x

Pinboys-turnédagbog kapitel 2: Hamburg Rock City

Pinboys-turnédagbog kapitel 2: Hamburg Rock City

Onsdag den 17. januar:

Vi kan sgu næsten altid regne med, at Hamburg bliver en fantastisk oplevelse. Da vi spillede på Logo for ca. 2,5 år siden var der blandt publikum tre meget ihærdige drenge, som startede Hamburg Street Team op. I går var 350 mennesker på et næsten udsolgt Logo. En onsdag aften. Kom igen, Danmark. Grunden til de mange mennesker er ikke kun os, må vi indrømme. Vores gode venner i One Fine Day trak mindst lige så meget folk ud deres hytter, som vi gjorde. Det fede ved at spille med One Fine Day i Hamburg er, at vi har mange fælles fans, og derfor føler man sig slet ikke som supportband. Det er en dobbelt koncert. Og hvilken en!

Men et stopfyldt pogo-gulv, sved dryppende fra loftet og folk, der skråler med på sangene, så kan det ikke blive bedre. Derfor var det også fedt for os at kunne starte vores salg af vores debutalbum ”Teenage Wasteland” netop på Logo. Der, hvor det hele for alvor startede for os i Tyskland.

Touren fik et ordentligt spark lige røven i går, og ja, vi nok se det i øjnene, at det bliver svært at få samme oplevelse igen, nu hvor turen går til lidt mindre Pinboys-kendte byer. Vi kan dog håbe på, at der står tre ihærdige drenge nogle af stederne. Frankfurt kunne være et godt sted at starte … det er i hvert fald dér, hvor vi skal hen i aften.

Pinboys' hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA