x

Steve Kuhn Trio
Jazzhus Montmartre
D. 23.03.2014 Kl. 15:00

Steve Kuhn er en af jazzens store pianister. Hans fantastiske anslag og smukke spil er elsket over hele verden. Hvis man holder af Bill Evans og Keith Jarrett må man ikke snyde sig selv for Steve Kuhn. Specielt i trioformatet viser han, hvor stor en kunstner han er. Med sig har han to musikere som også hører til i den absolutte internationale elite: Buster Williams, som sidst var i St. Regnegade sammen med Herbie Hancock, og Billy Drummond som anses for en af de mest originale og smagfulde trommeslagere overhovedet.