x

Nightingale String Quartet
Faaborg Museum
D. 20.03.2014 Kl. 19:30

Nightingale String Quartet

Dalsgaard, Sihm, Broholt Jensen, Schwab

Dato: den 20.03.14 kl.19:30. Dørene åbner kl.18:30.

Unummererede siddepladser



Nightingale String Quartet blev dannet i 2007 og består af Gunvor Sihm og Josefine Dalsgaard, violiner, Marie Louise Broholt Jensen, bratsch, og Louisa Schwab, cello. Alle fire har kandidatuddannelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med Tim Frederiksen som trofast mentor og kammermusiklærer.

Nu studerer alle fire på solistuddannelsen.

Nightingale String Quartet modtog i oktober 2010 P2's Talentpris. Med dommerkomiteens ord: "for med brændende passion, uimodståelig gejst og smittende indbyrdes lydhørhed at få den klassiske strygekvartet til at sprælle af liv- så musikken taler direkte og stærkt til både nye og gamle lyttere".

I marts 2012 udkom Nightingale String Quartets første af tre CDer med Rued Langgaards samlede strygekvartetter på pladeselskabet DACAPO. Med CDen vandt kvartetten i januar 2013 en P2 pris for "Årets Danske CD" og CDen er derudover nomineret til en BBC Music Magazine award for "Best chamber CD of the year". CDen har fået sublime anmeldelser verden over og blev blandt andet fremhævet som både BBC Music Magazine ‘Chamber Choice’ og Gramophones ‘Choice’ i juni 2012:

I 2011 offentliggjorde Nightingale String Quartet en banebrydende klassisk musikvideo som de lavede i samarbejde med filminstruktøren Mads Nygaard Hemmingsen og producer Melek Caglar samt over 100 involverede deriblandt, skuespillere, stylister etc.

Kvartetten er i løbet af de sidste par år blevet godt berejst. I april 2008 blev Nightingale String Quartet inviteret til Shanghai for at repræsentere DKDM ved en højtidelig koncert som symbol på det nye samarbejde med Shanghai's musikkonservatorium. I maj 2010 rejste kvartetten atter til Kina, denne gang for at repræsentere Danmark ved verdensudstillingen EXPO i Shanghai. Kvartetten turnerede i sommeren 2009 rundt i Sydafrika med "The Bow Project"- et usædvanligt projekt hvor komponister fra Sydafrika og Færøerne brugte traditionelle afrikanske ‘Uhadi bow sange’ som inspiration for en række værker for strygekvartet.

Udover timerne med Tim Frederiksen har Nightingale String Quartet modtaget undervisning fra medlemmer af Alban Berg Kvartetten, Vermeer Kvartetten, Danel Kvartetten og Den Danske Strygekvartet, de har deltaget i Milan Vitek’s kursus i Litomysl i Tjekkiet, Orlando Festival i Holland, samt fået undervisning af Lilia Schulz, György Kurtág, Vlad Bogdanas, Jensen Horn-Sin LAM og Roberto Díaz. Fra september 2012 er kvartetten påbegyndt med regelmæssige timer hos professor Hatto Beyerle, grundlægger af Alban Berg Kvartetten og ECMA (European Chamber Music Academy).

Nightingale String Quartets navn er inspireret af H. C. Andersens eventyr om den lille nattergal.

Programmet er: Langgaard, Shostakovich og Beethoven.





Varighed: ca. 2 timer



Arrangør: Faaborg Musikforening