x
Bumsestilen

Bumsestilen
Posten
D. 29.05.2014 Kl. 20:00

At være original og have sin egen lyd er efterhånden blevet en kliche, men når det kommer til Bumsestilen kan dette ikke diskuteres.
Bumsestilen kommer derfra, hvor man ikke søger til sidemanden for inspiration. Lyden er eksperimenterende hip hop med rødder i oldschool, og der flirtes med elementer fra reggae, rock og
elektronisk musik.
Gruppen er tidligere vinder af DM i rap og er kendt for et fængende tekst-univers. Lyrikken som leveres af frontmanden Thomas T, swinger bredt fra humoristiske punchlines i højt sarkastisk humør, henover selvransagende og personlige fortællinger om egen eksistens og hverdagslivet, til kærlighed af forskellige former. Alt sammen tilsat atypiske, men appellerende beats og et stænk af selvironi.
Udover kultstatus og anmelderroste udgivelser som ”Ude af trit med flokken” og klassikeren ”Naturligvis” har Bumsestilen også et live show med i bagagen, der har fået folk til at kaste hænder i vejret fra den lokale til festivalerne. Prøv at spørg derude! Har du hørt om nogen, som ikke er gået fra en Bumsestilen koncert med en positiv oplevelse? Nej vel?
”Thomas T er udover at være en veludviklet rapper med en markant stemmeføring også karismatisk mand på scenen, der forstår at fastholde sit publikum” - Gaffa
”At Bumsestilen formår at holde det oldschool og så ”fresh” på en og sammentid kan ikke andet end imponere selv de hårdeste kritikere af dansk rap”- Bands Of Tomorrow
”Der blev hurtigt fyldt foran scenen, jublet med på de punchlines, og gruppen