x
Shotgun Revolution

Shotgun Revolution
Templet
D. 24.04.2014 Kl. 21:00


Paradigme skifte, politiske reformer, forandringsvillighed – alle disse dagligdagsudtryk preller totalt af på et af Danmarks mest hårdarbejdende og velspillende rock bands.

Shotgun Revolution udtaler: ”Vores fans behøves ikke være bange – vi gør som vi plejer !”.

Ovenpå et hektisk 2013 med alt lige fra Slash (Guns’N Roses) support, til bandets 3. job på Skanderborg festivalen, til koncerten i Amager Bio med 700 rockelskende fans i huset og ikke mindst 2 koncerter i Camp Bastion i Helmand provinsen (Afghanistan) for de danske, britiske og amerikanske soldater, så trænger drengene til lidt "luft" i kalenderen.

Siden debutalbummet i 2010 har der været fuld fart på, og bandet har bevist, at kompromisløs rock'n'roll i Danmark, stadig har sit publikum.

I foråret 2012 udgav Shotgun Revolution deres andet album “The Legacy Of Childhood Dreams”, og i 2013, landede de både en album udgivelse i Japan, et international udgivet album, og deres nye single “S.O.B” så også dagens lys.

Den 30 oktober 2013 satte bandet sig op i en Hercules transportflyver.Med i flyveren havde de deres musikalske arsenal af skarpladte riffs, samt deres blænende energi nedpakket i den medbragte baggage med direkte kurs mod Camp Bastion i Helmand provinsen i Afghanistan.

Her spillede bandet 2 fremragende koncerter for både danske og udenlandske soldater, på en scene bestående af 2 lastvogne og flankeret af en Leopard II tank og en panseret gravermaskine. Det var en helt speciel atmosfære, og den varme modtagelse de fik under fremmede himmelstrøg , vil forevigt være med dem.

Nu er de tilbage under danske himmelstrøg, og efter en kort pause er de atter parat til at ligge publikum ned endnu engang, med deres blændende energi og høje musikalske niveau, som når lagt ud over scenekanten med 3
koncerter rundt om i landet. Hvem ved - måske vil der også blive fremført helt nyskrevne sange inden Shotgun Revcolution går i studiet igen for at indspille.

Bandet besøger:

24. April TEMPLET // Lyngby

25. April PALETTEN // Viborg

26. April PAVILLIONEN // Grenå

Hvis du kan li’ rock’n’roll a la Guns´N Roses & AC/DC, så er det her nogle koncerter du ikke må gå glip af. Det bliver helt sikkert fuld fart på…

www.shotgunrevolution.com

www.facebook.com/shotgunrevolution