 

"Umuligt at forstå"

Stemningen i kælderen er trykket. De er begge bevæget over dagens nyheder fra Sverige. Særligt Segerman, som var central i filmen, vender ofte tilbage til temaet, mens han tager sig til hovedet. Men han kan ikke komme på en eneste negativ ting at sige om Malik. Så tager han sig igen til hovedet:

– Det er bare helt ude af karakter. Det er umuligt at forstå, siger han og ser ned i bakken. Om bare jeg havde vidst … kunne jeg have gjort noget …

 

Sugar Man

Rodriguez taler de ikke så tit med mere, selv om han kommer forbi Mabu Vinyl, når han er i Cape Town. – Han er rig og berømt og drager verden rundt på turné, mens vores lille butik går godt. Desuden er han blevet så dyb, at det er vanskeligt at føre en samtale med ham, forklarer Stephen.

– Jeg har set journalister blive knust mod afgrunden af hans langsomme tilgang til de enkleste spørgsmål. Mens de er på deres tredje spørgsmål, søger han gerne tilbage for at uddybe det første.

Så kommer Jaques med tre kopper kaffe, før han sætter sig i baggrunden med hætten over hovedet. For han trives bedre alene i kælderen end i centrum for opmærksomheden. – Jeg er vel temmelig introvert, der er mindre at forklare her. Hvem ved, det er bare min natur, siger han og bryder ud i latter. Stephen ser på klokken og forklarer, at han venter to kunder klokken tolv. Så taler de om Mabu og om vinyl, om hvorfor de køber og sælger og samler. Om tiden før filmen, da vinyl ikke var på mode, og hvordan alt har forandret sig.

Men en ting har været konstant, og det er lidenskaben for vinyl. – Du ved, vores rødder er i markedet for brugt vinyl, siger Jaques, mens han sætter en kasse med syv-tommer på plads. – Ja, alt er brugt og kommer fra andre, så universet må bringe det til os, uddyber Stephen.

– Det handler egentlig om overflod, og efter du accepterer det, bliver alt lettere. Det er en egentlig et filosofisk anliggende, brugt vinyl handler ikke om forretning. Vores forretningsplan er ikke at have en forretningsplan. Resten handler bare om at have hjertet på rette sted.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA