x

Unge Talenter - Unge Talenter
Musikhuset Aarhus
D. 17.06.2014 Kl. 18:30

Unge talenter åbner pianofestival


Gradus International Piano Festival følger op på sidste års Aarhus International Piano Festival, der blev en stor succes- med flotte anmeldelser i Århus Stiftstidende. Festivalen præsenterer såvel unge talenter som erfarne verdenspianister ved fem koncerter  fordelt over fire aftener i Musikhusets lille sal.

Festivalen åbnes med en herlig koncert, der præsenterer helt unge internationale talenter i alderen fra 10-19 år i et skønt og varieret klassisk repertoire.
Fra Litauen skal vi høre 19-årige Neringa Valuntonyte, der regnes for et af landets mest lovende klavertalenter. Hun har vundet priser ved adskillige konkurrencer og deltaget i mange internationale musikfestivaler og mesterkurser.
Desuden deltager det spansk- finske stortalent Alicia Ibañez-Resjan. Hun er 13 år og studerer i Helsinki på det anerkendte Sibelius Akademis Junior College.
Helt fra Nordkorea  kommer det kun 12-årige klaverfænomen Yu Pyol Mi, der allerede har vundet en lang række priser. Ikke mindst vandt hun, ligesom Gustav Piekut 2. pris, ved Astana Piano Passion i Kazakstan i 2013- én af verdens største konkurrence for unge pianister.


Det er den århusianske eliteklaverskole Gradus, der står bag festivalen og denne aften medvirker tre nuværende Graduselever, nemlig Mads Fuglsang Ryborg, Kristian Riisager og den kun 10-årige Rune Leicht Lund. Desuden  kan man opleve den tidligere graduselev Gustav Piekut, der nu studerer i Berlin.


Fælles for alle disse unge pianister er-  udover deres særlige talent og fine resultater -deres store engagement og kærlighed til musikken. De vil give os en festlig en start på Festivalen!


Der sælges ungdoms- og pensionistbilletter til blot 70 kr. inkl gebyr.


Koncerten varer ca. 2 timer.