Interview med turnéaktuelle Virgin Suicide: Vi spiller tyggegummipop

Interview med turnéaktuelle Virgin Suicide: Vi spiller tyggegummipop

Det københavnske jangle pop-band Virgin Suicide, der udgav deres anmelderroste selvbetitlede debutalbum i foråret, blev grundlagt tilbage i 2012. Bandets to frontmænd, Martin og Terkel, havde spillet i andre bands, før de mødte hinanden:

— Jeg havde spillet med vores keyboardspiller Kristian Bønløkke, som lige er gået ud af bandet. Han bragte mig og Terkel sammen. Vi mødtes på Café Louise klokken fem om morgenen. Terkel hviskede i mit øre, at han gerne ville være med i bandet. Vi har været sammen lige siden, fortæller Martin.

Klassisk pophåndværk pakket ind i Manchester-referencer
Det er ingen hemmelighed, at Virgin Suicide er dybt inspireret af den stolte engelske rock- og popmusikhistorie:

— Vi har lyttet vildt meget til The Smiths samt Morrissey og Johnny Marr. Da vi stiftede bandet, snakkede vi meget om Oasis. Tidligere var der lidt mere distortion på guitaren og Liam Gallagher-attitude. Men vi bevægede os stille og roligt over i 80'ernes Manchester. Produktionsmæssigt blev det hele lidt mere letbenet, hurtigere og mindre forvrænget. Vi gik målrettet efter den rene chorus-effekt, siger Martin.

— Johnny Marr har en meget simpel tilgang til guitarspil, som jeg finder utrolig tiltalende. Selv i tidernes morgen, da man ikke var særlig god til at spille guitar, var hans spillestil rimelig let at gå til. Det er bare mega melodisk og catchy, og som guitarist spiller han kun hooks. Det er jo sådan, det skal lyde, siger Terkel.

Hvis man skærer ind til benet af Virgin Suicides debutalbum, bygger sangskrivningen på klassisk pophåndværk:

— Det, som kom ud af sangskrivningsmaskinen, var bare popsange. Derfor gik vi væk fra den mere rockede lyd. Vi fik instinktivt lyst til at spille meget mere melodibaseret. Vi havde egentlig lyst til at lave mange forskellige ting, men hvis vi skulle lave et godt album, så skulle vi ikke lave en plade med al slags musik, vi godt kan lide. Så skulle vi lave én bestemt plade, siger Martin.

— Hvis man snakker om arrangement, er pladen virkelig stramt skruet sammen. Alle numrene har næsten samme arrangement. Jeg synes, det er vigtigt for en god plade, at den har en stram formular, og at den følger den formular hele vejen igennem. Der var en god konsensus om, hvordan den gode popsang lød, og så ville vi faktisk gerne have ni styks af dem, siger Terkel.

— Vi snakkede med vores producer Lars Vognstrup (Lars & The Hands Of Light) om at forene 60'erne og 80'erne. Vi havde lyst til at skrive et nyt kapitel i jangle poppens musikhistoriske cyklus og forhåbentlig tilføje lidt nyt. I den sammenhæng har vi også lyttet til det tidlige R.E.M., som også havde den der jangle-guitar, siger Martin.

— Jeg synes egentlig også, vi har hentet inspiration fra deres mere stadionrockede periode. Vi har også nogle op-til-skyerne-agtige sange med store omkvæd og guitarsoli, siger Terkel.

Tyggegummipop
Før interessen for alvor faldt over jangle pop, var især Martin betaget af dream pop, noise pop og shoegazing:

— Det har jeg været fuldstændig opslugt af. Det var mere den slags musik, jeg spillede i mine tidligere bands i de glade 00'ere, siger Martin.

— På en eller anden måde er det også indbygget i kraft af, at Sune Wagner (The Raveonettes) har mixet vores album. Produktionsmæssigt har han skubbet os i retning af en Wall of Sound-agtig opbygning af popsange med dynamiske udsving, siger Terkel.

— Han er på en måde en hybrid mellem 60'er- og 80'er-elementerne og shoegazing. Men vi kan også godt lide at støje ud, når vi spiller live. Det giver et specielt energiniveau, siger Martin.

På den lyriske front står Virgin Suicide også i stor gæld til 60'ernes naive og kærlighedsfikserede popsange om melodramatiske teenagetragedier:

— Det passer æstetisk godt til vores lyd. På den ene side kan man sige, at det hænger sammen med, hvad vi har lyttet til, men det er også meget instinktivt. Når man sidder og skriver et nummer, der kører i tre dur-akkorder, og Terkels jangle-guitar kommer på, så er det bare sådan nogle associationer, der kommer til en. Vi spiller tyggegummipop. Men det er stadig totalt oprigtige følelser, siger Martin.

— Den slags pop rammer mig bare i hjertet gang efter gang. Tag et nummer som "Be My Baby" af The Ronettes. Den måde at skrive sange på hører man ikke meget til i Danmark, siger Terkel.

Hvis man snakker om 60'erne, kommer man heller ikke uden om engelske The Beatles, som også har været en afgørende inspirationskilde for Virgin Suicide:

— Dem har vi alle sammen dyrket vanvittig meget. The Beatles er et musikalsk alfabet, siger Terkel.

— Der er bare nogle kunstnere, som har en idealværdi, der aldrig ændrer sig. Når man laver sådan noget musik, som vi laver, så betyder The Beatles bare alt. Det ændrer sig aldrig, fordi de har en mastodontværdi. Det var fandeme legendarisk at se Paul McCartney på årets Roskilde Festival, siger Martin.

Fra studiealbum til livescene
Virgin Suicide føler, at de har let ved at tage det musikalske spring fra studiealbum til livescene:

— Pladen er lavet ud fra, at det er bandmusik, selvom de fleste numre er indspillet og produceret på lagkagemodel. Det er sgu en rigtig skrivebordsplade. Men det giver heldigvis god mening at spille numrene live på den måde, som de er blevet arrangeret på, siger Martin.

Selvom bandet har travlt med at spille koncerter, arbejder de allerede på nyt materiale:

— I næste måned skal vi i studiet for at lave en maxisingle. Vi regner også med at tage et af de nye numre med på vores turné. Det er nemlig fedt lige at få det testet. Vi spillede næsten alle numrene fra vores album live, før vi færdigindspillede dem. Det giver en god fornemmelse af, hvordan de enkelte elementer fungerer. Vi indspiller jo slet ikke live. Det foregår helt vildt kontrolleret, siger Martin.

— Jeg tror, at vores nye musik bliver mere poppet. Vi tager lige to skridt den anden vej, siger Terkel.

Da Virgin Suicide varmede op for britpop-legenderne The Charlatans i Amager Bio den 2. september, spillede de et cover af Sixpence None The Richers hit "Kiss Me":

— Vi har haft mange diskussioner om, hvad politikken er omkring at spille et cover. Det ville jo ikke give mening, hvis vi spillede et nummer af Tame Impala. De er fucking gode, men det ved vi godt, at vores publikum også kan lide. Vi skal på én og samme tidspunkt udfordre og please vores publikum, siger Terkel.

— Det handler om at sætte noget i en kontekst, som giver helt vildt god mening for os, selvom folk måske ikke lige har tænkt over, at det er en fed idé, siger Martin.

Med al respekt for Sixpence None The Richer er der nok ikke meget indie-credibility at hente ved at spille et cover af deres største hit:

— Det er lige præcis det, vi godt kan lide ved at spille det. Hvis vi smider et gedigent popnummer ind i vores indieramme, så kan publikum høre, hvordan man også kan lave indiemusik. Det sjove er, at Sixpence None The Richer også har lavet et cover af The La's, som vi også er meget inspireret af, siger Martin.

— Hvis vi selv havde skrevet "Kiss Me", havde folk ikke studset over det. Der er ikke længere noget, der hedder indie-credibility. Det, som giver credit, er at spille god popmusik. Beyoncé har credibility den dag i dag. Det er en mærkelig størrelse, som nogen snakker om, men som ikke findes i virkeligheden, siger Terkel.

Virgin Suicide sætter stor pris på popmusik, som ikke nødvendigvis er elsket ubetinget af kulturparnasset:

— Justin Biebers nye single kører bare på repeat, siger Terkel.

— Jeg har virkelig hørt meget Duran Duran og Tears For Fears, som er sindssygt gode. Selvom man laver et pophit i dag, kan man ikke være sikker på at tjene en skid penge på det. Det hele ligger på livefronten. Pladesalget er desværre over and out. Det er pisse ærgerligt, men man må fokusere på de positive konsekvenser. Popmusik er jo blevet demokratiseret ad helvede til, siger Martin.

Musikalsk udvikling på den lange bane
Det er en vigtig ambition for Virgin Suicide, at de udfordrer sig selv, hver gang de laver en ny plade:

— Det er vigtigt, at vi gør noget markant anderledes inden for den samme æstetik. Navnet "Virgin Suicide" bærer jo i sig selv på en bestemt æstetisk ramme, siger Martin.

Inspirationen til bandnavnet stammer fra Sofia Coppolas film "The Virgin Suicides" fra 1999. Filmens soundtrack, der består af musik af blandt andre Air, Electric Light Orchestra og Todd Rundgren, har også haft indflydelse på bandets musikalske identitet:

— Vi har en klart defineret og følsom måde at skrive sange på. Det handler om at bibeholde denne tilgang, når vi indspiller det nye materiale. Det er oplagt at smide denne formular ind i en anden ramme og prøve det af i forskellige verdener, siger Terkel.

— Vores tematiske essens kan udforskes i mange forskellige musikalske sammenhænge. Den er jo helt vildt elastisk for fanden. Spørgsmålet er bare, hvor meget den kan trækkes i. Det er jo det, vi skal prøve af nu, siger Martin.

Virgin Suicide spiller følgende datoer:

19/09 - Rust, København
24/9 - Posten, Odense
25/9 - Radar, Aarhus
26/9 - Von Hatten, Randers


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA