x

Frederiksværk Musikfestival 2014 - Ulla Miilmann Og Elisabeth Westenholz
Gjethuset
D. 14.07.2014 Kl. 20:00

Frederiksværk Musikfestival 2014

Danmarks store internationale musikfestival har igen et stjernespækket program klar til juli måned i Gjethuset !

På festivalens 9 aftenkoncerter sættes der fokus på den klassiske kammermusiks mesterværker og publikum kan høre såvel de kendte og etablerede som de nye, unge ensembler fra den klassiske musikverden.
På denne serie optræder bl.a. højt profilerede navne som Den Danske Strygekvartet, Modigliani String Quartet, cellisten Andreas Brantelid og stjerneviolinisterne Alina Pogostkina og Isabelle van Keulen.

På serien ”Friday Five O´clock” præsenteres en række fremtrædende sangere fra ind - og udland i et vidtspændende repertoire og i selskab med en række af musiklivets førende instrumentalister.

Publikum vil på 4 ”Saturday Sessions” kunne opleve nogle af de mest aktuelle unge danske musikere, som alle har mindst én uropførelse på deres program. Konceptet med usædvanlige ensemblekonstellationer, sjældent hørte instrumenter samt en blanding af tidlig og helt ny musik blev lanceret i 2009 og fik så stor opbakning fra publikum, at serien nu er blevet en platform for de progressive tiltag i dansk musikliv.


I 2014 krydres konceptet med medvirken af et markant navn fra den internationale jazzscene, percussionisten Marilyn Mazur.

Læs mere og se alle detaljer om programmet på www.frv-musik.dk