x

Plekter
Gimle
D. 01.03.2014 Kl. 21:00

Gimle og ORA præsenterer:



PLEKTER: Tobias Ingemann & Band + Thomas Thaarup Project



Dato: 01.03.2014 kl. 21.00 - Dørene åbnes kl. 20.00



Plekter er en koncertrække, hvor nye talenter får mulighed for - og hjælp til - at sparke deres drømme og ambitioner videre. Denne gang er det Tobias Ingemann & Band, samt Thomas Thaarup Project, der begge har fået både ros og anderkendelse.



TOBIAS INGEMANN & BAND:



Tobias Ingemann er en 20-årig singer/songwriter fra Roskilde. Sammen med sit band spiller han er blanding af folk og rock. Sangene er enkle og ærlige - lyden er rå og energifyldt. Første EP udkom sidst i 2012 og fik bl.a. følgende ord med på vejen af ShoutOutMusic.dk: "Ingen tvivl om at vi her har at gøre med et band, som blot venter på at blive opdaget."



Siden har bandet spillet koncerter på Lille VEGA (som support for Noah And The Whale), Ringsted Festival og flere regionale spillesteder. I oktober 2013 udkom EP'en "Tobias Ingemann & Band", hvorpå mastering er lavet af amerikanske Doug Van Sloun (Bright Eyes, First Aid Kit, etc.).



THOMAS THAARUP PROJECT:



Thomas Thaarup Project er solid pop musik med markante strejf af soul og blues. Der bliver kredset om den gode melodi og musikken er skrevet lige fra hjertet, og beskriver følelser i og om tilværelsen. Ambitionsniveauet er højt hos forsanger Thomas Thaarup, der arbejder med en klar rød tråd og har fokus på både tekst og hvert enkelt instrument.



I 2013 begyndte projektet at indspille numre og kom med numrene "Ain't Good Enough" og "Like" med i karrierekanonen på P3, hvor førstnævnte især fik god omtale og opmærksomhed.





ORA, der står bag Plekter, er en landsdækkende interesseorganisation for upcomingmusik, som arbejder for at skabe platforme, hvor nye talenter kan udvikle sig og nå ud til et bredere publikum.



Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggeligecafé, der er åben før og efter koncerten.



Hold dig opdateret om Gimles program på gimle.dk