x

Miss Saigon
Musikhuset Esbjerg, Store Sal
D. 12.03.2010 Kl. 20:00

Miss Saigon 



Prisgruppe A = siddepladser på gulv+tribune

Prisgruppe B = siddepladser på balkon





Musikhuset Esbjerg og Musikteatret Holstebro er gået sammen om opsætning af succes-musical





Musikhuset Esbjerg er gået sammen med Musikteatret Holstebro om en stor opsætning af musicalen ”Miss Saigon”. Ved såkaldte auditions i henholdsvis Esbjerg og Holstebro i foråret 2009 er de mange pladser i musicalen blevet besat. Bl.a. har entertaineren, komikeren og eks-politikeren Jacob Haugaard fået sin første musicalrolle som natklub-bestyreren Engineer. Herudover medvirker Trine Jepsen, Thomas Høj, Jesper Østergaard, Lisa Romée, Altujana Hidic, Kent Blak m.fl.

”Miss Saigon” fylder 20 år i efteråret 2009. Den havde premiere på det store teater, Royal Drury Lane i London, i 1989 og i 1991 på Broadway i New York. Begge steder blev den vist over 4000 gange. Musicalen er skabt af den samme komponist og forfatter, som også kreerede ”Les Miserables”, Claude-Michel Schönberg og Alain Boublil.

”Miss Saigon” har et klassisk forlæg i Puccinis opera ”Madam Butterfly”. Handlingen er flyttet til Saigon under Vietnam-krigen, hvor en amerikansk soldat forelsker sig i en vietnamesisk pige. ”Miss Saigon” havde Skandinavienspremiere på Østre Gasværk Teater i København i 1996. I 2001 blev den sat op i et samarbejde mellem Århus og Odense Teater. Også de store operahuse i Malmø og Gøteborg har vist musicalen inden for de seneste år.



Arrangør: Musikhuset Esbjerg



Start aftenen med spisning i Café Tonekunsten (kl. 18.00). Kontakt Café Tonekunsten på tlf. 76 10 90 15 eller tonekunsten(at)mhe.dk