x

Lewis Watson
Vega
D. 25.06.2014 Kl. 20:00

Kørestolsbrugere der kan fremvise et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice eller blinde og svagsynede der kan fremvise Dansk Blindesamfunds nye medlemskort - Medlems- og rejsekort kan gratis medbringe en ledsager til koncerter. Billetten der således giver adgang for både den handicappede og ledsager kan kun købes ved at kontakte Billetlugens Call Center på tlf. 70 263 267

Ung aspirerende singer/songwriter gæster København

Den i dag kun 21 år gamle sanger og sangskriver Lewis Watson fra Oxfordshire i England uploadede tilbage i 2010 nogen diskrete coverversioner af bl.a. Bon Iver og The Knife, og fik hurtigt en frygtelig masse views på disse, og de egne kompositioner han efterfølgende lagde op på samme kanal. Det førte i 2012 til udgivelsen af de 2 EP’er It's got four sad songs on it BTW og Another four sad songs. Disse viste en allerede vældig udviklet sangskriver med en fin fornemmelse for melodi og – som titlerne på EP’erne antyder – tristesse, og skaffede da også prompte Lewis Watson en pladekontrakt med Warner Bros. Records, der havde stillet sig i kø blandt mange andre sultne labels.

Hans 3. EP The Wild gav ham – også herhjemme – et relativt stort radiohit med singlen ’Into The Wild’, og den efterfølgende Some Songs With Some Friends har yderligere etableret ham som en stor rising star via hans samarbejde med bl.a. Gabrielle Aplin. Begge disse gik ligesom den seneste Four More Songs top30 på Billboard.

Der arbejdes nu på et album, som udkommer senere i 2014, og nu er der også en unik mulighed for at opleve denne eksplosivt hurtigtvoksende artist i intime rammer på Ideal Bar den 25. juni 2014.