x

Electric Guitars - Gratis koncert

D. 20.03.2014 Kl. 20:00

Så der spade på Walthers.
Mika Vandborg og Søren Andersen hører til blandt landets bedste guitarister. De har hver deres tilgang til guitaren og spiller på forskellige måder, som supplerer hinanden og giver en stor alsidighed og forskellighed i både numrene og oplevelsen. De udgav i efteråret 2013 deres fælles album Electric Guitars, som bragte dem i radio, tv og på hitlisten.
Live er Electric Guitars kendetegnet ved den fede rockoplevelse og en spilleglæde, der mærkes tilbage til sidste mand i lokalet. Omdrejningspunktet er den gode rocksang - spillet med følelse, indlevelse og massiv kærlighed til guitaren og dens muligheder. Der er soloer og rå riffs, men aldrig unødvendig lir, når Mika Vandborg og Søren Andersen med opbakning fra rytmesektionen Morten Hellborn og Peter Kjøbsted fyrer den af.
De er begge kendt som guitarister i et utal af sammenhænge fra Love Shop, Dicte/Hempler og Gnags til Mike Tramp og Deep Purple-legenden Glenn Hughes, men Electric Guitars er deres eget unikke projekt, hvor de selv har lavet numrene og skabt det hele fra bunden.
I forbindelse med udgivelsen af deres fælles plade Electric Guitars, bragte deres stunt med sangen "Hero Of Mine" dem i TV2 nyhederne. På sangen medvirker en række af landets bedste guitarister. De 10 gæste-guitarister er Franz Beckerlee, Poul Halberg, Tim Christensen, Mikkel Nordsø, Jacob ’Cobber’ Binzer, Per Møller, Billy Cross, Aske Jacoby, Uffe Steen og Jens Runge.

’Det nye guitarimperium: Fremragende guitarrock’ og ’hold da kæft en dosis livs- og spilleglæde lige dér’.
Steffen Jungersen - 5 stjerner i BT for Skanderborg Festival koncert 2012.