x
En Dejlig Aften  - Tv-2 & Thomas Helmig

En Dejlig Aften - Tv-2 & Thomas Helmig
5-Øren
D. 20.06.2014 Kl. 18:30

Kørestolsbrugere der kan fremvise et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice eller blinde og svagsynede der kan fremvise Dansk Blindesamfunds nye medlemskort - Medlems- og rejsekort kan gratis medbringe en ledsager til koncerter. Billetten der således giver adgang for både den handicappede og ledsager kan kun købes ved at kontakte Billetlugens Call Center på tlf. 70 263 267

EN DEJLIG AFTEN
med dejlige TV-2, dejlige THOMAS HELMIG & dejlige GREGERSEN.

Fredag d. 20. juni åbnes sæsonen på et af Københavns bedste koncertsteder; 5-øren, med en koncert hvor man kan opleve både Thomas Helmig og Tv-2 gå på scenen i absolut stærkeste opstilling.

Thomas Helmig er stadig aktuel med nyt album og kommer frisk fra sin store indendørs vintertur 2014, der bl.a. inkluderede fire koncerter i Falconer Centeret -  TV-2 lover highlights fra den marathon tur de hærgede landet med sidste år - plus nyt fra studiet hvor bandet er i gang med at indspille deres 20. album.

Direkte adspurgt lover de to kunstenere med klædelig jysk beskedenhed:
"..et brag af en koncert...og fortsætter... vi tager ikke til København for at blive væk"

Hvad denne kryptiske melding lige præcist betyder, kan være svær at afkode, men kilder nær de to kunstnere mener at tolke det i retning af "vi glæder os sindsygt meget til at komme til København og give den max gas".

De der har oplevet dem på scenen lover en helt speciel samklang mellem de to meget forskellige udtryk og så den fælles klangbund af spilleglæde, erfaring og underspillet humor.
Det er dansk musik som ukunstlet forener erfaring med nysgerrighed.

Metereologerne lover sommer, arrangørerne antyder folkefest og enkelte glade sjæle taler allerede om "Københavner begivenhed”.

Dagen starter kl. 18.30 og de to bands har inviteret deres gode kollega Gregersen til at at sparke festen i gang. Og som om dette ikke var nok: nu kan vi så føje endnu et navn til plakaten! Folkeklubben vil nemlig også være at finde derude. Folkeklubben udgav i 2013 debutalbummet Nye Tider. Med radiohitsne Tænker Tit, For Pengene og Fedterøv forener de salmesang, modstandskamp og westernfløjt og så er Folkeklubben vist den eneste danske artist der både har ligget på hitlisten på P3s Barometerliste og på Dansktoplisten – Samtidig!

Folkeklubben har siden debuten spillet over 100 koncerter på alt fra Mændenes Hjem på Istedgade til etablerede spillesteder som Voxhall og Vega og ved HusForbi-sælgernes julefrokost. De har spillet intimkoncert for Kim Larsen og 7 andre stamgæster på et værtshus i Odense, de har modtaget en alternativ fedterøvssang fra en begejstret Erik Clausen, de har skudt 4 fantastiske musikvideoer, spillet på toppen af Aarhus-museet Aros og optrådt i DR2’s Deadline.

De dejlige billetter kan købes allerede fra i morgen, - og som om det hele ikke allerede var nok, så gives der en solid rabat til dem der er hurtigt ude; Indtil den 1. juni koster billetterne kun 250,00 + gebyr, herefter stiger prisen.

En ordentlig mundfuld, lad os lige opsummmere:

EN DEJLIG AFTEN
med TV-2, THOMAS HELMIG, GREGERSEN + special guest Folkeklubben

FREDAG DEN 20. JUNI KL. 18:30
(indgangen åbner 17:00)