x

Hough & Beethovens 1.
DR Koncerthuset
D. 10.04.2015 Kl. 19:30

Denne koncert sælges også med 10% Pluk og mix-rabat ved køb af billetter til min. fire koncerter. Klik her for at bestille Pluk og mix.



Kørestols- og ledsagerpladser sælges kun gennem DR Koncerthusets Kundecenter.



Ved udsolgt eller få billetter: Der er mulighed for at købe enkelte pladser med ekstra indsatte stole i salen. Disse pladser kan kun købes via DR Koncerthusets Kundecenter.



DR Koncerthusets Kundecenter


Ørestads Boulevard 13


2300 København S


Tlf: 35206262


Åbningstider: Mandag - fredag 12.00-17.00



Se DR Koncerthusets salsoversigt
www.dr.dk/Koncerthuset/om-koncerthuset/salsoversigt.htm



For bestilling af mere end 10 billetter til samme koncert: klik ind på www.dr.dk/gruppebestilling

Hough & Beethovens 1.


Beethovens Klaverkoncert nr. 1 er fyrig, flabet og fuld af gode melodier. Et brillant og nyskabende værk, som den unge Beethoven med rette var meget stolt af. Oplev også Søren Nils Eichbergs nye symfoni – bestilt af DR SymfoniOrkestret.


Energi og viljestyrke stråler ud af Beethovens musik. Han var fascineret af helte, og de inspirerede ham til at sigte efter de højeste mål. I sin Egmont Ouverture sætter Beethoven musik til historien om den hollandske frihedskæmper Egmont, der ofrede sig for sit land.  Det er Beethoven i mest koncentrerede form, et af hans stærkeste, korte orkesterstykker.


I sin Klaverkoncert nr. 1 er energien så levende, at man bare må overgive sig. Og hvordan mon det ikke har været at høre musikken med den unge Beethoven selv ved klaveret – i dobbeltrollen som virtuos pianist og revolutionerende komponist! Heldigvis får DR Koncerthuset besøg af Englands knivskarpe klavermester Stephen Hough, som altid går til musikkens kerne. En fremragende vikar for Beethoven, der desværre ikke kan være tilstede selv…


På programmet er også en uropførelse af en ny dansk symfoni. Den er skrevet af DR SymfoniOrkestrets fhv. huskomponist, Søren Nils Eichberg. Hans musik er meget dynamisk og gør et heftigt indtryk med sine udladninger. ”Uimodståelig kraftfuld”, lød noget af rosen fra den udenlandske presse, da DR SymfoniOrkestret sidste år udgav en cd med Eichbergs to første symfonier. ”Farverig og umiddlbart appelerende musik” og ”ikke til at overse, hvis man holder af store symfonier”.


Dirigent: Robert Spano
Solist: Stephen Hough, klaver
DR SymfoniOrkestret
DR KoncertKoret
Beethoven: Egmont-ouverturen
Beethoven: Klaverkoncert nr. 1
Søren Nils Eichberg: Symfoni nr. 3, uropførelse




Mød musikken


Som gæst til DR Symfoniorkestrets Torsdags-, Fredags- og Lørdagskoncerter i Koncertsalen kan du blive klædt godt på, inden musikken begynder.

Før hver koncert vil en P2-vært guide publikum gennem aftenens program sammen med en aktuel musiker, solist, dirigent eller komponist.

Mød Musikken varer ca. 25 minutter, er gratis og starter altid en time før koncerten.