x

Jesper Bodilsen Quintet: ”Scenografie”
Jazzhus Montmartre
D. 23.05.2014 Kl. 20:00

Jesper Bodilsen er ikke kun en af Danmarks bedste bassister, men har også markeret sig som en af vores fineste komponister. På hans seneste album, "Scenografie", dyrker han den italienske forbindelse, som han har opbygget igennem mange år, især gennem samarbejdet med Stefano Bollani. Det bliver en koncert, hvor Jesper Bodilsen udfolder sit smukke musikalske landskab i selskab med sublime danske og italienske musikere. Heriblandt ikke mindst napolitanske Joe Barberi, der tryllebinder publikums hjerter med sit nærvær. Tag med på en rejse i et musikalsk univers, hvor man glemmer tid og sted.