x

Reportage: Zulu Awards

Reportage: Zulu Awards

TV2 Zulu afholdt for femte gang Zulu Awards, og vanen tro bød værterne på et show, der først og fremmest var minded på tv, men slet ikke var så skidt i levende live. Award-showet var henlagt til Tuborgs gamle tappehaller i Hellerup, og det var en god idé. Stedet var hyggeligt indrettet, og lyden var aldeles glimrende. 13 seerbestemte priser skulle uddeles inden for kategorierne musik, tv, sport, reklame og film, og showet, der i skikkelse af Jonathan Spang så endnu en stand up’er kikse springet til vært, lagde for med uddelingen af de fem musikpriser.

Fem musikpriser fordelt på tre navne
Nephew startede prissæsonen stabilt med awards for "Årets danske album" og "Årets danske hit" for "Igen & Igen &", og nevøerne var synligt glade for, at folket stadig værdsætter dem. Simon Kvamm var tillige nomineret i kategorien "Årets sanger", men måtte lidt overraskende se sig besejret af Johnson. Den altid positive Mr. 8210 var dog næsten helt forlegen over at modtage en pris som årets sanger, og skyndte sig at dele den med Alex, der "synger 70% af omkvædene på pladen", som det lød i takketalen. Måske man skulle omdøbe den kategori til "Årets frontmand".

Johnson nappede senere endnu en award, denne gang som "Årets nye navn", trods hård konkurrence fra Veto, Nordstrøm, Trentemøller og Oh No Ono. Måske en indikator på Zulu-segmentets profil. Alle i salen undede dog Johnson hæderen, især da han i sin takketale berettede om sit liv for halvandet år siden på 12 m2 i Gjellerup, uden ret meget andet end en blok samt nogle idéer og drømme. Johnson kunne bære den tale.

Aftenens sidste musikpris var "Årets sangerinde" og på en aften, hvor hiphop og reggae generelt dominerede lydbilledet, gik prisen naturligt nok til Natasja, der i 2006 debuterede med albummet "Release", og storhittede med "Op Med Ho’det".

Og så troede man det var slut med uddelingen af musikpriser. Men da aftenens allersidste pris "Årets danske film" skulle uddeles, viste Zulu-segmentet, at de også er til mere traditionel dansk musik. Op af hatten kom nemlig Anders Østergaards glimrende film om Gasolin'. Østergaards tak bar præg af, hvor overrasket han var. I hvert fald indtil det medbragte takkekort kom op af lommen… Men godt gået Gasolin', Østergaard og Zulu-seere.

Live eller playback eller ligeglad
"Det er først gang nogensinde vi skal spille playback, men der er der en grund til", overhørte jeg Nephews guitarist Kristian Riis udtale, mens vi ventede på, at showet skulle starte. At der var en grund, måtte man så sandelig give ham ret i, da Nephew senere lukkede festen. Det vanlige kritikpunkt, når anmeldere skal vurdere den her slags shows, er ellers, at alle spiller play- eller singback - hvilket selvsagt er noget skidt. Eller hvad?

Nik & Jay - et band jeg egentlig helst vil høre singback – lagde for med deres nye single "Love Ya", og her må jeg tilslutte mig Kristian Leth, der i Liga tidligere på torsdagen stillede spørgsmålet: "Hvem siger egentlig "I freakin’, fuckin’ love ya"?". Ingen, ud over de to på scenen, må svaret vist være. Men men, Nik & Jay gjorde det de er bedst til. Med bassen i bund, holdt de fest for alle i salen, og tak for det.

Festen fortsatte med dancehall-gak gak fra det århusianske kollektiv BliGlad, der fyrede den af med "Kærlighed til Alle", og på scenen fik selskab af – hold nu fast – Master Fatman og Peter A.G. Fatman brummede lidt uforståeligt som han plejer, mens A.G. tydeligvis nød at lege med de unge knøse. Alligevel er det lidt svært ikke at tænke, at A.G. og Gnags snart burde sætte sig ned og lave en eftertænksom plade, der afspejler deres alder. Og så måske fyre den af til badminton.

Midt i showet fik vi så hele to live-optrædener. Først fra Rasmus Nøhr, der alene med sin guitar spillede en fin version af "Lykkelig Smutning" fra albummet af samme navn. Dog kammede det lidt over da Nøhr fik flettet "Zuluuuuuuu" ind i teksten. Efter Nøhr blev der sat op til aftenens hovednavn Razorlight. Det betød i første omgang mere af Zulus ulidelige publikumsopvarmer på Fontex, med masseflugt til bar og toiletter som resultat.

Razorlight, der dagen forinden spillede en glimrende koncert i Pumpehuset, valgte ikke overraskende at præsentere deres store hit "America". Bandet spillede lækkert, lyden var god, og med forsanger Johnny Borrell blev man lige mindet om, hvorfor det nu er, at alting bliver lidt mere interessant live.

Aftenens obligatoriske medley/bandsamarbejde blev til gengæld et mindre kønt et af slagsen. Hvad har Alphabeat, Johnson og Nordstrøm måske til fælles? Nej, vel. Johnson lagde for med to minutters "Kig Forbi", efterfulgt af Nordstrøm, der svævende over publikum sang lidt af "Berlin", inden Alphabeat sluttede med kække "Fascination". Synd, at de ikke fik mere tid hver især, og synd, at Johnson og Nordstrøm i ægte feel good-stil valgte at spille gamle singler. Alphabeat modtog til gengæld aftenens største bifald, for fantastiske "Fascination". Spillet playback selvfølgelig.

Dobbelt op på Nephew
Som afslutning på en rodet aften, men med mange fine oplevelser – live som playback – stillede Nephew op til et forventningsbrøl uden lige. Og skal man nu engang spille playback, ja så må man jo indlægge det kreative et andet sted. Det forstod Nephew. Bandets fem medlemmer tog opstilling som forventet, og bar matchende hvide hættetrøjer, og sort farvelade i hovedet, så alting var både lidt sløret og uhyggeligt.

Efter første vers og omkvæd af deres aktuelle single "Science Fiction & Familien" indtraf overraskelsen. Ud af mørket dukkede endnu et band, identisk med det første, bortset fra at hos "Nephew nr. 2" var alle fem klædt i sort. Det "nye" band tog sig af 2. vers og omkvæd, mens de hvidklædte stod komplet stille. Herefter spillede alle – nu 10 nevøer – et stykke tid, inden maskerne til sidst faldt, og man så, at de sande nevøer var fordelt i både ying og yang. De falske frøs som konsekvens til is.

En ting var, hvor spektakulært og overraskende dette sceneshow var, noget andet at iagttage publikums måbende ansigter undervejs. Jublen forstummede simpelthen, mens alles øjne var fæstnet på scenen. En mere spidsfindig kommentar til debatten om playback kan man næppe sende. Godt set, Nephew. Samlet set var showet bedre end forventet, om end det hele uden store problemer burde kunne gøres endnu mere attraktivt.

Zulu Awards vises på TV2 Zulu på lørdag den 27. januar kl. 21.25


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA