Kommentar

KOMMENTAR: Tænk, hvis kulturpolitik blev et tema i valgkampen

Kulturpolitik er tydeligvis ikke noget, der flytter stemmer, synes politikerne at tænke

Søndag den 4. september klokken 21 blænder DR1 op for den første tv-debat mellem de nu tre statsministerkandidater: Mette Frederiksen (S), Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V). Før valget overhovedet er blevet udskrevet.

Alle politiske iagttagere forventer dog, at Mette Frederiksen udskriver valget lige om lidt, efter at Radikale Venstre har truet med at vælte regeringen, hvis statsministeren ikke har udskrevet valget senest 4. oktober, hvor Folketinget åbner. Truslen er kommet på grund af Minkkommissionens hårde kritik af regeringens ageren i minksagen i en ni bind tyk rapport, der blev offentliggjort i slutningen af juni – i øvrigt midt under Roskilde Festival.

Valgkampen er under alle omstændigheder reelt i fuld gang. De fleste af de opstillingsberettigede partier – hvoraf antallet er det højeste i årtier, 15 i alt – har i hvert fald præsenteret deres valgtemaer på deres sommergruppemøder, og der reklameres på busser, i medier og på sociale medier. Der tales om inflation, energipriser, boligpriser, Arne-pension, bandekriminalitet, mangel på sundhedspersonale, Ukraine-krig, topskattelettelser, klimakrise, integration eller mangel på samme og meget mere – men ikke ret meget om kulturpolitik og dermed heller ikke meget om musikpolitik.

Det er ikke nogen nyhed. Jeg har fulgt dansk politik i mere end 30 år, og jeg mindes ikke, at kulturpolitik nogensinde har været et tema i en valgkamp, eller for den sags skyld, at kulturen har været en mærkesag for nogle af de siddende regeringer. Det skulle da lige være VK-regeringens kulturkanon fra 2006, da Brian Mikkelsen var kulturminister. Kulturpolitik er tydeligvis ikke noget, der flytter stemmer, synes politikerne at tænke. Men sådan burde det ikke være.

Vi skal ikke længere tilbage end til foråret 2020, hvor kulturpolitik pludselig var på alle politikeres læber. Under coronakrisen var kulturlivet noget af det første, der blev lukket ned og noget af det sidste, der fik lov til at genåbne, og i mellemtiden diskuterede politikerne og kulturlivet heftigt, hvem der skulle have lov til at genåbne hvornår, og hvad de kunne få i kompensation inden da. Den daværende kulturminister Joy Mogensen var i den grad i skudlinjen, i en sådan grad, at hun til sidst valgte at trække sig og blev efterfulgt af Ane Halsboe-Jørgensen (billedet). Og vi samledes til fællessang på altaner, i baggårde og foran fjernsynet og kastede os over streamede koncerter, indspillet musik, film, serier, bøger, podcasts og meget mere – med andre ord: kunst og kultur – for at finde ud af, hvad det var, der skete omkring os, og hvad der egentlig betød noget her i tilværelsen.

Alt dette synes nærmest glemt, hvis man kigger på den aktuelle valgkamp. Men GAFFA har ikke glemt kulturpolitikken og dermed heller ikke musikpolitikken. Derfor bringer vi på GAFFA.dk for tiden en interviewserie, hvor vi taler med kulturordførerne fra samtlige de opstillingsberettigede partier om, hvad de vil gøre for musikken. Og det handler ikke kun om, hvilke aktører i musiklivet der skal have offentlig støtte eller ikke, eller om hvor meget eller lidt staten skal blande sig. Det handler også om ligestilling, musikundervisning i skolen, forholdet mellem provins og hovedstad og større og mindre byer, musik som hjælp til bedre mental sundhed, adgang til musikken for socialt marginaliserede personer, klimahensyn og meget mere. Der er nok at diskutere. Gå selv op i søgefeltet, søg på ”kulturpolitik” og se, hvad du finder, og deltag gerne i diskussionen på vores sociale medier.

Og uanset om det bliver lige om lidt eller senere: Hav et rigtigt godt valg – og husk nu at stemme.

LÆS OGSÅ: Kulturordfører for Frie Grønne: Kulturen skal skrives ind i finansloven

ANNONCE