x

Opera I Provinsen, Rigoletto
Musisk Skole Kalundborg -
D. 07.03.2014 Kl. 19:00

Opera i Provinsen, Rigoletto

Dato: den 7.03.2014 kl. 19:00. Dørene åbnes kl. 18:30

Siddepladser



Opera I Provinsen har inden for de sidste år produceret Verdis opera Otello og Puccinis opera Tosca. Verdis opera "Rigoletto" er en oplagt opfølgning på tidligere produktioner og netop denne opera indeholder nogle helt særlige dimensioner og en højaktuel dramatik.

Opera i Provinsens formål er at producere og opføre opera af høj kvalitet i minimalistisk regi samt at opføre opera, hvor opera sjældent eller aldrig bliver opført. Dette betyder at vi spiller opera på små og store steder overalt i Danmark. Opsøgende opera kræver derfor at vi opfører titler som er rimeligt velkendte og som indeholder handlinger som har betydning for folk i vores samtid. Musikalsk gøres operaoplevelsen fuldendt igennem akkompagnement på piano, cello, klarinet og saxofon.

Vi har samlet et hold af professionelle sangere, der alle har tilknytning til Det Kongelige Teater, instruktør og scenograf, som er i stand til at løfte opgaven og give Rigoletto et aktuelt tvist, uden at gå på kompromis med Jens Louis Pedersens danske oversættelse.

Udgangspunktet er den klassiske handling om hofnarren, som lever af sine skarpe replikker, sit handikappede og komiske ydre og hemmeligholdelse af et privatliv, som indebærer isolation af hans datter. Disse fænomener, som desværre er velkendte, med store menneskelige og sociale omkostninger til følge, er forestillingens dramatiske omdrejningspunkt. Publikum føres igennem et følelsesregister af medfølelse, tvivl, sympati, antipati og ubegribelig skønhed.

Handlingen i Rigoletto viser, med al ønskelig tydelighed, hvor galt det kan gå; men vores opgave er, via Verdis musik, at forsvare og vende sympatien for den formastelige krøbling og vise hvad kærligheden i sin yderste konsekvens kan føre til.



Medvirkende:

Hertugen af Mantua: Lars Bo Ravnbak tenor

Rigoletto: hans hofnar. Børge Nielsen baryton

Gilda: hofnarens datter. Camilla Illeborg sopran

Sparafucile: lejemorder. Uffe Henriksen bas

Madalena: hans søster. Mariann Amdisen mezzosopran

Marullo: Hans Lawaetz basbaryton

Ceprano: Rudi Sisseck baryton

Borsa: Mark Mcloud tenor

Giovanna: Vibeke Aggebo sopran



Opera i Provinsens kor, dirigeret af Jonas Viggo Pedersen

Instruktør: Erling Eliasson

Accompagnement: Leif Greibe

Musikkere på scenen: Lars Åbo, klarinet

Mikkel Urenholt saxofon

Therese Ankjær Cello



Spisning før forestillingen foregår kl. 17.30 på Musisk Skole. Der bestilles senest 5 dage før arrangementet og betales ligeledes på billetten.dk. Menuen leveres af MR Kitchen er består af:


Mini blinis med peberodscreme og stenbidderogn

Dampet lyssej med forårsspirer

Hvedekerne fra Mejnertsmølle i en forårssalat med stiks af kyllingedeller

Røget tyksteg fra Mineslund med hummus af guleærter

Serveret med brød og smør



Arrangør: Musisk Skole Kalundborg