x
Touché Og Sinne Eeg

Touché Og Sinne Eeg
Musikhuset Aarhus
D. 29.10.2014 Kl. 20:00

For alle, der kan lide vokaljazz, venter en ny og lækker cocktail: Jazzsangerinden Sinne Eeg med 12 garvede jazzsangere i ryggen. Oplev en af Danmarks stærkeste stemmer bakket op af vokalensemblet Touché, der leverer en elegant og big band-inspireret baggrund!


Koncerterne vil desuden rumme en afdeling, hvor Touchés eget Singers Unlimited-inspirerede repertoire er i fokus.


Sangerinden Sinne Eeg har markeret sig som en af de førende jazzsangere herhjemme. Med koncerter på de største scener herhjemme samt tourneer i store dele af verden, bl.a. Kina, USA og Japan, fremstår hun som en stjerne med stort, internationalt potentiale.


Når det dansk-svenske vokalensemble Touché går på scenen, slår publikum ørerne ud til smukke ballader, iørefaldende bigband-klassikere og et nyere tonesprog med afsæt i jazz’en. Inspirationen kommer primært fra 1970’ernes legendariske vokalgruppe, Singers Unlimited. I dag bliver ensemblet fulgt af et trofast publikum, synger jævnligt koncerter og tager på tournéer - senest har de 12 sangere med deres dirigent Jesper Holm været i USA, Canada, Tyskland, Frankrig og Sverige. Touchés udsolgte koncertrække med DR Big Bandet i oktober 2012 har været startskuddet til en række spændende projekter med flere af jazz'ens store navne.





 Arrangør: Musikhuset Aarhus