x

Travelling Tribes

D. 22.03.2014 Kl. 22:00

Danske Travelling Tribes giver koncert på spillestedet Global Copenhagen lige ved Sankt Hans Torv på Nørrebro lørdag 22. februar.

Travelling Tribes har ikke eksisteret i mange år, men de har allerede fået skabt rigtig god opmærksomhed omkring deres fire mand store band. I 2012 udkom deres debutalbum “Everything Seems to change”, der fik Gaffa til at kalde det “et helt usædvanligt godt album”, i 2013 spillede de på Roskilde Festival, og samme år modtog de prisen for Årets Danske World Komponist med sangen “Unheard songs of sorrow” ved Danish Music Award World.

Musikalsk bevæger de sig i krydsfeltet mellem alternativ rock og verdensmusik, og de har fået gjort sig bemærket som del af en psykedelisk københavnerscene, der ikke er bange for at lade den musikalske farvelade løbe helt sammen. Stammeagtigt slagtøj, udenlandsk klingende melodier på celloen, synthesizers og impressionistisk guitarspil er blot nogle af de elementer, der kommer med på rejsen, når det musikalske kollektiv drager ud i verden.

Bandet har annonceret, at starten af 2014 er dedikeret til at indspille ny musik, men det fremadstormende band har heldigvis også tid til at spille koncert på Global.