x

Dark Horses (Uk/s) - Dark Horses (Uk)
BETA
D. 11.04.2014 Kl. 22:00

Dark Horses er et af de seneste skud på dark-poppens stamme. Og de har allerede turneret med alle fra Beck og Black Rebel Motorcycle Club til The Black Angels og Kasabian.

Den Brighton-baserede trio lagde ud med singlerne "Radio" og "Alone", inden de sidste år albumdebuterede med "Black Music". Skiven blev produceret af Death in Vegas' Richard Fearless, der har gjort de dystre popnumre endnu mørkere.

I front for Dark Horses er Lisa Elle, hvis hypnotiske vokal på debuten blev sammenlignet med blandt andre Hope Sandoval fra Mazzy Star og The xx' Romy Madley Croft.

Som en anmelder skrev: "I doubt the album would be as good if it weren’t for her, which has quickly became one of my favourite things about this year in music."

Elle, der er svensker, har utvivlsomt været medvirkende til, at en fortolkning af Tomas Andersson Wijs "Sanningen om dig" har fundet vej til "Black Music", der også tæller et cover af Talking Heads-klassikeren "Road to Nowhere".

Dark Horses' drømmende musik er blevet sammenlignet med både Saint Etienne og på den mere rockede side, The Kills. Og der er kort sagt lagt op til en stærk aprilfredag i selskab med Elle og resten af dette lovende britiske band.