x

Didier Lockwood & the Great Danes
Jazzhus Montmartre
D. 10.05.2014 Kl. 20:00

Didier Lockwood er uden sammenligning Frankrigs største jazznavn. Hans musikalske overblik er fænomenalt, og ligesom de største navne gennem tiderne er han i stand til at tryllebinde publikum. Nu fejrer han sit 40 års jubilæum som musiker og gennem tiderne har han spillet med alle giganterne. Han elsker imidlertid København og ikke mindst denne enestående danske rytmegruppe, hvor særligt Alex Riel forstår at spille op til Didier Lockwoods temperament. Didier Lockwood var også manden, der var med til at genåbne Montmartre for første gang over to aftener sammen med blandt andre Lisa Nilsson og Toots Thielemans. Når Didier Lockwood er bedst, er han måske den mest underholdende musiker i verden. Det er helt forrygende.