x

Audition Days
Gimle
D. 07.06.2014 Kl. 21:00


Gimle og ORA præsenterer:




AuditionDays




Dato: 07.06.2014 kl. 21.00 - Dørene åbner kl. 20.00


Pris: 30,-


Ståkoncert




Til AuditionDays har 60 bands haft mulighed for at spille foran en bredt sammensat gruppe af personer fra den etablerede musikscene. Efterfølgende har hvert band fået individuel feedback på deres optræden og musik.



Coachene spotter ting, som musikerne aldrig selv vil havde mulighed for at se. Samtidig giver den professionelle feedback ofte den samme erfaring som 10-15 koncerter ville. For flere bands svarer dette til 1 til 2 års koncertvirksomhed som de springer over på en enkelt dag. Endelig er der bands for hvem AuditionDays er et klap på skulderen og ros til, at de er på rette vej, udtaler dagligleder Jesper Krüger fra ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere).



Modsat diverse musikkonkurrencer, så er det ikke afgørende for et band om de leverer deres bedste koncert til dato lige præcis den aften - og der er ikke én vinder. Til AuditionDays er alle vindere og der er fokus på hvert enkelt bands niveau. Musikken og bandets tilgang er omdrejningspunktet. Det eneste krav er ambition, ihærdighed og villighed til at modtage kritik.




Be There Nowhere


Be There Nowhere er et fem mand højt band, der spiller energisk pop/rock, og som har eksisteret siden 2011. Dette år udsendte de ligeledes deres første ep ?Road To Nowhere?, hvorfra fan-favoritten ?First Time? er at finde. Sidan da er det blevet til endnu en ep, og en masse koncerter over hele landet.



Telescope For The Blind


Telescope For The Blind åbner folks øjne, så deres øre kan høre. Bandet består af fem venner fra forskellige lande, og trækker på forskellige genrer som pop, rock, hip hop og folk. Genrene udfordres og Telescope For The Blind skaber herigennem deres eget unikke univers af fængende melodier.



No Go Girls


No Go Girls leverer en omgang potent punk/hardcore der både har spor af 80?ernes rå hardcore, 90?ernes punk og med paralleller til moderne punk og hardcore. Forbered dig på at få stoppet rå, upoleret punk/hardcore lige ned i halsen, når No Go Girls indtager scenen.



Karl Johan


Karl Johan er en ung upcoming kunstner med en fortid som forsanger i et rockband. Han har nu besluttet sig for at springe ud som solokunstner, men fortiden som rockmusiker spores let i det rå udtryk, der har undertoner af pop og den klassiske singer/songwriterstil.





Forlæng oplevelsen med et besøg i Gimles hyggelige


café, der er åben før og efter koncerten.




Hold dig opdateret om Gimles program på gimle.dk