x
Conor Oberst

Conor Oberst
Amager Bio
D. 06.08.2014 Kl. 20:00

Kørestolsbrugere der kan fremvise et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice eller blinde og svagsynede der kan fremvise Dansk Blindesamfunds nye medlemskort - Medlems- og rejsekort kan gratis medbringe en ledsager til koncerter. Billetten der således giver adgang for både den handicappede og ledsager kan kun købes ved at kontakte Billetlugens Call Center på tlf. 70 263 267

CONOR OBERST SPILLER DANSKE KONCERTER

Man kan kalde ham prætentiøs, man kan kalde ham over-følsom og man kan kalde ham alt muligt andet. Men der er ingen tvivl om, at 34-årige Conor Oberst er en vildt talentfuld og intelligent sangskriver, der i høj grad har været frontløber for den mere sangskriver- og leftfieldprægede del af indierocken, der stadig i dag er særdeles relevant.

Amerikanske Conor Oberst har, som forsanger i Bright Eyes, altid nydt store ord fra anmelderne og kæmpe bevågenhed fra musikelskere og seriøse musikmedier verdenen over. Deres 2007 album Cassadega gik ind som #4 på Billboard, men det er også det tætteste, han, og de 2 øvrige bandmedlemmer af Bright Eyes Mike Mogis og Nate Walcott, har været på et kommercielt gennembrud.

Den 20. maj 2014 udsender Conor Oberst så det første reelle solo-album i eget navn siden 2008. Pladen hedder Upside Down Mountain, og udkommer på det toneangivende amerikanske label Nonesuch, der huser bands som The Black Keys, Björk og Wilco.

I den anledning er det med stor glæde, at vi kan invitere Conor Oberst til Danmark, hvor han til august vil spille to koncerter; en i København og en i Aarhus.