x

Vinyl! 2014
Pumpehuset
D. 31.01.2014 Kl. 17:30

”København er i mit smil - er mit liv København er en stjerne - allesammen ved Vi ser ud på verden - vi ser verden ud” Fredag den 31. januar slår Hygge Factory og SYNC Productions dørene op til en storslået event i Pumpehuset for at fejre resultatet af Vinyl! 2014: ”Midt i København” er en professionel pladeudgivelse med ni originale numre skrevet af unge (15-20 år) fra forskellige kulturer i Københavnsområdet. De unges numre er indspillet af kunstnere som Mike Sheridan, De Høje Hæle, Phil Elverum (Mount Eerie), Penny Police, Battle, Mads Mouritz, Ali Sufi, Jonas Villumsen og MemoHi. Titlen på pladen er en hyldest til Erol - en ung asylansøger på 17 år, som er en af de 14 unge sangskrivere i Vinyl! 2014. Med mod og ærlighed beskriver han i en kærlighedssang til København, hvordan hans liv kunne have set ud, hvis han havde haft chancen for at være en almindelig teenager i København. I stedet har han siddet de sidste tre år i asylcenter Kongelunden og ventet på en afgørelse i en sag, som han har tabt: Den 12. december bliver Erol sendt tilbage til Kosovo. Erols sang hedder ”Midt i København” og er hans sidste gave til København. Titlen beskriver i al sin enkelthed også rammen om Vinyl! 2014. Støt Vinyl! 2014 HER. PROGRAM Kl. 17.30 Kom ind i vinterhulen! Køb en kop kakao, snak med sangskriverne og se hvad Hygge Factory er! Kl. 20.00 Koncerterne starter! Oplev musikken fra ”Midt i København” og andre numre opført af nogle af de kunstnere, der har været med i Vinyl! 2014 (navne annonceres løbende). Pris: 50 kr. / 30 kr. for unge under 15 Pladen - en flot double-gate-fold vinyl illustreret med et originalt værk af John Kørner – koster 200 kr. og er til salg hele aften. Al overskud går til Hygge Factorys fremtidige projekter med unge. Læs mere HER. Vinyl! 2014 er realiseret med støtte fra Kulturministeriet, Københavns Kommunes Ungdomsskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Frederiksberg Musikskole, Dansk Musiker Forbund, DR og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.