x

Sydlyd (Mc's & Dj's)
Tapperiet
D. 04.04.2014 Kl. 21:00

SYDLYD
FREDAG 04. APRIL KL. 21.00
ALDERSGRÆNSE: MIN. 15 ÅR
FORSALG: 40 KR.
ENTRÉ: 60 KR.


SydLyd er en 6-mands HipHop gruppe fra Køge og omegn, bestående af MCs og DJ.


SydLyd er:
NICK VANVITTIG
Nick startede ud i 2004, da han var 15 år gammel med at lave sine egne hip hop beats. Han købte en brugt MPC'er (Trommemaskine) et par år senere. Nick var et stort navn tilbage i MySpace tiderne, og solgte mange af sine beats til artister i den amerikanske undergrund.
I 2008 begyndte Nick at få smag for rappen. Sammen med Egon begyndte de at ligge deres tracks på Youtube. Siden da har Nick været i fuld gang med at lave musik med forskellige undergrundsartister på den danske hip hop scene.
Nick Vanvittig er aktuel med EP'en ”Sulten”, fra juni 2013.


HAM VOLKAN:
Volkan startede med at skrive tekster da han var 12 år gammel, i en ungdomsklub i Rødovre.
Der var rapperen M.I.L.O, ansat som rapcoach.
Hans formål var at få de unge væk fra kriminalitet og hærværk. Siden da har Volkan fordybet sig i musikken.
Volkan skiller sig ud fra de nye artister, da hans tekster ofte er samfundskritiske og med stærke politiske budskaber.
Volkan er aktuel med EP'en ”Verden Vender” fra januar 2014.


EGON:
Egon startede med at freestyle rappe med hans halvbror tilbage i 2006. Han mødte kort tid efter Nick, og de begyndte at lave musik sammen. Egon har været ved Nicks side, siden begyndelsen.
Egon er igang med sin EP, der efter sigende skulle udgives senere i 2014.


MADS HÅ:
Mads Hå alias SYDLYD's multitalent. Mads Hå har rundet næsten alle af Hiphoppens elementer, men har nu fundet sin plads bag computeren, hvor han producere hiphop / trap lyd, der skiller sig ud på alle tænkelige måder.
Mads Hå er dansk trap musiks svar på Rune Rask.


HENNI PURK:
Henni Purk startede med at skrive tekster og rappe i 2012.
Selv om han er ny på scenen, går han bestemt ikke ubemærket rundt. Sammen med Nick og Volkan leverer han dansk sydstats lyd man ikke hører alle steder.
Henni Purk er i gang med hans EP ”Hugtænder” som udkommer i slutningen af 2014.


DALLER HALDSTEGT:
Daller Haldstegt er manden bag alt hvad der hedder booking og management. Derudover er han gruppens faste DJ. Han står også for at producerer SYDLYD's musikvideoer.