x

Langelandsfestival 2014 - Endagsbillet Fredag, Voksen Fra 13 År
Langelandsfestival
D. 25.07.2014 Kl. 10:00

Billetsalget er stoppet på billetlugen.dk
Billetter kan stadig købes døren

Langelandsfestivalen er en familiefestival fuld af musik og hygge. Derfor markedsfører vi festivalen under sloganet ”100 procent familiefestival”. De mange børn og familier giver festivalen en hel speciel stemning, men stiller også specielle krav til festivalen. For vi vil gerne rumme hele familien. Derfor har vi tilbud til både far og mor, teenageren, bedstefar, kusinen, de mindre og større børn samt babyen. Det gælder både toilet- og badeforhold, musikgenrer, underholdning og udvalget af madboder.


Vi har blandt andet rigtig mange vandskyllende toiletter, badevogne og puslevogne, hvor de helt små kan blive skiftet. Der er også en særlig UngCamp til teenagerne, der efter mange år sammen med mor og far på FamilieCamp, nu har behov for at være mere sammen med vennerne end familien.


Og så er der Børneland der med en størrelse på mere end fire fodboldbaner, er fuld af børnevenlige aktiviteter og en af festivalgæsternes absolutte favoritter. Endelig stræber vi efter at sammensætte et så bredt musikprogram som muligt. Så her er både underholdning, musik og show for børn, samt navne og kunstnere der også kan få mor og onkel Bent op af stolen.


Hvis du vil følge med i musikprgrammet og alle de andre nyheder, så kan du med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev på llf.dk eller like vores Facebook-gruppe.


Vi ses på Langeland til sommer, sol og ”100 % Familiefestival”.