x

Moonjam
Musikhuset Aarhus
D. 13.09.2014 Kl. 20:00

Det danske pop/rock orkester Moonjam er tilbage i storform på musikscenen, hvor de forfører og fortryller med deres karakteristiske ørehængere, der får folk i feststemning.


Moonjam tog et langt break lige efter årtusindeskiftet, men siden udgivelsen af guldpladesuccesen Flashback i 2007, Raining In Asia i 2009 og senest Bandet og Den Uskyldige Morder i 2011 har bandet stille og roligt genindtaget de danske musikscener med stor succes. Fra 1987 og små 14 år frem solgte Moonjam en halv million plader og spillede op mod 600 koncerter. Dette enorme forarbejde bærer nu frugter igen. Moonjam er seriøst tilbage på den danske scene – mere gearet end nogensinde før til at forføre og fortrylle, fremadrettet over blå bjerge mod nye horisonter.


Bagkataloget er kæmpestort med masser af hits fra firserne og halvfemserne. Tænk bare på sange som Sarai, Tickets to peace og Gennem ild og vand. Læg dertil sangene fra de nyeste albums, som er kreeret med omhu og kærlighed og med en sand stjernebesætning af musikere og solister.





Varighed: 2 timer inkl. pause


Arrangør: Musikhuset Aarhus