x

Brantelid & Haydn
DR Koncerthuset
D. 08.01.2015 Kl. 19:30

Denne koncert sælges også med 10% Pluk og mix-rabat ved køb af billetter til min. fire koncerter. Klik her for at bestille Pluk og mix.



Kørestols- og ledsagerpladser sælges kun gennem DR Koncerthusets Kundecenter.



Ved udsolgt eller få billetter: Der er mulighed for at købe enkelte pladser med ekstra indsatte stole i salen. Disse pladser kan kun købes via DR Koncerthusets Kundecenter.



DR Koncerthusets Kundecenter


Ørestads Boulevard 13


2300 København S


Tlf: 35206262


Åbningstider: Mandag - fredag 12.00-17.00



Se DR Koncerthusets salsoversigt
www.dr.dk/Koncerthuset/om-koncerthuset/salsoversigt.htm



For bestilling af mere end 10 billetter til samme koncert: klik ind på www.dr.dk/gruppebestilling

Brantelid & Haydn


To af Danmarks internationale musiknavne mødes ved samme koncert. Den 27-årige cellovirtuos Andreas Brantelid er solist i Haydns sprudlende musik, og Poul Ruders – en af vor tids mest berømte danske komponister - får uropført sin nye Symfoni nr. 5.


Egentlig er det ikke mærkeligt, at der er danske musiknavne, som gør sig godt i udlandet, for musikkens verden er jo global. Men alligevel giver det en stolt fornemmelse, når man ser den danske cellist Andreas Brantelid nævnt på plakaterne i New York, eller når man ser hvordan musikken af Poul Ruders spilles af de store amerikanske orkestre. Ved denne koncert kan man møde dem begge to - på hjemmebane i DR Koncerthuset.


Cellisten Andreas Brantelid var ikke engang fyldt 20, da han i 2006 vandt Eurovisionens solistkonkurrence og derefter blev udnævnt til DR Kunstner. Siden har hans karriere udviklet sig internationalt, og han har givet adskillige koncerter i USA og været solist med nogle af Europas bedste orkestre. Ved denne koncert får man chancen for at høre Andreas Brantelid spillet Haydns Cellokoncert nr. 1 i C-dur – et rigtigt glansnummer, som han sidste år spillede i Wiens Musikverein, ”Den gyldne sal”.


Koncerten slutter med en stor begivenhed i årets danske musik: Uropførelsen af Poul Ruders’ Symfoni nr. 5. Ruders har som få nordiske komponister succes i udlandet, ikke mindst hos de amerikanske symfoniorkestre, og det amerikanske plademærke Bridge Records udgiver hans værker på stribe. Ruders’ fire foregående symfonier har været spektakulær og medrivende musik, hvor der er højt til loftet og plads til de største følelsesudsving. Hvordan lyder hans 5. Symfoni? Det finder vi ud af denne aften!


Dirigent: Olari Elts
Solist: Andreas Brantelid
DR SymfoniOrkestret
Elgar: Cellokoncert
Poul Ruders: Symfoni nr. 5 (Uropførelse)




Mød musikken


Som gæst til DR Symfoniorkestrets Torsdags-, Fredags- og Lørdagskoncerter i Koncertsalen kan du blive klædt godt på, inden musikken begynder.

Før hver koncert vil en P2-vært guide publikum gennem aftenens program sammen med en aktuel musiker, solist, dirigent eller komponist.

Mød Musikken varer ca. 25 minutter, er gratis og starter altid en time før koncerten.