x

Talende Toner - Talende Toner - Klingende Ord
Horsens Ny Teater
D. 09.03.2014 Kl. 12:30

En middagskoncert med en spændende kombination af musik og lyrik fremført af skuespillerinden Karen-Lise Mynster, violinisten Helge Slaatto og pianisten Anne Mette Stæhr. Den ypperste danske og norske musik, af bl.a. Holmboe, Nørgård, Nielsen, Grieg, Svendsen og Nordheim er sat sammen med digte og tekster af bl.a. Ibsen, Bjørnson, H.C. Andersen og Karen Blixen.

Dette arrangement er del af festivalen Holmboe i Horsens, der på forskellige spillesteder byder på spændende musikoplevelser, der i bredeste forstand er med til at gøre klassisk og ny musik levende og tilgængelig for både store og små. Festivalen er opkaldt efter den danske komponist Vagn Holmboe (1909-1996), der blev født i Horsens og var en af det 20. århundredes mest betydningsfulde komponister. Siden 2000 har der været Holmboe i Horsens-festival midt i marts.